Konflikt om russisk gasledning nærmer sig en afslutning – var det kampen værd?

GAS & GEOPOLITIK: Modstanden mod Nord Stream 2 har tvunget Rusland til at lægge en ny rute nordvest om Bornholm. Onsdag skulle øboerne høres, og både i Rønne og på Christiansborg erkender de fleste, at kampen mod gasrørledningen er tabt. Spørgsmålet er, om den var værd at kæmpe.

BORNHOLM - Det kunne være et deja-vu, men er det ikke.

Vi har ellers at gøre med det samme hotel lidt uden for Rønne, samme generiske konferencelokale, samme type offentlige høring og samme hovedaktører – Energistyrelsen og firmaet bag Nord Stream 2.

En ting har dog ændret sig siden sidst: Ruten på den gasrørledning, som russerne vil bruge til at transportere milliarder af kubikmeter naturgas til Tyskland med.

I september 2017, hvor der for første gang blev holdt borgermøde om Nord Stream 2 på Bornholm, ville russerne lede gasrøret syd om øen, akkurat som ved det første Nord Stream-projekt.

Sidenhen har et geopolitisk spil af dimensioner fundet sted, og 1. januar 2018 flyttede et samlet Folketing tilladelsesmyndigheden til Nord Stream 2 væk fra Energistyrelsen og over til Udenrigsministeriet og Anders Samuelsen (LA).

Siden da har sagen på ellevte måned ligget i dvale på Asiatisk Plads, og en godkendelse af den sydlige rute lader vente på sig.

Konsekvens? Russerne har sat turbo på en fiffig planlægning af en alternativ rute nordvest om Bornholm. Den nye rute ligger akkurat uden for dansk territorialfarvand, og derfor kan regeringen ikke længere bruge sikkerhedspolitiske argumenter til at blokere for den russiske gasledning. Nu står kun miljøhensyn i vejen for en Nord Stream 2-gasledning 11,5 kilometer nordvest for Bornholms kyst.

Ingen polske protester
Derfor har Energistyrelsen arrangeret endnu et borgermøde på Hotel Green Solution House 14. november om aftenen.

For høres skal de, bornholmerne. Om den nye gasrørlednings indvirkning på havet, hvoraf 17 kilometer rør passerer biologisk værdifulde Natura 2000-arealer og yndede levesteder for marsvin og gråsæler.

Sidste år blev borgermødet ifølge Politiken mere eller mindre kapret af regeringsrepræsentanter og jurister fra Polen. De fremførte den østeuropæiske og baltiske modstand mod Nord Stream 2, som ifølge kritikerne vil give Rusland en geopolitisk gasklemme på Europa og øge risikoen for yderligere spændinger i Østukraine.

I år er her også polakker til stede. Tre styks mænd i jakkesæt fra det statsejede Polish Oil & Gas Company. De er 100 procent imod Nord Stream 2, også den alternative rute, siger de, men ønsker ikke at medvirke ved navn i artiklen. Under selve mødet sidder de bagerst, tier stille og tager noter, mens simultantolkeren oversætter løs i en sort boks bag dem.

Protester er der dog, omend de er noget afdæmpede og ikke kommer fra polakker, men fra flere af de godt 20-25 bornholmere, der er mødt op.

Til borgermødet er også Nord Stream 2-topfolk, lobbyfirmaet Rud Pedersen, som er hyret til at sætte skub i processen, og en stor delegation af Rambøll-konsulenter i mørke jakkesæt.

”Nogle siger, at forandring fryder. På Bornholm har vi det modsat: Forandring fryder ikke. Vi er mange her på øen, der er skeptiske over for Nord Stream,” siger Søren Kyhn Jørgensen, en ældre herre i ternet skjorte og blågrå arbejdsbukser, kort før borgermødet begynder. Mere end 6000 bornholmere havde sat deres underskrift på en indsamling mod gasrørledningen for et år siden, påpeger han.

Der bliver fra lokal side spurgt ind til, om et synkende skib vil kunne sætte gang i en stor gaseksplosion i havet ved Bornholm. Og om hvem, der i et sådant tilfælde skal betale regningen - russerne eller danskerne?

De geopolitiske argumenter mod Nord Stream 2 fremsiges ikke. Bornholmerne ved godt, at hverken de eller Danmark har midlerne til at sætte sig op mod den nye rute nordvest om øen.

”Når vi ikke kan forhindre en rørgasledning, bør vi få det bedste ud af det med russerne. Bornholm er sandsynligvis gået glip af arbejdspladser og russiske investeringer, fordi Folketinget har blokeret for den sydlige rute. Jeg forstår godt bekymringerne, for jeg har også selv haft dem. Men det må være på tide, at vi bløder op for modstanden,” fortæller Søren Schow, Venstres gruppeformand i byrådet, nogle timer inden borgermødet. Han er desuden formand for Nexø Havn - et af de steder, hvor russiske skibe måske kan få gavn af at lægge til kaj i byggefasen.

Miljørapport blåstempler projektet
På borgermødet blåstempler den miljørapport, som Nord Stream 2 har fået konsulenthuset Rambøll til at udarbejde, russernes nordvestlige rute. Der er ingen markante miljøbelastninger forbundet med Nord Stream 2’s nye plan, lyder det.

Nogle marsvin vil blive forstyrret i anlægsfasen af larmende skibe. Skibstrafikken omkring strædet mellem Bornholm og Sverige vil blive forstyrret. Fiskerne får sværere ved at bundtrawle nær gasledningen. Men ifølge Rambøll ingen alvorlige og vedvarende skader.

Borgermødet er arrangeret af Energistyrelsen og er en obligatorisk del af den høringsfase, som ser ud til at blive begyndelsen til enden for Nord Stream 2-konflikten.

Firmaet bag Nord Stream 2 - som er ejet af russiske Gazprom, der igen er ejet af den russiske stat - er allerede i gang med at lægge kilometervis af rør i farvandene ved Finland og Rusland. Svenskerne og tyskerne har også vendt tommelfingeren opad til projektet, og nu venter russerne bare på et flueben fra Energistyrelsen.

Hvis altså ikke Anders Samuelsen kommer dem i forkøbet og godkender den sydlige rute.

Dansk dilemma
Både i Rønne og på Christiansborg er den selvreflekterende proces derfor begyndt. Var modstanden mod Nord Stream 2 kampen værd?

”Ja, uden tvivl,” lyder svaret fra Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører i Venstre.

”Rusland har annekteret Krim-halvøen og er stadig i krig i det østlige Ukraine. Det eneste, der stopper russerne fra at trænge længere ind i Østukraine, er, at de har brug for at transportere gas gennem landet. Den mulighed må vi ikke fratage dem ved at tillade Nord Stream 2-ledningen. Vi har at gøre med en aggressiv stat, og den danske modstand har været mere end berettiget,” uddyber V-ordføreren, der har savnet opbakningen fra Danmarks tætte allierede i sagen.

”I EU har vi sammen med Polen og de baltiske lande kæmpet imod Nord Stream 2, men vi har mødt meget modstand fra Tyskland. Men derudover kunne jeg godt have ønsket mig større skandinavisk samhørighed i den her sag,” siger Michael Aastrup Jensen.

Hos Dansk Folkeparti er holdningen diametralt modsat.

”Det har været en fuldstændig tåbelig beslutning at sylte tilladelsen til den sydlige Nord Stream 2-rute,” siger Søren Espersen, DF's udenrigsordfører. Han føler sig overbevist om, at sagen om den russiske gasledning nærmer sig enden. 

”Det er jo ikke idioter, vi har med at gøre. Russerne har bare fundet andre løsninger, lagt ruten om og placeret arbejdspladser og investeringer i Sverige i stedet for på Bornholm. Som det så ofte er sket i danmarkshistorien, kender vi ikke vores besøgstid og dummer os. Med den eneste konsekvens, at vi har irriteret russerne og påført de tyske gasforbrugere en ekstraregning,” siger Søren Espersen.

På rådhuset i Rønne har der også været dilemmaer at tænke over. Både af håndgribelig og klima-etisk karakter.

”Arbejdspladser på Bornholm er selvfølgelig vigtige i den her sag. Men arbejdspladser er ikke alt. Vi skal også tænke på, at naturgas er et fossilt brændstof. Er det virkelig nu, at vi skal udrulle en ny gasledning?” spørger Morten Riis, medlem af byrådet for Enhedslisten.

Flere bornholmere var mødt op på Hotel GSH i Rønne for at høre om Nord Stream 2. Artiklen fortsætter under billedet. (Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix).

Høringsfase kan trække ud
Med russernes nye nordvest-rute uden for dansk territorialfarvand er mulighederne for at gøre modstand mod projektet næsten udtømte. Men også kun næsten.

Frem mod 19. december kan myndigheder og virksomheder, både i Danmark og resten af Østersølandene, gøre indsigelser mod projektet.

Hvis modstanden har miljøfaglig relevans, kan Energistyrelsen bede Nord Stream 2-firmaet foretage yderligere beregninger af miljøkonsekvenserne. Eller lave mindre justeringer af ruten.

Og så kan det tage tid at behandle alle høringssvar i sagen. Lang tid.

Polen og de baltiske lande kan komme med fagligt funderede indsigelser, der kan tage måneder for Energistyrelsen at sætte sig ind i. Derfor er det ikke usandsynligt, at Nord Stream 2’s planer om at påbegynde byggeriet nord for Bornholm i juni 2019 bliver forsinket. Med dertilhørende megaomkostninger i form af forsinkelser for det russiske prestigeprojekt.

I Venstre-gruppen på Bornholm mener Søren Schow, at håndklædet skal kastes i ringen. Nord Stream 2 kommer, om man vil det eller ej.

”Så lad os lave en deal med russerne. Hvis vi gør det billigere for dem og tillader Nord Stream 2-ruten syd om øen, vil de måske bruge bornholmske havne under byggeriet eller give vores fiskere fordele i farvande, som russerne ellers har udelukket dem fra,” lyder opfordringen til regeringen.

Anderledes kamplystne er Venstre og Michael Aastrup Jensen på Christiansborg.

”Jeg accepterer ikke, at Nord Stream 2-gasledningen nordvest om Bornholm med 100 procents sikkerhed bliver til virkelighed. Der kan være miljøkonsekvenser for farvandet ved Bornholm, der åbner et musehul for at forhindre det.”

Har du en faglig indsigt i miljøkonsekvenserne, som bakker det op?

”Nej, og måske er det naivt. Men jeg har et håb om, at det sker. Og det holder jeg fast i,” siger Michael Aastrup Jensen.

Hvis den nordvestlige gasledning bliver til virkelighed, vil den være 36 kilometer længere end den oprindeligt planlagte Nord Stream 2. Nord Stream 2 ønsker ikke over for Altinget at oplyse, hvor store ekstraomkostninger de 36 kilometer vil pålægge firmaet.

Forrige artikel Ellemann klapper sig selv på skulderen: Vi er godt i vej på naturområdet Ellemann klapper sig selv på skulderen: Vi er godt i vej på naturområdet Næste artikel Alle gode gange tre: Lone Andersen valgt til formand for europæisk økologiforum Alle gode gange tre: Lone Andersen valgt til formand for europæisk økologiforum