KTC: Dansk natur har brug for ro og kontinuitet

DEBAT: Naturpakken bør sikre, at de beskyttede naturområder bevares. Der er brug for kontinuitet og stabilitet, når det handler om at forbedre biodiversiteten og naturværdien, skriver Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC.

Af Søren Gais Kjeldsen
Formand for KTC og direktør i Aalborg Kommune

Danmark har forpligtet sig til at stoppe tabet af biodiversitet i 2020 ved at underskrive biodiversitets-konventionen.

Overvågning viser desværre, at arter, der er svære at erstatte, forsvinder med bekymrende hastighed, og naturkvaliteten bliver ringere i Danmark. Derfor er der brug for, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) tager situationen alvorligt i den kommende naturpakke - og det gør han ikke ved at foreslå, at Natura 2000 bliver et dynamisk begreb.

Der er brug for det modsatte, nemlig kontinuitet og stabilitet, når det handler om at forbedre biodiversiteten og naturværdien – og det gælder for både Natura 2000-områder og §3-natur. Det tager ofte mange år, inden den naturlige balance i et naturområde er til stede, og før sårbare arter har indfundet sig.

Hvis der flyttes rundt på naturen og etableres erstatningsnatur, kan ingen vide på forhånd, om der kan opnås mindre, samme eller større naturværdi som det nedlagte naturområde, heller ikke selvom man eventuelt udlægger et større areal.

Naturen er ikke et møbel, der kan flyttes
Naturen kan ikke bare ”flyttes rundt”, da det kræver lang tids ro at sikre biodiversiteten. Derfor vil landbrugets ønsker om at optimere driften ved at flytte Natura 2000-områder være et meget vanskeligt argument i forhold til de aftaler, Danmark har forpligtet sig på.

Natura 2000 har som kernen i Naturbeskyttelsesloven siden år 2000 været med til at sikre et stabilt plangrundlag for staten, kommunerne og alle private interesser i det åbne land. Det gælder for eksempel også, hvis der er ønsker om at indvinde råstoffer i et Natura 2000-område eller andre formål.

Den nye naturpakke må derfor indeholde ambitiøse mål og indsatser, der sikrer, at de eksisterende naturområder bevares, at deres kvalitet øges, og at der udlægges nye naturområder for at skabe sammenhæng mellem dem.

I forhold til sjældne og truede arter er der brug for en øget kortlægning og målrettede indsatser i forhold til de enkelte arter. Pleje af arealerne er især vigtig for at øge biodiversiteten og bevare de arter, der allerede er på arealerne.

Nyskabt natur kan supplere Natura 2000-områder
Nyskabt natur rummer også mulighed for at skabe synergi imellem natur-, erhvervs- og samfundsformål, hvis det anvendes til for eksempel klimatilpasningsformål, som kan skabe bufferzoner omkring de naturområder, der har størst naturværdi og er med til at skabe forbindelser mellem dem.

En naturpakke kan ikke realiseres uden midler. Det er derfor vigtigt, at der fremadrettet prioriteres midler til både den statslige og kommunale indsats og til puljer, hvor private lodsejere kan søge midler til for eksempel etablering af vandhuller for padder og øvrige bilag IV-arter, pleje af naturarealer, skovrejsning med mere.

Skiftende ministre har de sidste 10 til 15 år investeret alle statens naturmidler i Natura 2000-områder - midler, der også bliver sat over styr, hvis forslaget om mulighed for flytning af Natura 2000-områder gennemføres.

Forrige artikel JA: Skovsalg er endnu en omgang politisk roulette JA: Skovsalg er endnu en omgang politisk roulette Næste artikel LA: Sælg skoven på langtidskontrakter LA: Sælg skoven på langtidskontrakter
  • Anmeld

    Anders Panum, Vand- og naturpolitiks chef, Landbrug & Fødevarer

    KTC misforstår landbrugets forslag om erstatningsnatur

    Det er ikke Landbrug & Fødevarers forslag, at Natura 2000-områder skal flyttes rundt, sådan som Søren Kjeldsen skriver, og jeg har ikke bemærket at andre har fremført dette ønske, så det behøver vi vist ikke at diskutere.

    Som det kan læses i Martin Merrilds indlæg på Altinget i dag foreslår Landbrug & Fødevarer, at der i forbindelse med Naturpakken bliver set på muligheden for at nedlægge mindre værdifulde § 3 områder mod målrettet at etablere mere og bedre erstatningsnatur et andet sted hvor det også bidrager til at skabe større sammenhængende naturområder. Et lignende forslag blev fremført af KL i Altinget den 4. februar 2016, hvor det foreslås at give mulighed for fx nedlæggelse af kulturenge og vandhuller af ringe naturkvalitet for at sikre mindre justeringer i bosætninger og erhvervsudvikling.
    Som Martin Merrild også skriver i dagens indlæg, er det selvfølgelig ikke al natur, der skal kunne flyttes og den kortlagte natur inden for Natura 2000-områderne vil ofte have en kvalitet, så det ikke vil være aktuelt.

  • Anmeld

    Jan Pedersen

    Ved Landbrug & Fødevarer hvad de selv mener om Natura 2000

    Det kan undre at Anders Panum skriver at:
    "Det er ikke Landbrug & Fødevarers forslag, at Natura 2000-områder skal flyttes rundt".
    For det var da nøjagtigt dette forslag, der i 2014 ledte til en arbejdsgruppe under Naturstyrelsen, hvor også L&F var repræsenteret talstærkt. Målet var netop at se på det "kæmpe" problem om 15 hektar beskyttet natur i Natura 2000, som muligvis gjorde en forskel for 90 landbrugs fremtid. Ikke det store at diskutere, men alligevel var L&F's forslag klart, at der skulle kunne nedlægges bestående smånatur, som lå i vejen for effektivt landbrug, mod til gengæld at placere ny natur et mere lodsejervenligt sted på matriklen. DN gik ikke med på præmissen og lavede en mindretalsudtalelse. Siden har EU domme skærpet tonen yderligere, og gjort det så godt som umuligt at fjerne Natura 2000 natur fra landkortet-

  • Anmeld

    Karen Post, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

    Enighed om behov for postive incitamenter

    I forbindelse med den aktuelle debat om forslag til den kommende naturpakke er det vigtigt at slå fast, at Landbrug & Fødevares forslag om erstatningsnatur ikke rummer et generelt ønske om at flytte rundt på Natura 2000 områderne, sådan man kan få indtrykket af ved at læse KTC's indlæg.

    Indlægget blander konkrete forslag og den aktuelle debat om naturpakken sammen med et udvalgsarbejde fra 2014 (som Jan Pedersen fra DN refererer til i sin kommentar). En sådan sammenblanding kan give anledning til uklarhed om, hvad det er Landbrug & Fødevares forslag går ud på - og denne uklarhed vil vi gerne udrydde.

    Det der henvises til i indlægget og i DN's efterfølgende kommentar er, at Landbrug & Fødevarer sammen med blandt andet DN i 2014 deltog i Naturstyrelsens arbejdsgruppe under Grønt Fremdriftsforum, om sammenlægning af naturarealer, og at vi i den forbindelse fandt det interessant, at Naturstyrelsen igangsatte en analyse af mulighederne for at flytte helt små- og på sigt ikke levedygtige - Natura 2000 områder.

    Dette arbejde resulterede ikke i nogen fælles anbefalinger, men det er dog værd at huske, at der efterfølgende i Grønt Fremdriftsforum (bestående af blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Landbrug og Fødevarer
    Dansk Skovforening, Kommunernes Landsforening), i september 2014 var enighed om, at sende følgende opfordring til den daværende miljøminister:

    ”Interesseorganisationerne i Grønt Fremdriftsforum har på et møde den 26. september diskuteret muligheder og barrierer for etablering af ny natur f.eks. gennem sammenlægning af eksisterende naturarealer. Der er enighed om, at etablering af sammenhængende naturarealer både naturmæssigt og erhvervsmæssigt kan være en fordel, idet naturarealerne bliver mere robuste over enkelthændelse, randpåvirkninger og klimaændringer, og da større enheder til ekstensiv drift (naturpleje) vil være mere rentable.

    Organisationerne er også enige om, at der er væsentlige barrierer, som kan betyde, at erhvervet og den enkelte lodsejer i praksis ikke ønsker at indgå aftaler om etablering af sammenhængende eller anden ny natur. Mere natur kan medføre øgede restriktioner, idet arealer, som f.eks. afkaster krav til totaldeposition efter husdyrgodkendelsesloven, på sigt vil øges. Der er behov for, at positive incitamenter til at indgå aftaler om etablering af sammenhængende natur overvejes og iværksættes parallelt med eventuelle tiltag til at sikre en mere robust natur.
    Organisationerne er klar over, at det er en vanskelig problemstilling uden enkle svar, og anmoder ministeren om være opmærksom på problemstillingen, når der besluttes virkemidler til kommunernes gennemførsel af Natura 2000-planerne.”

    Denne enige udtalelse peger på netop den problemstilling, som Landbrug & Fødevarer med sit forslag om erstatningsnatur ønsker at finde en løsning på - nemlig at den gældende regulering på naturområdet betyder, at mange landmænd er tilbageholdende med at etablere ny natur på grund af de restriktioner, der på sigt kan betyde for landbrugsdriften.