KTC: Det må ikke ende som pæne ord på et papir

DEBAT: Det er positivt, at kommunerne er blevet inddraget i forhold til det grønne danmarkskort, men hvis Naturplan Danmark skal blive en succes, kræver det en større involvering af borgere og interesseorganisationer. Det skriver Søren Gais Kjeldsen & Hanne Stensen Christensen fra KTC.

Naturplanen skal føre til reelle forbedringer for naturen. Det mener Hanne Stensen Christensen, formand for KTC's faggruppe for Natur og Overfladevand.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Naturplanen skal føre til reelle forbedringer for naturen. Det mener Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC. Foto: KTC

Vådområdeprojekter er eksempelvis en del af den naturindsats, der beskrives i Naturplanen. Derfor er det rigtig godt, at hele indsatsen fremover ses i sammenhæng i Naturplan Danmark. Naturen og miljøet kender ikke forskel på de forskellige lovområder og administrative enheder.
Søren Gais Kjeldsen & Hanne Stensen Christensen
Formand for KTC & formand for KTC's faggruppe for Natur og Overfladevand

Af Søren Gais Kjeldsen & Hanne Stensen Christensen
Direktør i Aalborg kommune og formand for KTC & Centerchef i Næstved Kommune og formand af KTC's faggruppe for Natur og Overfladevand

Fakta

Altinget sætter i disse uger spot på Naturplan Danmark, hvor aktører på skift vil bidrage med indspark til debatten. Husk, at du også kan deltage.

Send dit debatindlæg til:

Naturen savner sammenhæng, og naturen savner plads. Naturplan Danmark kan medvirke til at skabe sammenhæng i de økologiske korridorer ved at skabe ledelinjer og trædesten mellem de spredte naturområder, der findes, og dermed opnår man vigtige skridt hen imod en bedre naturtilstand.

Nu bliver kommunerne involveret i arbejdet med det grønne danmarkskort, og det er vi i KTC meget tilfredse med. Vi har længe banket på døren til Naturstyrelsen - og nu ser det ud til, at døren bliver åbnet. Kommunerne har meget at tilføre arbejdet med det grønne danmarkskort: Det er os, der til daglig færdes i lokalområdet og kender naturområderne og lodsejerne. Vi administrerer en meget stor del af den relevante lovgivning, så vi ved også, hvor skoen trykker. Den viden vil vi gerne bruge i forbindelse med det grønne danmarkskort.

Kommunerne er godt i gang allerede. Vådområdeprojekter er eksempelvis en del af den naturindsats, der beskrives i Naturplanen. Derfor er det rigtig godt, at hele indsatsen fremover ses i sammenhæng i Naturplan Danmark. Naturen og miljøet kender ikke forskel på de forskellige lovområder og administrative enheder.

Forankring i kommuneplanen
Vi er også godt tilfredse med, at det grønne danmarkskort bliver en del af kommuneplan 2017. Kommuneplanen er det rigtige sted at samle de udpegninger, der er i det åbne land. Her findes også andre udpegninger, eksempelvis skovrejsningsområder og områder til lokalisering af vindmøller.

Alle udpegningerne skal afvejes mod hinanden – og kommuneplanen er det sted, hvor afvejningen bedst foregår. Det grønne danmarkskort bliver derfor styrende for det kommunale arbejde på naturområdet, og det kan KTC kun bifalde.

Kommunerne har også allerede vist, at det grønne danmarkskort hænger sammen på tværs. Vi har gode erfaringer med tværkommunalt samarbejde om vådområder, vandplanprojekter og vandråd. Vi har velfungerende faglige netværk og chefnetværk, der er klar til at se ud over kommunegrænserne og komme med sammenhængende udpegninger.

Hvor er borgerne og interesseorganisationerne?
I Naturplan Danmark står der, at alle indsatser skal være frivillige – men ellers omtales borgere og interesseorganisationer kun meget lidt, når der tales om det grønne danmarkskort. Det vil gøre det grønne danmarkskort langt bedre, og det vil få større gennemslagskraft, hvis borgerne og interesseorganisationerne er med til at lave udpegningen, eksempelvis i de grønne råd. Det kan lade sig gøre, men det tager tid, og det kræver ressourcer.

Den nyligt afsluttede proces, hvor vandrådene kom med forslag til indsatsprogrammer for vandløbene, er et eksempel. En af hemmelighederne bag det vellykkede forløb var, at retning, roller og ressourcer var afklarede. Det gav vandrådene rammer at arbejde ud fra.

Vi vil også gerne have både borgere og interesseorganisationer med til at udpege det grønne danmarkskort, men det kræver igen, at roller og ressourcer bliver fastlagte, eksempelvis ved at benytte de grønne råd, som mange kommuner har gode erfaringer med. Vi håber, at rollerne meget snart kommer på plads, så vi kan komme i gang med arbejdet.

Planen skal realiseres
Det hele må ikke ende med at blive en plan af papir med pæne fotos – uden reelle forbedringer. En naturplan skal betyde reelle forbedringer for naturen. Vi glæder os over naturfonden, men det er ikke tilstrækkeligt.

Vi skal have flere og bedre virkemidler, som kan hjælpe kommunerne og lodsejerne med at skabe de forbedringer for naturen, vi ønsker os. Det, der i sidste ende betyder noget, er, om naturplanen kan ses derude – i Danmarks natur.