KTC til Jarlov: Her er de natur-indsatser, der virker

DEBAT: De kommunale embedsmænd er vant til at tilgodese både landbrug og natur, og de erfaringer bør man ikke kimse af, skriver KTC-formand Søren Gais Kjeldsen til De Konservatives landbrugsordfører, Rasmus Jarlov.

Af Søren Gais Kjeldsen
Formand for Kommunalteknisk Chefforening

Kære Rasmus Jarlov,

KTC, kommunalteknisk chefforening, er en forening af kommunale topchefer, som arbejder tæt sammen med KL. 

KTC repræsenterer i forhold til landbruget og miljøet de myndigheder, der arbejder med indsatsen i form af miljøtilladelser, vandplaner med videre, som regulerer både landbruget og miljøet. 

KTC’s medlemmer har årelang erfaring i at sikre interesserne hos begge parter igennem et godt og lokalt forankret samarbejde, hvor kommunerne har ansvaret for indsatsen.  

KTC’s forslag er derfor fremsat på baggrund af erfaringer med, hvad der virker og kan gennemføres i praksis.

Følgende er forslag til indsatser for at modvirke kvælstofudvaskningen på grund af landbrugspakken, særligt i 2016-18.

1. Udtagning af lavbundsarealer og vandløbsnære arealer
Dette giver en rimelig hurtig effekt, blandt andet fordi noget kvælstof fanges og omsættes her. 

Samtidig fås en række vigtige sideeffekter: tilbageholdelse af noget fosfor, forbedring af også det fysiske vandmiljø og et bidrag til klimasikringen. Endelig får man arealer med et større naturindhold.

Kommunerne har udpeget de arealer, som risikerer oversvømmelse på grund af klimaændringer med mere nedbør, så indsatsen er klar til at iværksætte. 

Den Danske Naturfonds midler og formål matcher udtagning af arealer til natur. Her kan med fordel samtænkes med den statslige indsats.

2. Genindførelse af engangserstatning som betalingsmiddel i vådområdeprojekter 
Før i tiden var det muligt i de såkaldte Vandmiljøplan 2 og 3 projekter at kompensere lodsejere med en engangserstatning for at være med. Det er ikke muligt mere, og det kunne være et relevant virkemiddel til, at det blev lettere at få lavet nye vådområdeprojekter. 

I dag kan en lodsejer få 300 kroner per hektar naturareal i 20 årig udtagning, et beløb, som skal ansøges hvert år hos NaturErhvervsstyrelsen. Naturstyrelsen arbejder på en genindførelse af engangserstatningen og en fremskyndelse kunne fremme miljøet med meget forenklet administration til følge. 

3. Græsning og naturpleje
Der er indregnet en effekt af græsning og naturpleje af enge og andre følsomme områder i landbrugspakken - MFO, de såkaldte miljøfølsomme områder. 

Effekten kunne opskrives ved at tilføre flere midler til de støtteordninger, der fremmer tiltaget. 

Midlerne har ofte ikke kunne matche ansøgningerne, og der er, så vidt vi er orienteret, reduceret i midlerne til naturpleje i finanslov 2016.

I landbrugspakken foreslås en statslig forpagtningsordning. Hvis der afsættes flere midler til denne ordning, kunne man muligvis få en større effekt inden 2019.

4. Efterafgrøder
Efterafgrøder er en af de bedste og billigste måder at fange kvælstof på og levere det videre til næste afgrøde.  Man kunne kræve, at der i de mest sårbare områder skal etableres efterafgrøder, og det vil sige påbegynde en målrettet regulering med det samme.

5. Vådområder og Minivådområder
Vådområder har effekt i forhold til udvaskning til overfladevandet, det vil sige søer og vandløb. 

Det anbefales at afsætte flere midler til vådområder og til minivådområder, som etableres i områder med stor dyrkningsusikkerhed og med risiko for oversvømmelser. 

6. Intelligente randzoner 
Randzoner etableret langs vandløb på arealer, der hælder ned mod vandløb og søer. Bredden skal være variabel i forhold til hældningen, således at randzoner kun etableres der, hvor det giver mening ift. de konkrete forhold. 

Der findes talrige eksempler på, at det øverste næringsrige jordlag skyller ud i vandløbene, når det regner meget. Ordningen kan være frivillig for landmænd, men skal gøres interessant økonomisk.

7. Reduceret grødeskæring eller ophør af grødeskæring i vandløb gennem områder med ekstensiv landbrugsproduktion
Løsningen medfører vinteroversvømmelser af arealerne og hermed aflejres næringsholdigt sediment her. 

Det er meget omkostningseffektivt og har en lang række positive følgeeffekter i forhold til biodiversitet, minimering af risiko for oversvømmelser af byer, reduktion af udledning af klimagasser fra nedbrydning af tørvejord, gratis gødning til engjorden, virkning som et vådområde, det vil sige omdannelse af kvælstof til frit kvælstof. 

Virkemidlet har tidligere været anbefalet som det bedste og billigste. 

8. Jordfordeling 
Jordfordeling er et langsomt, men meget effektivt, redskab til at gennemføre varige forbedringer. 

Med flere midler til jordfordeling styrkes et kendt redskab til at indgå frivillige aftaler med landmænd om at udtage den mest sårbare landbrugsjord af intensiv drift og give de berørte landmænd dyrkningsegnet jord i kompensation. 

Jordfordelingsredskabet forudsætter midler til opkøb af arealer, der kan indgå i jordfordelingsprojekter samt især til de transaktionsomkostninger, der følger med et jordfordelingsprojekt.  

KTC står gerne til rådighed med uddybende information om de enkelte virkemidler. 

 

Forrige artikel Natur- og skovforeninger: Private skove skal i spil Natur- og skovforeninger: Private skove skal i spil Næste artikel Landsforening: Husk økologien i tillægsaftale Landsforening: Husk økologien i tillægsaftale
  • Anmeld

    Søren Wium-Andersen

    Flere natur-indsatser, der virker

    Det er en udmærket oversigt over nogle virkemidlerne til den meget hastende og tiltrængte ”målrettede miljøregulering”, som her er forelagt af KTC. Men hvorfor peger KTC ikke også på de retentionskort som er udarbejdet af GEUS, og som viser, hvor nedsivningen af kvælstof er størst? Eller GEUS seneste publikation: Nitratpåvirkning ved mergødskning i 2016-18 ?
    Der savnes også en henvisning til det ”Blå Danmarkskort”, der findes på sidste side i den aftale, som de blå partier indgik den 22.12.2015. Det i aftalen viste kort mangler ganske vist den mørke blå farve på en række af vandoplandene, men når de fejl er rettet, er der ikke længere behov for lange diskussioner om, hvor der skal ske betydelige reduktioner i de gødningsmængder, som landbruget må udbringe. Svarene på, hvor der skal gødes mindre, vil let kunne gives gennem en kombination af GEUS publikationerne og det korrigerede ”Blå Danmarkskort” samt de her fremlagte forslag fra KTC.