Bliv abonnent
Annonce
Debat

KTC: Én indgang til det offentlige er nok, når private skal bygge

Det er en dårlig idé, når Bent Hansen og Stephanie Lose i deres indlæg på Altinget foreslår at samle sagsbehandling ved byggeri på forurenede grunde hos regionerne, mener Lars Mørk og Thomas Barfoed. 
Det er en dårlig idé, når Bent Hansen og Stephanie Lose i deres indlæg på Altinget foreslår at samle sagsbehandling ved byggeri på forurenede grunde hos regionerne, mener Lars Mørk og Thomas Barfoed. Foto: /ritzau/Martin Lehmann/
9. januar 2018 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Mørk og Thomas Barfoed  
Henholdsvis formand og næstformand, KTC

Bent Hansen (S) og Stephanie Lose (V) lover i deres indlæg 20. december 2017 hurtigere sagsbehandling for § 8-tilladelser, hvis den fulde kompetence for fremtiden placeres hos regionerne.

Hvordan vil de gøre det? Jo, de lover digitalisering af ansøgningsprocessen og standardvilkår.

Alle, der arbejder med digitalisering, ved, at det at sætte strøm til en ansøgningsproces ikke i sig selv giver et hurtigere resultat. Det er således ikke det nyligt lancerede system Byg & Miljø, der sikrer korte sagsbehandlingstider for byggesagerne, men derimod den forhåndsdialog og vejledning, der er mellem kommune og ansøger.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Det er denne dialog, der er afgørende for, at det er korrekte oplysninger, der indsendes af ansøger, så sagen kan behandles koordineret i et samlet forløb.

I stedet for at indføre fem sæt af regionale standardvilkår skal det være KTC's forslag, at det undersøges, om der kan indføres generelle standardvilkår. Det kendes fra vilkårsfastsættelse, når visse virksomheder skal have en miljøgodkendelse. I stedet for fem forskellige sæt af standardvilkår kan staten i en bekendtgørelse fastsætte ét sæt af standardvilkår.

I stedet for at indføre fem sæt af regionale standardvilkår skal det være KTC's forslag, at det undersøges, om der kan indføres generelle standardvilkår.

Lars Mørk og Thomas Barfoed  
Hhv. formand og næstformand, KTC

Behandlingstiden kortes
I dag har regionerne en frist på fire uger til at forholde sig til visse af vilkårene i en § 8-tilladelse. Med KTC's forslag kan sagsbehandlingen skæres med fire uger, idet regionerne kan nøjes med at skulle have udkast til vilkår i partshøring samtidig med ansøgeren.

Det er i denne sammenhæng væsentligt at bemærke, at regionernes kompetence inden for § 8-tilladelserne alene berører en mindre del af den samlede jordhåndtering i forbindelse med en byggesag. Det betyder, at selvom § 8-tilladelsen overgik til regionerne, så er der stadig en del af jordhåndteringen, som skal behandles af kommunerne i forbindelse med byggesagen.

I sidste ende er det også byggesagen, der definerer sagsbehandlingstiden, idet der ikke kan bygges på grunden, forinden denne er givet.

Så KTC's helt klare budskab er: Bevar grundstenen fra opgave- og strukturreformen med én indgang til det offentlige. Kommunerne har kompetencen, og med dette forslag er der allerede skåret fire uger af sagsbehandlingstiden.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026