Landbrugsfondene skal under kritisk lup
Per Bang Thomsen
JournalistVi bakker op om fondene, da vi kan se, at pengene bliver brugt til noget fornuftigt, netop at udvikle hele erhvervet. Men hvis midlerne fremover skal bruges på alle mulige flippede projekter, bliver der jo tale om en skat på vores produktion, og det vil vi ikke være med til.
Martin Merrild
Formand for Landbrug & Fødevarer
Hvordan fungerer landbrugsfondene?
Fondene yder hvert år tilskud til aktiviteter inden for fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren, og det er Fødevareministeriet, der fører tilsyn med dem. I 2011 blev der ydet tilskud for i alt 465,4 mio. kr.
Fondsfinansieringsmodellen giver erhvervet mulighed for at finansiere en række aktiviteter og opgaver inden for den enkelte sektor, som den enkelte producent ikke selv har mulighed for at iværksætte.
Fondene finansierer relevante samfundsnyttige aktiviteter, og en stor del af midlerne anvendes i sammenhæng med helt eller delvist offentligt finansierede initiativer inden for samme områder.
Produktionsfondene fungerer ved, at producenterne inden for en given sektor eller branche indbetaler en produktionsafgift pr. produceret eller omsat enhed til de respektive produktionsafgiftsfonde.
Indtægterne i promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug stammer hovedsageligt fra promillemidler samt provenuet fra pesticidafgiften.
Det er meldingen fra regeringens Natur- og Landbrugskommission, som lægger op til, at fondsmillionerne i langt højere grad bliver brugt til at løse samfundets problemer.
Ikke mindst inden for natur-, miljø- og klimaområderne, som ifølge kommissionen har brug for en hjælpende hånd.
"Det kan både ske gennem en justering og udvidelse af fondens fokus og fondsbestyrelsernes sammensætning og organisering," skriver kommissionen i sine anbefalinger, der blev præsenteret i sidste måned.
Det skriver Natur- og Landbrugskommissionen om landbrugsfondene:
Landbrugsfondene - de to promilleafgiftsfonde, Fonden for økologisk landbrug og de tolv sektorspecifikke produktionsafgiftsfonde - administrerer et årligt beløb på ca. 450 mio. kr. til projekter, der skal medvirke til at forbedre landbrugs- og fødevaresektorens vækst og konkurrenceevne.
Promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug finansieres via en politisk fastsat andel af provenuet fra pesticidafgiften (250 mio. kr. om året), og de 12 produktionsafgiftsfonde finansieres via en fondsspecifik produktionsafgift opkrævet hos primærproducenterne (ca. 200 mio. kr. om året).
Fondene ledes af uafhængige bestyrelser, hvor medlemmer udpeges af henholdsvis erhvervet og organisationer med offentlige interesser. Alle fonde har flertal af erhvervsrepræsentanter. Landbrugsfondene bør i højere grad være med til at løse samfundsmæssige udfordringer. Det kan både ske gennem en justering og udvidelse af fondenes fokus og fondsbestyrelsernes sammensætning og organisering.
Handlinger:
- Landbrugsstøtteloven, som regulerer landbrugsfondene, ændres, så der bliver mulighed for at støtte projekter, der fokuserer på bredere, samfundsmæssige udfordringer knyttet til jordbrugsproduktionen, f.eks. natur-, miljø- og klimarelaterede projekter.
- Promilleafgiftsfondene skal i højere grad koncentrere midler og aktiviteter om tværgående og udviklingsorienterede udfordringer. Det kan bl.a. ske ved, at de to fonde opprioriterer støtte til disse aktiviteter frem for produktions- og afsætningsnære aktiviteter.
- De offentlige og samfundsmæssige interesser i fondsbestyrelserne bør styrkes. Det kan ske ved, at offentlige interesser sikres en ekstra plads i bestyrelserne for produktionsafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug. Formanden for promilleafgiftsfondene bør personligt udpeges af fødevareministeren.
Miljø
