Aktører: Løsninger for færre pesticider findes. EU har bare ikke tilladt dem endnu

Landmænd og virksomheder
Se afsendere i faktaboks
Miljøminister Lea Wermelin (S) kalder inden længe til forhandlinger om landbrugets pesticidforbrug, og forventningen er, at der vil blive stillet krav om, at landbruget nedbringer sin brug af pesticider.
Det vil være i tråd med EU’s ”jord-til-bord”-strategi, hvor der er sat et mål om en reduktion af landbrugets pesticidforbrug på 50 procent inden 2030.
- Marie-Louise Boisen Lendal, direktør og medstifter af Tænketanken Frej
- Niels Dengsø, landmand og bestyrelsesformand i DLG
- Jesper Packert Pedersen, Head of Public Affairs i Chr. Hansen
- Jesper Burgaard, direktør i KMC
- Carina Skovmøller, Head of Business Sustainability Nordic i Syngenta
- Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn
- Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi
- Svend Christensen, formand for Plant Biologicals Netværket
Det er en stor opgave for landbruget. Der er nemlig samtidig et mål om at fastholde fødevareproduktionen på det nuværende niveau, da der er behov for at producere flere fødevarer i fremtiden til at brødføde den stigende verdensbefolkning.
Heldigvis er der allerede udviklet en række løsninger og innovationer, der kan nedbringe pesticidbelastningen samtidig med at udbytterne forbliver høje. Løsninger som kan implementeres i landbruget allerede i morgen – såfremt vi tillader det.
Landmændene har selv løsningerne
Løsningerne kommer i høj grad fra landmændene selv, som gennem deres praksisnære erfaring og viden er nogle af de bedste til at være innovative – hvis de altså inddrages. Det så vi et tydeligt bevis på, da vi den 27. september afholdt tre løsningsworkshops rundt om i landet.
Vi havde inviteret 90 landmænd til at komme med løsningsforslag, der kunne reducere pesticidbelastningen i landbruget. Løsningsforslag var der masser af, og særligt fire gik igen.
- Anvendelse af CRISPR-forædling
- Brug af biostimulanter og biologiske bekæmpelsesmidler
- Udbredelse af præcisionslandbrug og robotter i landbruget
- Udbredelse af nye metoder til jordbearbejdning også kaldet Conservation Agriculture
Fælles for de fire løsninger er, at selvom potentialerne for pesticidreduktioner er store, så forhindrer politiske rammer og lovgivning at de tages i brug og udbredes i Danmark og i EU.
Et langsomt EU-system
Genteknologien CRISPR bliver sidestillet med GMO i EU. Det er en politisk beslutning, der medfører, at det ikke er muligt at anvende denne nye forædlingsteknologi.
Helt konkret kunne man etablere en fast-track ordning, så biostimulanter, forædlingstyper eller nye teknologier (...) kom forrest i godkendelseskøen.
Landmænd og landbrugsvirksomheder
For lange godkendelsesprocedurer i EU til at anvende nye teknologier herunder biologiske bekæmpelsesmidler betyder, at virksomheder sælger deres produkter på andre markeder end det europæiske. Det er simpelthen for langstrakt og for dyr en proces at få dem godkendt i EU. Ligeledes er en del selvkørende robotter slet ikke tilladte at bruge i landbruget.
Svaret er naturligvis ikke en komplet lempelse af reglerne i en sådan grad, at det kan bringe vores sikkerhed og sundhed i fare. Svaret er først og fremmest at speede godkendelsesprocessen op ved at lave klare rammer og tilføre flere ressourcer til området. Helt konkret kunne man etablere en fast-track ordning, så biostimulanter, forædlingstyper eller nye teknologier, som har et markant bæredygtighedspotentiale, kom forrest i godkendelseskøen med et krav om, at de er færdigbehandlet inden for et par år.
På Christiansborg den 9. november præsenteres landmændenes løsninger til at reducere pesticidbelastningen i landbruget for en række folketingspolitikere og fødevareminister Rasmus Prehn (S). Vi håber, at politikerne vil lytte og tage løsningsforslagene til sig.
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning














