Legebranchen til Ellemann: Regler for sikkert legetøj skal håndhæves bedre

DEBAT: Miljøministerens kritik af legetøjsbranchen rammer skævt, når den ansvarlige del af branchen sidestilles med dem, der sælger legetøj, der ikke er sikkert for børn. Der er brug for bedre håndhævelse af nuværende regler, skriver Betina Schiønning fra Legebranchen.

Af Betina Schiønning
Sekretariatschef i Legebranchen

Legetøjsbranchen i Danmark har de seneste måneder været centrum for et stort politisk fokus på emnet ”legetøjssikkerhed”.

Det er vi i Legebranchen rigtig glade for, da netop legetøjssikkerhed er vores vigtigste fokusområde. Vi ønsker at arbejde tæt sammen med lovgivere og myndigheder for at sikre, at alt legetøj, der sælges i Danmark, er sikkert for børn at lege med.

Det er vores allervigtigste opgave og én, vi tager meget alvorligt.

Der mangler håndhævelse af regler
Legetøjsområdet er et af de allermest regulerede produktområder i EU. Reglerne er faktisk på plads med et stramt legetøjsdirektiv. Det er håndhævelsen af reglerne, der halter.

Legebranchen er en brancheforening for ansvarlige virksomheder; store som små; der producerer, importerer og sælger legetøj. Legebranchen har i mange år arbejdet – ikke alene for bedre legetøjssikkerhed for børn, men også for en bedre myndighedshåndhævelse af de eksisterende regler i legetøjsdirektivet og legetøjsbekendtgørelsen.

Desværre oplever vi ofte, at den ansvarlige del af legetøjsbranchen bliver sat i samme bås som importører, butikker og markeder, der upåagtet og uden at sætte sig ind i lovgivningen sælger legetøj, der ikke er sikkert for børn at lege med.

Vores procedurer fungerer i praksis
Legebranchen kræver af sine medlemmer, at de har etableret uddannelses- og compliancesystemer på et meget højt niveau for at sikre, at de ikke sælger ulovligt legetøj, ligesom vi også hjælper dem med uddannelse og konsulentbistand.

Og hvis der alligevel – på trods af en omfattende indsats – skulle ske en fejl, forventer vi, at medlemmerne har etableret procedurer til straks at trække varerne tilbage og rette op over for alle led i kæden – først og fremmest over for forbrugerne.

Disse procedurer, har vi da også konstateret, fungerer i praksis. I juni i år kom miljøministeren med en meget skarp kritik rettet mod den samlede legetøjsbranche for salg af de såkaldte squishies; en sag, som vi i Legebranchen var meget kede af.  

Vi er ikke vant til, at vores medlemmer er del af en sag som denne, og vi tager det naturligvis meget alvorligt. Sagen om squishies er meget teknisk og kompleks, men uanset diverse nuancer, så er det helt sikkert, at der ikke skal sælges legetøj til danskerne eller andre borgere i EU, som kan udgøre en risiko for børn.

Vi valgte meget klart og hurtigt at opfordre vores medlemmer til straks at følge ministerens opfordring og fjerne alle squishies fra butikkerne, selvom hverken vi eller medlemmerne på daværende tidspunkt var bekendt med, hvilket nærmere grundlag ministerens anklage var baseret på. Vores medlemmer handlede effektivt – og på under 12 timer var alle squishies fjernet fra vores medlemmers butikker.

Desværre kunne man fortsat købe squishies i ”alt mulig-butikker” af tvivlsom kvalitet, på markeder og på ukontrollerede hjemmesider fra ind- og udland. Dette fordi efterlevelsen af reglerne om legetøjssikkerhed desværre er overladt for meget til frivillighed på grund af manglende myndighedshåndhævelse.

Alle steder skal overholde regler
For Legebranchen ændrer andre virksomheders ageren imidlertid ikke på, at vi til enhver tid vil kræve af vores medlemmer, at de overholder alle regler og tiltag, der har til formål at forbedre legetøjssikkerheden for børn.

Og vi tager det meget alvorligt, hvis der sker overtrædelser blandt vores medlemmer. Det står helt fast.

Men for at børn i Danmark og andre EU-lande kan være sikre på, at det legetøj, de køber, er uden risiko, vil vi arbejde for, at alle salgssteder efterlever de regler, vi allerede har i EU. Samtidig er det helt afgørende for de ansvarlige virksomheders overlevelse, at der gribes ind over for de ”free-ridere”, som ikke bruger en del af deres budget på at sikre legetøjssikkerheden.

Legetøjsreglerne er harmoniseret ved legetøjsdirektivet, som blandt andet har til hensigt at sikre et ens niveau af legetøjssikkerhed i EU. Det har derfor også givet anledning til undren, at de danske myndigheder endnu ikke officielt har advaret de øvrige EU-lande mod de 12 squishies gennem det ellers så veletablerede og obligatoriske europæiske RAPEX-system, som dagligt anvendes af de europæiske nationale myndigheder til at advare hinanden mod produkter, de har fundet i forbindelse med deres nationale håndhævelse.

Det ville ellers være naturligt at give de øvrige europæiske børn den samme sikkerhed som de danske.

Ikke behov for strammere regler
Den nyeste sag, som har haft mediernes interesse, er bundet op til eksempler på legetøjsproduktet ”slim”, der indeholder bor over grænseværdierne.

Der er fundet overtrædelser; ikke af miljømyndighederne, men af for eksempel DR Kontant; igen særligt blandt rene e-handelssider og forhandlere, som ikke har den fornødne vilje eller evne til at sørge for på rimelig og relevant vis at sikre sig, at de produkter, som de importerer eller sælger videre, er lovlige.

Miljøministeren er igen fremme med en kritik af den samlede legetøjsbranche, og han ønsker at stramme reglerne og skabe hårdere sanktionsmuligheder.

Vi er af den holdning, at vi kunne komme rigtigt langt ved i første omgang at sikre, at de nuværende regler blev overholdt af alle – ikke kun af dem, der selv vælger det.

Virksomheder skal rammes af konsekvenser, hvis man negligerer børns sikkerhed ved igen og igen at sælge ulovligt legetøj og ikke lærer reglerne at kende.

Konsekvensen skal sikres gennem en effektiv, målrettet og relevant markedskontrol med sanktioner til følge, og selvfølgelig skal tilregnelseskravet være uagtsomhed som i al anden særlovgivning.

Der kan straffes på baggrund af nuværende regler
Selvom det rigtignok – som miljøministeren påpeger – fremgår af legetøjsbekendtgørelsen, at der er krav om forsæt i forhold til mange af overtrædelserne (populært sagt; det skal være ”med vilje”), er det bestemt ikke en forhindring, for at miljøministeren og hans kollega erhvervsministeren med ansvaret for Sikkerhedsstyrelsen kan gøre noget i forhold til dem, der igen og igen overtræder reglerne, mens han arbejder for at gøre det endnu lettere at ramme overtræderne med sanktioner.

Som et eksempel kan nævnes, at det er relativt let for en forhandler med almindeligt kendskab til legetøjsreglerne at konstatere, om der er relevante advarsler, og om produktet er behørigt CE-mærket, ligesom man også kan bede om teknisk dokumentation.

Så hvis en importør eller forhandler sælger legetøj, der ikke lever op til disse krav, så er det helt åbenbart, at salget sker med vilje og mod bedre vidende. Det vil derfor allerede efter de nuværende regler være nemt at udstede en bøde.

Allerede nu kræver det derudover kun uagtsomhed efter legetøjsbekendtgørelsen at straffe for uretmæssig brug af CE-mærket (for eksempel hvis CE-mærket bare er sat på legetøjet uden at have den tekniske dokumentation, der berettiger til at anvende CE-mærket).

Mange af de forhandlere, som vi ser, handler med usikkert legetøj, vil kunne sanktioneres på den baggrund.

I parentes bemærket, er der sågar set eksempler på danske kræmmermarkeder, hvor forhandlere har ruller med CE-klistermærker stående i teltet, som de påklistrer deres varer. Det ville myndighederne måske endda have opdaget, hvis de havde ulejliget sig ud på et kræmmermarked. Det lader bare heller ikke til, at de har ressourcer til sådanne aktiviteter.

Der sælges bevidst ikkemærket legetøj
Der er ikke tvivl om, at de importører og forhandlere på det danske marked, både i den fysiske handel og på internettet, der bevidst sælger legetøj, som de selv eller andre har købt fra tilfældige fabrikker, sælger det, selvom det ikke er behørigt CE-mærket, eller aldrig ser en testrapport på deres produkter, vil opfylde betingelsen for bødestraf allerede i dag.

Men det kræver, at man tager ud og leder på en relevant og effektiv måde.

Overført til færdselsområdet svarer den nuværende situationen på legetøjsområdet altså i realiteten til, at man har en regel om, at man må køre 130 km/t. på de danske motorveje; det vælger justitsministeren at fortælle på landsdækkende tv, og derefter sætter politiet sig tilbage i stolen og forventer, at alle overholder den regel.

Der skal ikke meget realitetssans til at forestille sig, at det kun vil være de bilister, der bekymrer sig om færdselssikkerheden, der vil vælge at køre efter reglerne. Dem, der kun bekymrer sig om, hvorvidt de får en bøde, vil køre, som det passer dem, når der ikke er en risiko for at blive taget.

Fra Legebranchen vil vi derfor opfordre miljøministeren til først og fremmest at tage fat i sin kollega, erhvervsministeren, og sammen med ham benytte de hjemler og redskaber, der allerede er etableret, samtidig med at vi naturligvis hele tiden bør se på, om der skal gives muligheder for yderligere sanktioner – og hvis der ikke inden for ministeriernes budgetrammer kan findes ressourcer til at etablere en effektiv håndhævelse, så bed Folketinget om hjælp til at bevilge flere midler; jeg er sikker på, at mange partier vil prioritere en sag som denne.

Forrige artikel Dansk Miljøteknologi: Danmarks vandsektor kan være CO2-neutral i 2030 Dansk Miljøteknologi: Danmarks vandsektor kan være CO2-neutral i 2030 Næste artikel Kosmetikbranchen: Langsom lovgivning spænder ben for forbrugersikkerheden Kosmetikbranchen: Langsom lovgivning spænder ben for forbrugersikkerheden
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Finanslov og Brexit er ikke til at komme udenom i en uge, som også byder på super-samråd om stop for nordsøolie, Dansk Fjernvarmes landsmøde, nyt lovforslag fra miljøministeren og konference om klimaneutral mejerisektor.