Lejre-direktør: Afliv affaldsmyterne

Hanne Stensen Christensen
Direktør i Lejre Kommune og medlem af KTC 

Den statslige ressourceplan sætter ambitiøse mål for genanvendelsen af affaldet fra husholdningerne.

Det giver store udfordringer for kommunerne og for de fælleskommunale affaldsselskaber. Udfordringen er todelt. Hvordan sikrer vi den bedst mulige sortering hos borgerne? Og hvordan sikrer vi den bedst mulige behandling af affaldet? Det er vigtigt, at indsatsen hænger sammen - fra affaldet sorteres hos borgerne - til behandlingen på de store anlæg.

Affald er noget meget lokalt og dagligdags. Det er bogstaveligt talt lige under køkkenvasken. Ud over landet kører der forskellige forsøg med indsamling af forskellige fraktioner af affald, både i regi af de enkelte kommuner og i de fælleskommunale affaldsselskaber. Hvor meget kan og vil borgerne sortere? Kan borgerne udsortere i flere forskellige fraktioner af plastik? Og skal man vælge henteordninger eller bringeordninger? For den enkelte borger er der også en meget konkret udfordring: hvordan får man det hele til at være under køkkenvasken?

Vi er ikke ens - lokale forskelle
Det er velkendt blandt affaldseksperter, at der er regionale forskelle, og forskelle knyttet til boligformen. Traditionelt har det været sværere at få borgere i etageejendomme end borgere i parcelhuse til at sortere affaldet. Nogle steder er der måske mulighed for at lave forsøg med mere vidtgående affaldssortering og håndtering af ressourcerne ud fra en mere cirkulær tilgang. Der kan også lokalt være særligt gode afsætningsmuligheder for en bestemt type affald – for eksempel tekstil – til en virksomhed. Her kan det give mening med særlige indsamlingsordninger.

Kreative projekter dukker op, og en del handler om at få udskudt "affaldsøjeblikket" - altså det tidspunkt, hvor en ting går fra at være en ressource til at være affald. Heraf også sloganet: ’der findes ikke affald, kun ressourcer’.

Vi kan lave mange smarte systemer, men hvis borgerne ikke gør det rigtige i "affalds-øjeblikket", nytter det ikke.

Hanne Stensen Christensen
Direktør i Lejre Kommune og medlem af KTC

Myter skal aflives
Vi kan lave mange smarte systemer, men hvis borgerne ikke gør det rigtige i "affalds-øjeblikket", nytter det ikke. Batterier og el-skrot sammen med kartoffelskrællerne kan gøre håndtering af organisk affald meget besværlig.

Det drejer sig derfor lige så meget om information, motivation og inddragelse. Myterne om affald skal aflives. For eksempel har den sejlivede myte om, "at det nytter ikke noget at sortere - det hele bliver alligevel blandet sammen bagefter og brændt i den samme store ovn", været til utrolig stor skade for villigheden til at sortere.

Vi skal også have fat i de kommende generationer. – Uddannelsessteder, skoler og daginstitutioner er vigtige målgrupper for information og inddragelse . Affaldssortering berører den enkelte borger, og der skal være plads til lokale forskelle og lokale prioriteringer. Derfor er opgaven velplaceret hos kommunerne.

Fjern de administrative barrierer
Der er mange regler på affaldsområdet. Der er snævre grænser for, hvad kommunerne må beskæftige sig med. Må de for eksempel arbejde med bedre sortering på idrætsanlæg? DI har rejst spørgsmål ved, om kommuner og affaldsselskaber må etablere og drive genbrugsbutikker.

Det er rigtig fint, at staten har bevilliget 200 millioner kroner i 2014-17 til forsøg - men der er behov for at forbedre rammerne for samarbejdet mellem kommuner og private aktører. Det giver de bedste løsninger og forudsætninger for at nå de ambitiøse mål. Et tættere samarbejde med virksomhederne er nødvendigt, og det skal muliggøres gennem fleksible regler. Hvis vi skal slippe de kreative kræfter løs, skal der være adgang til ’frie affaldsforsøg’.

Affaldskæden skal hænge sammen 
I den anden ende af affaldskæden finder man de fælleskommunale behandlingsanlæg - og de er blevet større og større. Samtidig er der mange, der nu har ledig kapacitet, fordi de ikke længere må modtage erhvervsaffald – den nuværende regulering skiller affaldet i to bunker -borgernes og virksomhedernes.

I affaldsselskaberne diskuteres i disse år, hvordan man sikrer god og effektiv behandling af de affaldsfraktioner, som kommunerne indsamler hos borgerne. Her er det centralt, at kæden hænger sammen - altså at behandlingsanlæggene kan håndtere de fraktioner, som samles ind hos borgerne. Hvis der for eksempel indsamles flere forskellige plasttyper og glastyper, skal man også kunne behandle disse plasttyper og glastyper.

Kommunal kontrol med behandlingsanlæggene er vigtig, fordi affaldskæden skal hænge sammen. Sorteringen ude hos borgerne skal hænge sammen med behandlingsanlæggenes konstruktion og kapacitet. Derfor er det vigtigt, at kommunerne fortsat har kontrol med behandlingsanlæggene.