Lektor: Derfor har skovrejsningen en nøglerolle i den grønne omstilling

DEBAT: Skovrejsning viser, at skovene økonomisk og reelt kan indgå i en strategisk omstilling af vores materiale- og energiforsyning, skriver lektor Ingeborg Callesen fra Københavns Universitet.

Af Ingeborg Callesen
Lektor og ph.d., Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Danmark har siden sidste istid prøvet at være landfast med England, været dækket af tundraens planter under knæhøjde og siden af en skov af fyr, birk og hassel.

Danmark har været et lille ørige dækket af elm, lind, el, eg og ask og siden af bøg. Skovrydning og opdyrkning tog fart for 6.000 år siden, og landet var i 1700-tallet næsten skovløst.

I dag har vi et højeffektivt landbrugsland med smukke skovbryn, der omkranser 14 procent skov, 18 procent boliger, erhverv og veje og 5.8 millioner mennesker.

Danmarks årlige klimaaftryk svarer til tilvæksten i fem til ti millioner hektar dansk gennemsnitsskov – en til to gange Danmarks landareal, afhængig af hvad der regnes med.

Det siger sig selv, at skovrejsning inden for landets grænser ikke kan opsuge vores nuværende udledning af klimagasser. Men vi kan hjælpe os selv og andre lande med samme behov for udvikling af en mere bæredygtig levevis.

Vi kan gøre det ved at plante endnu mere skov og bruge en del af træet fra tilvæksten i de nye og eksisterende skove til trækonstruktioner: Huse, hegn, isoleringsmaterialer, løvhø til dyrene i en tør sommer og biomaterialer af enhver art.

Det sparer CO2-udledning fra klimabelastende materialer som stål og beton. Nye skove, der vokser op og leverer træ, som bliver anvendt til byggeri og anlæg, viser en konkret, synlig CO2-lagring.

Skovrejsningens CO2-binding er lille
Siden 1990 har cirka 100.000 hektar skovrejsning og naturlig tilgroning suget to millioner tons CO2 ud af atmosfæren ifølge de officielle opgørelser.

De 30 års trævækst svarer til blot to til fire procent af klimaaftrykket i et enkelt år, afhængig af hvordan den samlede udledning beregnes.

Vores udledning af klimagasser er i dag cirka 50 millioner tons CO2 per år plus en tilsvarende eller større udledning fra importerede varer.

Vores samlede klimaaftryk svarer til udledningen fra en nedbrænding af samtlige landets træbevoksninger og skove i løbet af to år.

Tallet for skovrejsningens CO2-binding i det nationale klimaregnskab syner forsvindende lille. Det virker paradoksalt, for der står faktisk allerede nu mere træ på arealerne, måske op til 50 til 100 kubikmeter per hektar.

Årsagen er, at træerne vokser langsomt i de første årtier af levetiden, og dertil kommer nogle regnskabstekniske forhold ved overgangen fra landbrug.

Skovrejsning er strategisk omstilling
Den store import af træ til produktion af el og især varme kan ses på trælageret i skovene i de lande, hvorfra vi importerer træet.

På den korte bane er vi globalt set omtrent lige vidt med hensyn til CO2-udledning. Globalt vokser CO2 udledningen videre blandt andet som følge af skovrydning til landbrug og urbanisering i andre lande.

Ved skovrejsning i Danmark kan vi vise, at skovene økonomisk og reelt kan indgå i en strategisk omstilling af hele vores materiale- og energiforsyning, men det er åbenlyst, at Danmark også i fremtiden har brug for import af træ.

Planter man i et tankeeksperiment 75.000 hektar ny skov her og nu, kan man med de rigtige træarter og boniteter binde mindst 40 millioner tons ekstra CO2 i løbet af de næste 40 år.

Samlet ville det være et område på 27 gange 27 kilometer. Det er syv tons CO2 per dansker. Det er slet ikke nok, men kan alligevel blive et vigtigt bidrag til den grønne omstilling, som også skal hjælpe dyr og planter i de eksisterende skove med at finde bedre fodfæste.

I de officielle scenarier er den forventede tilplantning nærmere 2.000 til 3.000 hektar per år, og CO2-bindingen over tid er derfor langt lavere.

Kulstofpulje skal beskyttes
Det er usikkert, hvor meget mere CO2 jorden i de nye skove binder, når landbrugsdriften ophører med at påvirke jordens kulstofbalance.

Dyrkning af afgrøder kan indebære pløjning og harvning, vanding, husdyrgødning, kunstgødning, kalkning, kvælstoffikserende afgrøder og ikke mindst virkningen af velfungerende dræn.

Men der bindes snarere mere end mindre CO2 i jorden i løbet af 100 år, hvis træerne gror godt. Det er fint, hvis den nuværende kulstofpulje i jorden beskyttes ved tilplantning, og en kærkommen bonus for klimaet er, hvis der bindes mere.

Der er få arbejdspladser i skovbruget, og de operative jobs er benhårde og drevet af soloiværksættere og små virksomheder, som kæmper for at forrente dyre maskiner og sikre indtjeningen.

Kan vi vænne os til tanken om at plante flere skove og hegn samt efterspørge lokale træprodukter og lokalt håndværk til byggeri og anlæg?

Skovbruget kan på denne måde forstærke sin rolle som et værdiskabende erhverv, der giver livskvalitet i landdistrikterne.

En voksende skare af byboere vil værdsætte et landskab med gode stiforbindelser gennem åbent land med overdrev, vådområder, levende hegn og skove med smukke bryn. Det kan omsættes til lokale indtægter i synergi med andre erhverv.

Derfor har skovrejsningen en vigtig plads i den grønne omstilling i Danmark – for klimaets skyld og til gavn for mennesker, planter og dyr.

Forrige artikel Plastindustrien: Giv producenter ansvar for genanvendelig emballage Plastindustrien: Giv producenter ansvar for genanvendelig emballage Næste artikel Kronik: Affaldsindustri vil udnytte klimapartnerskab til at score kassen Kronik: Affaldsindustri vil udnytte klimapartnerskab til at score kassen
Ekspert: Spildevandsindsats er nødvendig for at nå miljømål

Ekspert: Spildevandsindsats er nødvendig for at nå miljømål

INTERVIEW: Det er nødvendigt med en spildevandsindsats i dele af landet, hvis vi skal nå vores mål for vandmiljøet, lyder det fra KU-forsker Brian H. Jacobsen. Men det er ikke nogen let opgave, og landbruget kommer også til at levere, understreger han.