Lene EspersenLene Espersen ny bestyrelsesformand for Green Hub Denmark
Green Hub Denmark har netop konstitueret ny bestyrelse, og valget af bestyrelsesformand er faldet på den tidligere konservative partileder og udenrigsminister Lene Espersen.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Lene Espersen er allerede bestyrelsesformand for en af aktørerne bag Green Hub Denmark - Aalborg Universitet, og ser frem til sin nye formandspost.
"Jeg har med stor interesse fulgt udviklingen af Green Hub Denmark fra tæt hold via min position hos Aalborg Universitet, og da jeg blev tilbudt at indtræde som bestyrelsesformand for projektet, kunne jeg ikke sige nej," siger hun i pressemeddelelsen og fortsætter:
"Vi ved, at der skal ny teknologi og nye løsninger til, hvis vi skal nå i mål med omstillingen frem mod et klimaneutralt samfund, og det gælder både her i Danmark og resten af verden. Det er en stor udfordring, men på den anden side også en kæmpe forretningsmulighed for Danmark".
Green Hub Denmark blev lanceret tilbage i maj af en række private og offentlige aktører med ambitionen om at gøre Aalborg og Nordjylland til knudepunkter for grøn omstilling.
Foruden bestyrelsesformand Lene Espersen består den konstituerede bestyrelse for Green Hub Denmark af:
- Søren Gais Kjeldsen, direktør for Aalborg Forsyning
- Peter Rindebæk, formand for DI Aalborg
- Ole Nielsen, direktør for Himmerland Boligforening
- Christian Roslev, konst. erhvervsdirektør for Aalborg Kommune
- Claus Holstein, direktør for Port of Aalborg
- Rasmus Haugaard, formand for ErhvervNorddanmark
- Jacob Stoustrup, prodekan for uddannelse på TECH-fakultetet ved Aalborg Universitet
- Mette Schmidt, formand for Erhvervsnetværk 9220
- Thomas Lyngholm, direktør for RenoNord
Green Hub Denmark er et offentligt-privat partnerskab, som arbejder med grøn innovation og bæredygtige forretningsmodeller for at tackle klimaudfordringer. På nuværende tidspunkt er der afsat 7,5 milliarder kroner til investeringer i regi af partnerskabet.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Kæmpe flertal vil beskytte EU’s svineproducenter mod politikerne: ”Husdyravl er ikke et problem”
- Millionbevilling fra Novo-fond samler støv i Ministeriet for Grøn Trepart. Aktør kalder det ”dybt problematisk”
- Projektchef og lektor: Vi skal løsrive os fra fortidens logikker for at skabe bæredygtige landskaber
- Ny region risikerer million-besparelse på beskyttelse af drikkevandet: ”Det er beskæmmende”














