Debat

L&F: Kritikere melder om falsk grundvandsalarm

REPLIK: Stillerne bag borgerforslaget om forbud mod sprøjtemidler tegner et urimeligt negativt billede af grundvandets tilstand, skriver chefkonsulent i Landbrug & Fødevarers chefkonsulent.

To af stillerne bag et borgerforslag om forbud mod sprøjtemidler bruger termen "rent grundvand". Men hvad er rent grundvand, spørger Landbrug & Fødevarers chefkonsulent.
To af stillerne bag et borgerforslag om forbud mod sprøjtemidler bruger termen "rent grundvand". Men hvad er rent grundvand, spørger Landbrug & Fødevarers chefkonsulent. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Louise Gimsing
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

"Rent grundvand er en utopi uden snarlige indgreb", skriver Erik Alvin og Jens Andersen i et indlæg i Altinget 5. maj.

Det er interessant, at de to, som er blandt stillerne bag borgerforslaget om forbud mod sprøjtemidler på offentlige områder og i private haver, bruger termen "rent grundvand", for hvad er rent grundvand?

Selv under helt naturlige forhold er grundvandet ikke helt rent, da der på grund af kontakten med jorden og undergrunden altid vil være uorganiske og organiske kemiske forbindelser i vandet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Hvis man med rent vand tænker på destilleret vand, der kun indeholder H2O, kommer grundvandet ikke til at være så rent, om så al menneskelig aktivitet ophører.

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal passe på grundvandet og sikre det mod forurening. Netop af den grund har man fastsat grænseværdier for grundvand, som definerer, hvornår vandet kan betragtes som rent og uden skadelige effekter for mennesker.

Det fremstår som om, godkendelsen af pesticider foregår nærmest i blinde. Det er langt fra tilfældet.

Anne Louise Gimsing, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

For pesticiderne har man dog valgt ikke at definere en grænseværdi ud fra, hvor sundhedsskadelige pesticiderne er, men man har fastsat en kravværdi på 0,1 mikrogram per liter, der er ens for alle pesticider og deres nedbrydningsprodukter.

Kravværdien er langt fra den sundhedsbaserede grænseværdi. Det er derfor som udgangspunkt denne kravværdi, som vi skal forholde os til, når vi taler om forurening af grundvandet med pesticider.

Urimeligt negativt billede
Erik Arvin og Jens Andersen henviser i deres indlæg til nye tal fra overvågningen, der angiveligt viser, at der er pesticider i 77 procent af overvågningsboringerne. Det er dog ikke specificeret i indlægget, hvor forfatterne har disse data fra.

Det viser sig, at fundprocenten på 77 procent stammer fra et dokument, som borgergruppen bag borgerforslaget om forbud mod sprøjtemidler på offentlige områder og i private haver har indsendt til Miljø- og Fødevareudvalget i maj 2020.

Dette tal dækker over alle fund, der er noteret i Jupiter-databasen i de 263 boringer, der indgik i massescreeningen af grundvand. I debatindlægget i Altinget står der, at godkendte pesticider er rigt repræsenteret blandt fundene, men i dokumentet fra borgergruppen er der ikke redegjort for, hvor stor en del af fundene, der skyldes godkendte pesticider.

De 77 procent dækker over alle fund både over og under kravværdien i alle de år, der er moniteret. I borgergruppens dokument til Miljø- og Fødevareudvalget angives, at 27 procent af fundene er over kravværdien.

Det er værd at bemærke, at de fundprocenter, som borgergruppen angiver, er på indtagniveau. Det betyder, at hvis der bare én gang er gjort et fund i et indtag,  vil det for altid tælle med som et indtag med fund.

For at få det fulde billede af tilstanden i grundvandet i disse 263 boringer bør man se på alle analyser, der er udført, og opgøre fund over kravværdien som antal overskridelser ud af alle analyser.

Det giver et urimeligt negativt billede af grundvandets virkelige tilstand, hvis et indtag, hvor der kun er gjort et fund for mange år siden, for altid skal figurere som et indtag med fund.

Restriktioner ændrer ikke på fund af forbudte pesticider
Desuden er det meget vigtigt at specificere, hvor mange af de pesticider der er fundet over kravværdien, som stadig er godkendte.

Indlægget taler for omfattende restriktioner i anvendelsen af pesticider, ikke kun for private, også på offentlige arealer. Her er det meget vigtigt at være opmærksom på, at ligegyldigt, hvor mange restriktioner der pålægges anvendelsen af pesticider i dag, vil det desværre ikke ændre på fundene af pesticider, der allerede er forbudt.

Her er det værd at huske, at massescreeningen viste, at ingen af de 95 godkendte pesticider eller nedbrydningsprodukter fra godkendte pesticider, der blev analyseret for, blev fundet over kravværdien.

Læs også

I Landbrug & Fødevarer støtter vi fuldt op om Miljøstyrelsen og godkendelsesordningen, som er med til at sikre forsvarlig brug af pesticider. I debatindlægget udnævnes Miljøstyrelsen til skurk, og det fremstår som om, at godkendelsen af pesticider foregår nærmest i blinde. Det er langt fra tilfældet.

Før et pesticid bliver godkendt, skal det igennem en lang og grundig vurderingsproces i EU og i Danmark. I Danmark er der særligt fokus på at sikre grundvandet mod forurening med pesticider, og derfor har Danmark den mest restriktive tilgang til vurdering af udvaskningsrisikoen.

Ud over en meget mere konservativ tilgang end andre lande til de modeller, der bruges til at vurdere udvaskningen, har Danmark også det unikke Varslingssystem for pesticider, VAP, hvor de pesticider, der i modellerne udvaskes i koncentrationer tæt på 0,1 mikrogram per liter, bliver testet.

Disse test undersøger udvaskningen ved anvendelse af maksimal dosering på fem marker i Danmark og er med til at sikre, at der ikke sker udvaskning over kravværdien.

Vi må have tillid til eksperterne i Miljøstyrelsen og godkendelsesordningen, som sikrer, at de pesticider, der er på markedet i dag, ikke udgør en risiko for forurening af vores grundvand. Man kan kun beklage, at denne restriktive godkendelsesproces ikke altid har eksisteret, for så havde vi ikke haft de fund af gamle pesticider, som vi har i dag.

Vi må håndtere disse fund så godt, som vi kan i dag, men at pålægge restriktioner på de pesticider, der er godkendt i dag og som ikke udgør en risiko for grundvandet, vil ikke løse disse udfordringer.     


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion