Liberaliseret landbrugslov har ikke ført til ejerskabs-nybrud

Det skriver Natur- og Landbrugskommissionen om nye ejerformer:
Landbrugsloven har eksisteret siden 1925. Historisk har landbrugsloven fastholdt landbruget som et selvejende erhverv og har også haft et selvstændigt formål at beskytte små landbrug.

En del af lovens formål i dag er fortsat at bevare selvejet i landbruget. Landbrugsloven indeholder barrierer for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme og dermed også for kapitaltilførsel til erhvervet. Det skyldes krav i landbrugsloven om, at et selskab kun kan erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, der har bestemmende indflydelse.

For eksterne investorer står deres indflydelse dermed normalt ikke mål med deres investering i landbrug. Endvidere vil fortrinsstillingen indtræde og vil give nærtliggende mindre landbrugsejendomme mulighed for køb, såfremt landmanden udtræder og erstattes af en anden person. Det skaber usikkerhed for investorerne.

Det skriver vækstteamet på fødevareområdet om nye ejerformer:
For at muliggøre en fortsat ekspansion i fødevaresektoren, herunder af råvaregrundlaget, skal landbrugslovens krav til ejerstrukturer fjernes med henblik på tiltrækning af kapital og investeringer.