Naturpark Lillebælt, Øresundsakvariet og WWF: Havlivet i Øresund er stjerneeksemplet på, at trawlforbud virker

Nu sker der endelig noget. Miljøminister Magnus Heunicke (S) har påbegyndt forhandlinger om de marine naturnationalparker, og ministeren er også kommet med et udspil til parkernes størrelse og afgrænsning, der ser ambitiøst ud.

I aftalen om en grøn trepart, der netop er vedtaget, er der afsat hele 80 millioner kroner til de marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt frem til 2030. Det er positivt.

Passiv naturgenopretning

Naturnationalparkerne i havet skal udpeges, hvor der er stor naturværdi og potentiale for naturgenopretning. Formålet med naturnationalparker i havet er at give naturen førsteret. Derfor skal udpegningen af parkerne naturligvis ske med naturen for øje.

Øresund er et fantastisk godt eksempel på, hvordan havnaturen får det, når der ikke fiskes med bundslæbende redskaber.

Thomas Kirk Sørensen, Jørn Chemnitz, Jens Peder Jeppesen

Havnaturen har brug for sammenhængende områder, der er stort set fri for direkte menneskelig påvirkning, hvor den kan komme sig. Det kaldes passiv naturgenopretning.

Foruden strengt beskyttede og beskyttede områder, som er helt nødvendige for bedre biodiversitet i havet, er marine naturnationalparker et vigtigt værktøj til at skabe betingelser for genopretning af havnaturen.  

Men havet kan ikke genoprette alt af sig selv. Det gælder særligt stenrev, som er blevet fjernet fra havets bund de seneste hundrede år. Stenene kommer kun tilbage, hvis vi genetablerer de tabte rev.

Flere steder i de danske farvande er lokale foreninger engageret i at få stenrev tilbage til lige præcis deres område. Det er fantastisk og vidner om den store kærlighed og tilknytning, som mange danskere har til havet.

Men havets tilstand er så kritisk, at naturgenopretningsindsatsen ikke alene kan eller bør løftes lokalt. Der skal midler og kræfter til, som blandt andet kunne komme fra havnaturfonden, som blev lanceret tidligere på året.

Forbud mod bundslæb

I de igangværende forhandlinger om marine naturnationalparker skal det besluttes, hvilke aktiviteter der kan tillades i parkerne.

Det vil være en konkret vurdering fra park til park, men vi mener dog, at det vil være uforeneligt med en marin naturnationalpark at tillade råstofindvinding, klapning, kommercielle muslinge- og fiskefarme samt fiskeri med bundslæbende redskaber.

Øresund er et fantastisk godt eksempel på, hvordan havnaturen får det, når der ikke fiskes med bundslæbende redskaber. I knap hundrede år har det været forbudt at anvende trawl i Øresund, og her er der mere liv end i nogen andre danske farvande.

Vi håber, at de igangværende forhandlinger om både et trawlfrit Bælthav og de marine naturnationalparker vil sætte rammerne for et bæredygtigt fiskeri i Lillebælt.

Thomas Kirk Sørensen, Jørn Chemnitz, Jens Peder Jeppesen

Havbundens natur er intakt, vi har enorme ålegræsenge, og vi har sågar i flere år haft besøg af både tun og hvaler samt store årgange af unge torsk, hvilket vidner om et økosystem, der trives. Øresund er på mange måder et levende laboratorium for det, vi skal have meget mere af i havene omkring Danmark.

Det betyder ikke, at der ikke er rum for forbedring og genopretning af eksempelvis stenrev, som også i stor stil er blevet fjernet herfra. Og særligt de dele af Øresund, som er beliggende syd for broen, trænger fortsat til både fred og aktiv genopretning af levesteder på havbunden.

I Lillebælt har man i årevis råbt op om behovet for forbud mod bundslæbende fiskeri for at redde det liv, der er tilbage. Desværre blev det politiske forbud, der ellers var vedtaget, skrinlagt.

Vi håber derfor, at de igangværende forhandlinger om både et trawlfrit Bælthav og de marine naturnationalparker vil sætte rammerne for et bæredygtigt fiskeri i Lillebælt.

Det er opløftende, at midlerne fra den grønne trepartsaftale kan understøtte eksisterende initiativer til gavn for havnaturen.

I Lillebælt arbejdes der eksempelvis lige nu målrettet på at genetablere stenrev – projekter, der med fordel kan indgå i samarbejdet med den kommende marine naturnationalpark i Lillebælt.

Stenrevene er afgørende for biodiversiteten og genopretningen af økosystemerne i havet, og indsatsen er et godt eksempel på, hvordan aktiv naturgenopretning kan se ud.

Fokus på formidling

Et meget vigtigt, men ofte overset, element i en marin naturnationalpark er formidling.

I både Naturpark Lillebælt og i Øresund arbejder vi allerede for fulde sejl med at formidle al den fantastiske og dramatiske natur, der findes under havoverfladen, og det er helt afgørende, at politikerne tænker formidling ind som én af grundstenene for de marine naturnationalparker.

Vi skal have genskabt forbindelsen mellem danskerne og havet, og der er formidling det allervigtigste redskab. For langs vores kyster har havnaturen et enormt publikum.

Vi sejler, svømmer, dykker og udøver mange andre former for friluftsliv. Gennem en stærk formidling skal vi bryde overfladen og genskabe forbindelsen mellem danskerne og netop deres del af vores hav.

Med støtte fra de marine naturnationalparker kan formidlingstiltag styrkes og udbredes yderligere, så flere kan få del i arbejdet med at bringe havnaturen tilbage i god økologisk tilstand.

WWF Verdensnaturfonden har foreslået at etablere i alt 20 marine naturnationalparker i Danmark svarende til antallet af naturnationalparker, der er på vej på land. Og danskerne har, præcis som forventet, taget imod forslaget med overvældende og positiv energi.

Vi håber, at de igangværende forhandlinger baner vejen for, at vi inden 2030 kan have et hav fuld af naturnationalparker og ikke mindst fulde af liv.