Maria R. Gjerding: Sig nej til DF's svækkelse af naturen

Havde det ikke været for Danmarks Naturfredningsforening, så havde Danmark ikke haft de vidunderlige og fredede naturområder, som vi har i dag. Det hersker der ret bred enighed om både politisk, såvel som i befolkningen.

Derfor undrer det mig også dybt, at Dansk Folkeparti nu ønsker at stække denne fredningsindsats.

Ja, jeg vil gerne advare indgående: Fremtidens fredninger bringes i fare, hvis DF får gennemført den del af sit beslutningsforslag, der går på, at Danmarks Naturfredningsforening ikke længere selvstændigt skal kunne rejse en fredningssag.

Dansk Folkeparti kalder ganske vist deres forslag en ”demokratisering” af fredningsredskabet. Men det er jo de facto et opgør med fredninger af landets mest bevaringsværdige natur, de smukkeste landskaber og de mest værdifulde kulturspor fra det gamle Danmark.

Fremtidens fredninger bringes i fare, hvis DF får gennemført den del af sit beslutningsforslag, der går på, at Danmarks Naturfredningsforening ikke længere selvstændigt skal kunne rejse en fredningssag.

Størstedelen af alle fredninger bliver nemlig kun foreslået og gennemført, fordi Danmarks Naturfredningsforening rejser fredningsforslagene. Således var 7 ud af 10 fredninger aldrig blevet gennemført, hvis DN ikke havde haft mulighed for at rejse fredningssager ved fredningsnævnene.

Det er sådan set forståeligt nok, for mange kommunale politikere frygter konflikter med lodsejere, der jo også er deres vælgere, omkring fredningssager. Alene dét gør, at kommunerne meget sjældent tager initiativ til nye fredningssager.

Ifølge en Gallup erklærer over 80 procent af danskerne sig enige i, at der fortsat er behov for fredninger i Danmark – og Dansk Folkepartis egne vælgere topper listen over de fredningsbegejstrede.

Men jeg kan betrygge Dansk Folkeparti og resten af Folketinget i, at kommunerne som regel altid bliver glade for, at vi har rejst sagen, da fredninger over tid bliver enormt værdifulde for lokalsamfundene.

Det er også værd at hæfte sig ved, at vi ingen indflydelse har på, hvorvidt de 4-5 nye forslag, vi årligt foreslår, gennemføres. Det beslutter de lokale fredningsnævn, hvor både kommune og stat direkte er repræsenteret med en uvildig dommer for bordenden.

Det var en af Socialdemokratiets helt store formænd, der i 1937 forstod nødvendigheden af, at der skulle uvildige folk til at beskytte den danske natur. Thorvald Stauning kunne nemlig godt få øje på, at danskerne var på vej til at miste sine naturværdier, og han anerkendte, at datidens kommuner, stat og lodsejeres kortsigtede interesser ikke alene skulle afgøre beskyttelsen af naturen.

Stauning gav derfor – i øvrigt i fin forståelse med datidens borgerlige notabiliteter - Danmarks Naturfredningsforening retten til at foreslå fredninger.

Det var klogt.

I dag er Danmark – ganske som datidens store politikere og kloge samfundsstøtter forudså - et af Europas mest naturfattige lande, men vi har heldigvis reddet små og store oaser af den skønneste natur. Takket være fredningerne har danskerne stadig vidunderlig natur som Melby Overdrev og Svanninge Bakker & Bjerge og Roldskov – sidstnævnte skov rummer blandt andet de sidste oprindelige krondyr af en urgammel jysk stamme.

Mange fredninger er da også optaget på den fornemme liste over Danmarks smukkeste og rigeste natur. 10 ud af de 15 kanoniserede områder i den nye Naturkanon er således fredede områder. For eksempel Suserup Skov, Skagen og Råbjerg Mile, Mandø og Vadehavet – den sidstnævnte er i øvrigt den tidligere konservative miljø- og udenrigsminister Per Stig Møllers favoritfredning.

Netop nu vurderes en mulig fredningssag for Treldeskovene og Trelde Næs. Det er naturområder med noget af landets rigeste biologiske mangfoldighed. Her er kommunen medrejser – og de medlemmer af Dansk Folkeparti, der sidder i byrådet i Fredericia, kan heldigvis sagtens se værdien af en fredning.

Der er – med Dansk Folkepartis egne ord – nemlig så meget, vi skal passe på, og det gør en fredning netop. De giver permanente levesteder til noget af det mest danske. På Møns Klint lever vandrefalke, og i det fredede bagland findes blandt andet den ellers sjældent smukke sommerfugl sortplettet blåfugl. I eksempelvis Alstrup Krat ved Mariager Fjord er gamle gravhøje, rester af bopladser, agerspor og Maren Møllebækkens enge bevaret for eftertiden.

Over hele landet passer vi med fredninger på ikoniske arter, og gamle kulturhistoriske spor fra dengang, hvor vores forfædre formede Danmark, er da om noget sindbilledet på det Danmark, vi kender.

Jeg er virkelig glad for, at danskerne bakker massivt op bag fredningerne. Ifølge en Gallup erklærer over 80 procent af danskerne sig enige i, at der fortsat er behov for fredninger i Danmark – og Dansk Folkepartis egne vælgere topper listen over de fredningsbegejstrede.

Fredningerne er en generationskontrakt, der har fungeret siden 1937, og de fredede områder er nationale klenodier. De er en del af vores fælles arvegods.

Jeg undrer mig oprigtigt over, at nogen – og måske særligt Dansk Folkeparti – ønsker at opsige den kontrakt, og gennemføres beslutningsforslaget senere som dansk lov, er det i stærk konflikt med de grønne toner, som ellers lyder fra et flertal af Folketingets partier.

Jeg vil stærkt opfordre alle partier, der ønsker at give Danmarks fineste værdier videre til de næste generationer, til at sige nej til Dansk Folkepartis beslutningsforslag 24. januar 2019. Vi skal selvfølgelig ikke svække, men derimod styrke den fremtidige beskyttelse af Danmarks skønneste natur og kulturområder.   

--------

Maria Reumert Gjerding er præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Hun er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, hvor hun var ordfører for blandt andet miljø, klima og grøn omstilling. Gjerding er desuden uddannet cand.scient. i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier fra RUC.