Thyrring: Det er god samfundsværdi at gøre DMI til data-pushere

Af Marianne Thyrring 
Direktør, DMI

Der træffes i dansk politik spændende, gode og udfordrende beslutninger hele tiden. Beslutninger, som blandt andet danner rammerne om den offentlige virksomheds og dermed den offentlige leders virke.

For den offentlige leders daglige opgave består jo netop i at omsætte de mange politiske beslutninger til værdi for borgerne. 

Frit tilgængelige vejr- og klimadata
Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i februar 2018 aftale om Initiativer for Danmarks Digitale Vækst. Og i den bor et ganske særligt initiativ, som vedrører fri og lettilgængelig adgang til DMI vejr- og klimadata. Et initiativ, som har til formål på en let måde at lade borgere og virksomheder få gratis adgang til DMI's mange vejr- og klimadata med henblik på, at data kan bruges, hvor de gør gavn. Og det kan de komme til at gøre mange steder. 

Dermed blev rammerne for DMI's virke forandret fundamentalt. Fra at være 'DMI Classic' – os med vejrudsigter og varsler samt de spændende vejr-og klimahistorier –  til også at være 'DMI data-pushere', hvor vi deler vores råstof – data – med alle andre, fordi vi ved, at mange kan få gavn af netop vores råstof. 

En udviklingsmulighed, som vi på DMI gennem flere år har arbejdet hårdt for at få. I samarbejde med vore mange private som offentlige samarbejdspartnere er vi nu lykkedes med at få forklaret og sandsynliggjort samfundsværdien af at tilgængeliggøre gratis DMI-data. 

Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger i implementeringsprocessen. Fortryder vi trufne beslutninger, må vi erkende, at vi blev klogere og rette op og passe til. 

Marianne Thyrring
Direktør, DMI

Og vi er med regeringens og forligspartiernes beslutning blevet taget på ordet.

Det er vi uendeligt glade for.

Offentlige ledere skal skabe samfundsværdi
Nu mangler vi så bare lige at få sat det hele i værk. De ledelsesmæssige hvedebrødsdage er slut. Det digitale blæk på den politiske aftale er knastørt. Nu skal der leveres.

Når vi som offentlige ledere står over for gennemførelsen af nye, spændende politiske beslutninger, er det vores opgave grundigt at overveje, hvordan vi bedst får skabt den største samfundsværdi. I det ledelsesmæssige værksted rumsterer vi med at omsætte begreber fra både ledelseslitteratur og debatter til en praksis, som kan få mest samfundsværdi ud af den netop besluttede investering. 

Data og digitalisering er utvivlsomt det nye 'sort'. Det er alle vist enige om.

Nu skal vi på DMI i samarbejde med vore kommende brugere og samarbejdspartnere have den sandhed omsat til vore data og anvendelsen heraf. Vi skal have forstået og oversat koblingen af den frie tilgængelighed til vores data i forhold til vores klassiske kerneforretning, som jo er at være den '24/7 vejr-myndighed', som sover med støvlerne på og, så tidligt som muligt, leverer troværdige prognoser om de farlige vejrsituationers opståen i Rigsfællesskabet.  

Vi skal forstå både de teknologiske som de faglige muligheder for DMI i sin nye rolle.

Med andre ord: Vi skal skabe og levere på en ny kerneforretning.

Ændrer fortællingen om DMI
For det andet skal vi være gode til at fortælle visionen om forandringen af DMI. Vi skal blive stærke til visionsledelse. En disciplin, vi som danske ledere kan have det lidt stramt med; "jamen, jeg har jo sagt det-tænkningen" falder vi for ofte tilbage på.

Men med en ny stor opgave, byggende på et politisk ambitiøst forlig, er det jo den offentlige leders opgave at kunne fortælle fortællingen. Internt som eksternt og dermed kunne skabe den forandring og samfundsværdi, som opdragsgiverne har ønsket sig. Der er typisk både knyttet forventninger og budget til politiske initiativer.

Det er også situationen med frisættelse af DMI-data. I dialog med ledere og medarbejdere på DMI, men også med vores samarbejdspartnere og brugere skal visionen om de frisatte DMI-data skabes og realiseres.

Træder ud på et uudforsket område
For det tredje skal vi have rigtig godt fat i mekanikker, som kan sikre det nye initiativs egentlige realisering; implementering, eksekvering og så videre. Kært barn har mange navne.

Procesfordærv, modstand mod forandring, uklarhed om konkrete mål, manglende beslutninger, overspringshandlinger og lignende er almindelige og kendte årsager til, at større og mindre projekter ikke gennemføres, som ønsket var. Vi skal have mod til at gennemføre projektet og jagte de muligheder, som det rummer.

Det kommer til at kræve, at vi både klipper og hakker såvel tæer som hæle for at levere de frie DMI-data til borgerne. Vi kommer til at stå i mange situationer i de kommende år, hvor vi ikke klart kan se konsekvenserne af alle tænkelige træk og beslutninger. En situation, der ofte får både medarbejdere og ledere til at blive apatiske og lade beslutninger ligge. Den går ikke. Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger i implementeringsprocessen. Fortryder vi trufne beslutninger, må vi erkende, at vi blev klogere, og rette op og passe til. 

Ledelsesmæssigt bliver de kommende måneders arbejde afgørende for, hvor godt vi vil lykkes. Inddragelsen af medarbejderne i tilrettelæggelse af den store nye opgave, fortsat fokus på den daglige drift og punktlighed skal gå hånd i hånd. Vores evne og succes med at motivere medarbejderne til at tage med på rejsen og sætte deres store faglige ekspertise i spil er afgørende for, om vi lykkes godt. 

Politikerne har indkøbt skinnerne. Vi skal se at få dem lagt ud.

.....

Marianne Thyrring er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1984. Marianne Thyrring har været direktør hos DMI siden 2013. Hun har været bestyrelsesmedlem hos JØP siden 2015 og bestyrelsesmedlem hos DJØF Forlag siden 2013. Marianne Thyrring har tidligere været departementschef i Miljøministeriet i perioden 2007-2012. I 2013 blev hun projektmedarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor hun frem til juni 2013 havde til opgave at undersøge og afdække det lokale demokratis tilstand i Danmark.