Medlemmer af 2030-panelet: Danmark er ikke det grønne foregangsland, vi sælger os selv som

I Danmark taler vi ofte om os selv som et foregangsland på klimaområdet. Men vi hænger i bremsen, når det kommer til ansvarligt forbrug og produktion. Hvis alle levede som os, ville verden skulle bruge næsten fem jordkloder, skriver Marie Gad, Katherine Richardson og Nanna Callisen Bang.

Der er brug for, at vi som virksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder håndterer vores naturressourcer på en mere bæredygtig måde, end vi plejer, skriver Marie Gad, Katherine Richardson og Nanna Callisen Bang. — Der er brug for, at vi som virksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder håndterer vores naturressourcer på en mere bæredygtig måde, end vi plejer, skriver Marie Gad, Katherine Richardson og Nanna Callisen Bang.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det handler om fugle, sommerfugle, insekter og plankton. Det handler om mos og klitter, skove og havbund. Det handler om fotosyntesen, som er hele forudsætningen for, at vi kan trække vejret, og det handler om økonomi og forsyningssikkerhed.

I alt for mange år har vi behandlet naturen som en uudtømmelig ressource i vores forbrug og produktion. Men de seneste år er konsekvenserne for alvor begyndt at vise sig.

Tal fra EU viser, at kun 15 procent af levestederne for dyr og planter er i god stand. 15 procent. En ud af tre bi- og sommerfuglearter er i tilbagegang, og en ud af ti arter er ved at uddø.

World Economic Forum forventer, at tab af biodiversitet i løbet af det næste årti vil være blandt de tre største risikoområder inden for global økonomi med fare for at udfordre vækst og velstand. Der er brug for, at vi som virksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder håndterer vores naturressourcer på en mere bæredygtig måde, end vi plejer.

Danskere genbruger for lidt

I Danmark taler vi ofte om os selv som et foregangsland på klimaområdet. Men når det kommer til ansvarligt forbrug og produktion, det som FN's Verdensmål nummer 12 handler om, hænger vi i bremsen.

Vi forbruger for meget, vi smider for meget ud, og vi genbruger og genanvender for lidt.

I 2024 nåede vi i Danmark Earth Overshoot Day 16. marts. Det er 12 dage tidligere end sidste år. Hvis alle levede som os, ville vi skulle bruge næsten fem jordkloder.

Læs også

Ngo’ers kortlægning: Danske politikere stemmer mere grønt end gennemsnittet i EU. Men der er stor forskel på partierne

"Biodiversitetens Paris-aftale", som blev vedtaget på konferencen COP15 i Montreal i 2022 satte et globalt mål om at standse og vende tabet af biodiversitet og om at beskytte 30 procent af verdens land, ferskvand og havareal i 2030.

Danmark er det land i EU, som er længst fra at leve op til målet. Kun 1,6 procent af landarealerne og 1,9 procent af havarealerne lever op til EU's definitioner af beskyttet natur.

Samtidig forbruger vi ikke bare naturressourcer fra vores egne arealer, men også fra resten af verden. Vores forbrug af tømmer, palmeolie og soja fra andre dele af verden har gennem tiden forårsaget væsentlig afskovning.

Sæt mål for biodiversitet

Det kan ikke blive ved med at gå. World Economic Forum anslår, at 50 procent af verdens BNP kan kobles direkte til naturen. Så det overforbrug, der i øjeblikket foregår i store dele af verden – med afsæt i målsætninger om økonomisk vækst og velstand – har på sigt også alvorlige konsekvenser for netop det.

Balancen i naturen er afgørende for vores velbefindende.
Marie Gad, Katherine Richardson og Nanna Callisen Bang
Medlemmere af 2030-panelet

Balancen i naturen er afgørende for vores velbefindende. Derfor er vi nødt til at give jorden plads til at regenerere. Danmark er nødt til at sætte mål for biodiversitet, ligesom vi for år tilbage satte mål for CO2-udledning. Det er ikke let. Vi kan ikke bare bygge en vindmøllepark.

Heldigvis er der initiativer i gang. DI har sammen med brede alliancer med dansk erhvervsliv, forskere og NGO'er i en årrække engageret sig i at udvikle mere ansvarlig produktion.

Flere virksomheder er gået sammen om frivillige initiativer, som eksempelvis dansk soja-alliance ved Etisk Handel Danmark. Initiativet modvirker global afskovning og arbejder for ansvarlig sojaproduktion i lande som Argentina og Brasilien.

Endelig skubber ambitiøs EU-lovgivning til værdikæderne. I regeringens partnerskab for biodiversitet, som blev nedsat i maj 2023 og består af 22 medlemmer fra branche- og erhvervsorganisationer, fagforeninger, NGO'er og forskere, diskuterer man i øjeblikket, hvad der skal til for at tage næste skridt. Det handler især om to ting:

Hvad regeringen kan gøre for at sikre mere plads til vild natur og skabe de rigtige rammer og den rigtige vejledning til virksomhederne.
Hvordan virksomhederne kan få klarhed over deres egen påvirkning på biodiversitet både hjemme og ude og prioritere nogle indsatser, der understøtter biodiversiteten.

FN-generalsekretær António Guterres sagde, da han åbnede COP15 i Montreal 2022, at menneskeheden er blevet et masseudryddelsesvåben. Lad Danmark gå forrest i kampen om at modbevise hans ord. Vi har alle et ansvar for at handle hurtigt. For naturens og for vores egen skyld.

Læs også