Miljøåret 2007-08

Danmarks Naturfredningsforening
Michael Leth Jess, afdelingsleder for Natur og Plan
Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, der har været meget at skrive hjem om i det forgangne år. Afdelingsleder for Natur og Plan, Michael Leth Jess, betegner brakkens forsvinden med aktiv dansk støtte i EU-systemet som årets allerstørste bundskraber, men glæder sig i den anden ende af skalaen over, at energipakken langt om længe kom i hus.

Han har ikke meget til overs for den hjemlige politiske miljødebat, som han, - til trods for, at tonen i årets løb er blevet bedre, - betegner som "rundesang og rituelle positionskampe":

"Debatten kredser om stadig mere tågede svar på kritik af regeringens undladelser og besparelser. Vi ser frem til en mere konstruktiv og fremadrettet debat om de store linjer," siger Michael Jess og forsøger at se frem mod næste folketingssamling med en vis optimisme:

"Der er åbenlyse muligheder for forbedring: Opfølgning på OECD's anbefalinger om naturpolitik og miljømål. Bæredygtige transportinvesteringer. Vandmiljøplan 4. Pesticidhandlingsplan. Naturplan Danmark, men - er forventningens glæde mon den største?"

Dansk Energi
Lars Aagaard, vicedirektør:
I Dansk Energi står Bali-forhandlingerne, EU's energipakke og energiaftalen fra februar tilbage som det mest betydningsfulde fra folketingsåret. Vicedirektør Lars Aagaard er glad for, at klima er kommet højere på den politiske dagsorden:

"Klimapolitik er blevet et af de centrale områder. Det er ikke bare fagligt, men det handler også omfølelser og ideologi. Der er sket en repolitisering, der betyder, at man med faglige briller ikke altid kan forstå, hvad der foregår. Retorikken på energiområdet er blevet et led i en magtkamp, der handler om at vinde sæder i Folketinget," siger vicedirektør Lars Aagaard og understreger, at folketingsåret har båret præg af en manglende debat om, hvordan man reducerer transportsektorens CO2-udslip:

"Det er paradoksalt, at man har CO2-mål fra EU på biler, bønder og boliger, samtidig med at ingenting i energiaftalen fortæller om de sektorer. Jeg havde især savnet, at man var kommet meget længere på transportområdet. Det bliver den absolut største udfordring for Danmark."

Greenpeace
Tarjei Haaland, klimamedarbejder
Energiaftalen er ifølge klimamedarbejder i Greenpeace Tarjei Haaland en af årets vigtigste milepæle. EU's klimapakke betyder, at det blandt andet blev besluttet, at dansk VE-energi skal udgøre 30 pct. i 2020.

"Det er godt, for den her regering har afskaffet alt, hvad der hedder nationale målsætninger, men samtidig er den meget smalle aftale om at tillade kulfyring noget af det mest sorte, der er sket i folketingsåret," siger Tarjei Haaland og fortsætter:

"Den underlige konstellation af smalle forlig, der undergraver de brede forlig, har gjort, at der har været en skarp tone. Det afspejler sig også i, at energiforliget kun strækker til 2011. Det er en tilkendegivelse af, at oppositionen synes, at regeringens langsigtede mål er for svage. Det er en regering, der snakker grønt og handler sort."

Landbrugsraadet
Peter Gæmelke, præsident
For Landbrugsraadet er det vigtigste, der er sket i år, Folketingets beslutning om at støtte traktaten på europæisk niveau:

"Det betyder meget, at vi udadtil viser et ønske om at være med på første klasse, og at vi står sammen om et fælles Europa."

Han betegner den politiske debat på miljøområdet som meget "dag til dag"-orienteret, og han finder det dybt frustrende for erhvervet, at der lægges nye handlingsplaner hver eneste gang, der dukker en ny diskussion op:

"Det er meget frustrende, at man ikke holder sig til de planer, der er lagt, og at man begynder at diskutere nye tiltag uden at se resultatet af, hvad vi opnåede med de tidligere planer," siger Peter Gæmelke og fortsætter:

"Desuden er det problematisk, at Folketinget ikke hjælper med til at sikre, at miljøgodkendelsesordningen fungerer optimalt, så vi på den vis kan sikre såvel erhvervet som miljøet. Vi vil meget gerne være med til at skabe en bedre sammenhæng. Men i øjeblikket er tale om en meget politisk debat, hvor tendensen er at påstå, at der hos landbruget ikke sker så mange miljømæssige fremskridt. Det er ikke i overensstemmelse med realiteterne," siger Peter Gæmelke, der appellerer til såvel ministrene som de bagvedliggende udvalg om at sikre en bedre dialog.

Det Økologiske Råd
Christian Ege, formand
Energiforliget i februar er for Det Økologiske Råd dét, der har haft størst betydning i det forgange folketingsår.

Men derudover har formand Christian Ege ikke meget positivt at sige om året, der er gået. Generelt set har han efter ministerskiftet mellem Troels Lund Poulsen (V) og Connie Hedegaard (K) mærket en reel negativ forandring inden for den politiske debat på miljøområdet:

"Det er blevet vanskeligere. Forstået på den måde, at Troels har et standardsvar på alting: 'Det vil jeg undersøge nærmere.' Selv på områder, vi mener, er blevet rigeligt belyst. Det er problematisk, at han ikke vil træffe hurtige beslutninger," siger Christian Ege og pointerer, at regeringen ikke har levet op til målsætningerne på klima- og energiområdet:

"Der er ihvertfald emner, som ikke har ført til løsninger på nogen måde. På flere områder er der sket besparelser, eksempelvis i sagen om offentligt byggeri, og i stedet for at handle reagerer regeringen ved blot at nedsætte udvalg. Det fører ikke til noget."