Miljøforeningsformand: Grønne organisationer svigter befolkningen

DEBAT: Det er uforståeligt, at Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, WWF og Levende Hav bakker op om regeringens udskydelse af EU’s vandrammedirektiv og ikke stiller krav til regeringen i forhold til landbruget, skriver Nina Bjarup Vetter.

Af Nina Bjarup Vetter
Cand.theol. og formand for miljøforeningen Blak, Djursland

Fem millioner fra Veluxfonden til kommunikationsbureauet Mensch har samlet Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, WWF og Levende Hav om kampagnen RedHavet.nu.

En på alle måder relevant kampagne, da Kattegat, Lillebælt og Østersøen bogstaveligt talt er i havsnød. Læser man sig lidt ind i kampagnens og de grønne organisationers fælles krav til regeringen, ligner det desværre mere en gravsten over havene end en redningskrans.

Alle er i dag klar over, at den helt store synder i forhold til havmiljøet er landbrugets udledninger af næringsstoffer. Desværre går det stadig den forkerte vej, også selvom Danmark allerede har fået tre forsøg til at opfylde kravene i EU's vandrammedirektiv. Krav som vel at mærke skal opfyldes inden 2021, og krav som allerede er udsat i både 2009 og 2015.

Udskydelse af direktivet
Desværre har regeringen valgt at udskyde opfyldelsen endnu engang til 2027. Det er selvfølgelig ærgerligt, at den regering, som har hentet sit mandat i befolkningens bekymring for miljø og klima, kvitterer med endnu en apatisk udskydelse.

Hvad der er endnu mere bekymrende, er, at landets store grønne organisationer bakker op om det. I den stort anlagte kampagne ”kræver” organisationerne, at man: ”Senest i 2027 begrænser udledningen af kvælstof til havet fra 60.000 til 40.000 tons”. Dels er udledningerne lige nu endnu højere, og, hvad værre er, forøger temperaturstigningerne problemet.

Det bør ikke være de grønne organisationers ærinde at blåstemple en fatal udsættelse af reduktionen af næringsstoffer. Retfærdigvis sætter kampagnen også nødvendigt fokus på meget ødelæggende bundtrawl. Her bør regeringen kunne sætte ind med et øjeblikkeligt forbud. Men lidet hjælper det, hvis dyr og planter dør af iltsvind. I så fald forsvinder også bundtrawlsfiskeriet helt af sig selv.

Det gør også de tusindvis af turister, som hvert år strømmer til de danske kyster. Advarselslamperne blinker allerede – vel at mærke algegrønt. Således bredte alger sig sidste efterår fra Lillebælt til Århus bugt og op til de store turistområder på Djursland. Ikke noget kønt syn, men et syn som kan blive lammende for turismen og dermed de mange tusinde arbejdspladser, som den skaber.

Konsekvenser for havmiljøet
Endnu værre er konsekvenserne som bekendt for havmiljøet. I øjeblikket er det sydlige Lillebælt døende, Østersøen har verdensrekord med den største menneskeskabte døde zone, et område som er forårsaget af vedvarende iltsvind.

Kattegat gisper fortsat efter ilt, og fiskedøden er omfattende. Limfjorden, Mariager Fjord og Skive Fjord byder heller ikke på nyt, hverken under solen eller under havets overflade, hvor bunddyrene dør, ålegræsset visner og fiskene forsvinder.

Der har været råbt SOS fra havmiljøet i mere end 30 år. Første gang i 1987, hvor døde fisk og hummere skyllede ind på Djurslands kyster. Da forstod man for første gang, at årsagen til algeopblomstring og iltsvind skyldtes udledninger af næringsstoffer fra landsiden.

Den siddende regering fik på den baggrund borgernes opbakning til at lave tocifrede milliardinvesteringer i kloakeringer og rensningsanlæg. Forhold som alle landets borgere hvert år med fuld forståelse for betaler tusindvis af kroner for.

Investeringer bliver gjort til grin
Uden nødvendige restriktioner på gødningsmængden i landbruget, gøres der derfor i princippet grin med borgernes og samfundets investeringer i spildevandsrensning.

Endnu mere absurd blev det, da man vedtog at åbne for enorme, og ikke mindst enormt forurenende havbrug i Kattegat, lige ud for de store turistområder på Djursland og Nordsjælland. Blot et enkelt havbrug ville udlede, hvad der svarede til, at 15 store svinefarme udledte al gyllen direkte ud i det kystnære vand.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at kampagnedeltageren WWF støtter havbrugssektoren med sin mærkningsordning, til stor ødelæggelse for havene verden over.

Det var således en meget fornuftig beslutning, vores nye miljøminister Lea Wermelin (S) proklamerede fra Jernhatten på Djursland 26. august om at sætte stop for havbrugsplanerne. Hun havde til lejligheden valgt alene at dele æren med Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Det er forståeligt, at man som ny miljøminister ønsker at konsolidere sig med netop de to grønne organisationer, som har høringsret. Det er til gengæld uforståeligt, at de selvsamme organisationer går imod deres medlemmers og befolkningens håb.

De bør om nogen stille krav til den nye regering om at overholde vores internationale forpligtelser i vandrammedirektivet og fastholde regeringen på at foretage de nødvendige lovindgreb over for landbruget. Endnu en udsættelse af kravene i EU's vandrammedirektiv er et nådestød til havene!

En Maritim Nationalpark kan være redningskransen
Vi ønsker naturligvis at overdrage de mere end 16.000 underskrifter, vi har indsamlet mod havbrug, men for en Maritim Nationalpark på tværs af Kattegat, til miljøministeren.

Den vil kunne langtidssikre de vigtige rekreative interesser og forhåbentlig skabe forhold, så havmiljøet og fiskebestandene kan komme sig. Ikke mindst vil den sætte fokus på, at der tværnationalt sættes ind over for udledningerne. Østersøen, Lillebælt og Kattegat skal anskues under samme lup.

Men hvis Danmark ønsker at få Østersølandene med i kampen, bør man som minimum arbejde for at opfylde EU's vandrammedirektiv til 2021.

Forrige artikel Alternativet: Giv akut førstehjælp til danske farvande Alternativet: Giv akut førstehjælp til danske farvande Næste artikel Ornitologer: Miljøministeren skal redde de truede engfugle Ornitologer: Miljøministeren skal redde de truede engfugle
Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

ANBEFALINGER: Få måneder før regeringen skal forhandle en stort anlagt naturpakke, kommer en række af landets førende forskere med anbefalinger til, hvordan naturkrisen i Danmark bliver stoppet. ”Der er brug for en særlig indsats i Danmark,” lyder det fra forsker bag rapporten.