Debat

JA-formand: Vores grønne omstilling er for afhængig af kinesisk produktion

Det er afgørende for vores grønne omstilling, at vi bliver mindre afhængige af kinesisk produktion af neodymium til vindmøller og elbiler, skriver Gertrud Knudsen.

<div>Kina har næsten total kontrol over produktion og forsyningskæder af magneter, der er helt essentielle i vindmøller og elbiler, skriver Gertrud Knudsen.<br></div><div><br></div>
Kina har næsten total kontrol over produktion og forsyningskæder af magneter, der er helt essentielle i vindmøller og elbiler, skriver Gertrud Knudsen.

Foto: Søren Wium-Andersen
Gertrud Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget skrev for nylig, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil gøre Europa mindre afhængig af kinesiske råstoffer. En afhængighed, som er dybt problematisk for den grønne omstilling og kan spænde ben for målet om 70 procents reduktion af klimagasserne.  

Det er en problematik, som er beskrevet grundigt i BIO’s temamagasin Momentum+, ”Kampen om ressourcerne”.   

Her kan man blandt andet læse om grundstoffet neodymium, som de færreste nok har hørt om. Men det indgår i de stærkeste magneter, vi kender.  

Det er magneter, som er essentielle i vindmøller og elbiler. Eksempelvis forbruger moderne vindmøller omkring et ton neodymium for hver megawatt, møllen kan yde. Hybridbiler har et kilo neodymium i elmotoren, og elbiler har tre kilo.  

Kina har næsten monopol på magnetproduktionen 

Kina er en altafgørende flaskehals med næsten total kontrol over produktion og forsyningskæder for disse magneter.  I dag forarbejder Kina cirka 97 procent af verdens produktion af neodymium. Vesten har dermed de facto deponeret deres handlemuligheder hos Kina.  

Vindmøller og elbiler er helt afgørende i den nødvendige grønne omstilling. Von der Leyen er derfor på rette kurs, når hun vil mindske afhængigheden af Kina. Det er uholdbart, at vi har lagt alle vores æg i den kinesiske kurv.

Gertrud Knudsen
Formand, det naturvidenskabsfaglige samarbejde BIO

EU erkendte problemet for flere år siden, men har hidtil ikke fundet løsninger på problemerne med den vestlige tilgang, hvor det alene er markedskræfterne, der bestemmer, hvor produktionen foregår.  

Sådan er det ikke i Kina ifølge Per Kalvig fra Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer ved Geus. I et interview til Momentum+ forklarer han, at det kinesiske system gør det muligt at igangsætte politiske målsætninger og handleplaner, så snart de er vedtaget.  

I EU er mulighederne små trods Von der Leyens hensigtserklæring. For som Per Kalvig videre siger i interviewet: 

”Kina har beskyttet deres industri rigtig godt og bygget en beskyttende mur om landet med en stor mængde internationalt gældende patenter, som er forudsætninger for fremstilling af de højteknologiske magneter.” 

I Altingets artikel fremhæver direktør Ole Morten Petersen fra videnscentret Dakofa, at vi ikke har nogen miner i Europa, og at vi i langt højere grad skal genbruge. Det er delvist korrekt. Men ikke tilstrækkeligt. 

Vi skal flytte produktionen til Vesten 

Sjældne jordartsmetaller som neodymium er til stede i flere af de typer jernmalm, der allerede brydes i miner over hele verden – også i Norden.  

Læs også

De bliver på nuværende tidspunkt ikke udvundet og anvendt – de bliver simpelthen dumpet, fordi processerne til at udvinde de sjældne jordartsmetaller fra restmalmen stadig er på testniveau. 

Hvis det kan lykkes at bryde og separere neodymium i europæiske lande, skal der være forsyningskæder i Vesten, som kan omdanne metallerne til råmaterialer og fremstille magneter. I modsat fald vil råmaterialerne ifølge Per Kalvig sandsynligvis skulle afsættes i Kina. 

Eksempelvis bryder USA 13 procent af den globale neodymiumproduktion i egne miner, men Kina forarbejder og oprenser råstofferne. Grønland kan få en rolle i forsyningen med neodymium, men det vil ikke rykke ved magtforholdene, så længe Kina sidder på magnetproduktionen. 

Det store problem med genanvendelse, som Ole Morten Petersen plæderer for, er, at jordartsmetallerne indgår i legeringer, som – da magneten i sin tid blev produceret – var den optimale legering.  

Magnetteknologien er dynamisk, og sammensætningerne af legeringerne varierer i takt hermed. Det er derfor næppe de samme legeringer, der vil blive indsamlet i dag, som industrien efterspørger. 

Genanvendelse vil derfor kræve smeltning og separering. Det har man efterhånden metoder til, men problemet her er, at i et voksende marked vil der aldrig kunne hentes nok råstoffer via genanvendelse. 

Vindmøller og elbiler er helt afgørende i den nødvendige grønne omstilling. Von der Leyen er derfor på rette kurs, når hun vil mindske afhængigheden af Kina. Det er uholdbart, at vi har lagt alle vores æg i den kinesiske kurv.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gertrud Knudsen

Forperson, DM BIO – et fagligt fællesskab i DM for alle med interesse for natur, miljø, fødevarer, grøn omstilling og bæredygtighed
Cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1987)

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Ole Morten Petersen

Direktør, Dansk Kompetencecenter for Cirkulær Omstilling (Dakofa)
cand.techn.soc.

0:000:00