Mindeord: Tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen Anders Erik Billeschou (74)

Anders Erik Billeschou døde efter et trafikuheld 29. august. Anders blev 74 år. Studietiden, som inkluderede distriktsophold på Tranekær og Rössjöholm, afsluttedes med eksamen som forstkandidat i 1969.

Umiddelbart herefter var han udsendt for FAO til Tanzania og Jamaica som associate forest expert. I 1972 blev han ansat i Statsskovbruget, først som forstfuldmægtig, siden som handelsskovrider (1982-1987) og derefter som vicedirektør frem til 1991, hvor han tog springet til privatskovbruget og blev skovrider for landets største private skovdistrikt på Frijsenborg & Wedellsborg. Fra 1996 drev han selvstændig konsulentvirksomhed inden for skov- og naturforvaltning i flere ulande.

I de mange arbejdsrige år, som er indskrevet i ovennævnte forløb, var det karakteristisk, at Anders, uanset hvilket af de nævnte job han bestred, og de mange udvalgs- og bestyrelsesopgaver som fulgte med, gav alle opgaver sin fulde deltagelse. Anders var her godt hjulpet af sit meget klare intellekt, som, parret med et stærkt behov for at trænge til bunds i tingene, gjorde ham i stand til med stor sikkerhed at skille avnerne fra kernerne og nå til klare konklusioner og efterfølgende få dem omsat til handling.

Hans sans for kompleksitet indebar samtidigt, at hans beslutninger kunne – godt hjulpet af hans varme humor – omgøres, når det var sagligt begrundet.

Det gav selvsagt mange resultater. Her skal især fremhæves hans indsats bag Skovloven i 1989, hvor det grundlæggende princip om god og ersidig skovdrift blandt andet for at fremme biodiversiteten blev knæsat. Videre bør hans arbejde som vicedirektør med at samkøre Skovstyrelsen og Fredningsstyrelsen til en funktionsduelig Skov- og Naturstyrelse nævnes.

Visionerne om at fordoble det danske skovareal inden for en trægeneration bar også Anders ' tydelige fingeraftryk. Og han stod endvidere bag beslutningen om at samle den danske skov- og landskabsforskning for at sikre dens fremtidseksistens.

Der er næppe tvivl om, at det var et slag for Anders, da han både måtte forlade Frijsenborg & Wedellsborg og samtidigt indse, at beskæftigelsesmulighederne inden for dansk skovbrug herefter var meget små. Mindre robuste naturer kunne her have givet op, men Anders tog sig – med sin hustru Vivis kloge og gode støtte – videre.

Med uformindsket energi og med et bagvedliggende stærkt ønske om redelighed gav han sig i de seneste år uforfærdet ind i en analyse af universitetsbiologers meget bastante udmeldinger om at udlægge omfattende arealer med urørt skov for at fremme biodiversiteten. Her nåede han til den klare konklusion, at behovet for betydeligt mere urørt skov ikke er videnskabeligt dokumenteret. I sin seneste artikel, der blev publiceret i Weekendavisen på dagen for hans begravelse 8. september, sandsynliggør han, at det snarere er sådan, at en god og ersidig skovforvaltning, i stedet for at reducere biodiversiteten, kan fremme den mere end ensidigt at satse på urørt skov.

Anders havde meget mere at give, da hans arbejde blev afbrudt. Men Anders' indsats for at skabe gode resultater for skov og natur samt for at afdække manglende videnskabelig redelighed har gjort en positiv forskel i mange sammenhænge. Dansk skov- og naturforvaltning kommer til at savne Anders.

Og vi, som kendte Anders personligt, kommer til at savne hans direkte, ærlige, humoristiske samvær og givende modspil.
Æret være hans minde.

Esben Møller Madsen, Steen Jørgensen, Niels Elers Koch og Lars Toksvig.

Mindeordet er bragt i Politiken.