Minister opretter Forum for Bæredygtigt Indkøb
Det skal være lettere for både offentlige og private indkøbere at købe bæredygtigt og socialt ansvarligt. Derfor har miljøminister Karen Ellemann (V) lanceret en hjemmeside, hvor indkøbere kan dele erfaringer om alt fra indkøb af daginstitutionsmad til bæredygtigt byggemateriale.
Hjemmesiden giver også råd til, hvordan virksomhederne kan stille skrappere miljøkrav til deres leverandører.
”Købekraften i det offentlige og den private sektor er enorm, så det batter virkelig på miljø-fronten, hvis de køber mere bæredygtigt ind. Og det behøver ikke nødvendigvis være dyrere at købe bæredygtigt. Et eksempel er, at vi i Miljøministeriet har indgået en aftale om, at al vores taxakørsel skal være grøn. Det er en aftale, der er til gavn for miljøet, og det har vist sig, at aftalen samtidig sikrer ministeriet en klækkelig økonomisk besparelse,” siger Karen Ellemann i en pressemeddelelse.
Forummet blev lanceret tirsdag til et arrangement i Børsen og består af en række offentlige og private virksomheder, hvis opgave er at gøre ”Danmarks indkøb mere bæredygtige”, som det lyder i en pressemeddelelse.
Virksomhederne er opdelt i tre arbejdsgrupper: byggeri, fødevarer og rengøring, som hver skal fremme bæredygtigt indkøb inden for deres branche. I forummets styregruppe sidder Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Regionale Indkøbschefer, Indkøbere i Danmark, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, DI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Københavns Universitet, Partnerskabet for offentlige grønne indkøb, Dansk Indkøbs- og Logistik Forum, Center for Energibesparelser, Miljømærkning Danmark og Miljøstyrelsen.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning















