Kernen i det her er jo, at de lange svartider er en belastning for demokratiet.
Marianne Jelved
Politisk leder, gruppeformand (R)
Fakta
§ 20-spørgsmål og de alt lange svartider:
2001-02: 2.850 spørgsmål. Folketingsvalget i november og regeringsskifte gav bla. det lave antal spørgsmål.
Svartid i snit 7,9 dage.
2002-03: 4.485 spørgsmål.
Svartid i snit 8,3 dage.
2003-04: 5.217 spørgsmål.
Svartid i snit 8,9 dage.
2004-2005 5.839 spørgsmål.
Svartid for 2. samling 11,5 dage.
Kilde: Folketingets Lovsekretariat
Alle danske ministerier bryder Folketingets regler for, hvor lang tid det må tage at svare på skriftlige spørgsmål fra politikerne.
I Folketingets Forretningsorden står sort på hvidt, at ministerierne skal besvare politikerspørgsmålene inden seks dage.
Ny opgørelse fra Folketinget, Altinget.dk har fået adgang til, viser, at ministerierne i snit er 11,5 dage om at svare, næsten dobbelt så lang tid som reglerne tilskriver. I forhold til den seneste opgørelse fra 2004 er der sket en markant stigning på 29 pct., da svartiden dengang var 8,9 dage.
"Det er klart utilfredsstillende, at svarfristerne er rykket så meget, som de er," siger Christian Mejdahl (V), Folketingets formand og formand for Udvalget for Forretningsordenen, der skal kontrollere, at de demokratiske spilleregler overholdes, til Altinget og fortsætter:
Dokumentation
Sådan er reglerne om § 20-spørgsmål:
Ifølge bestemmelserne er en minister forpligtet til at svare mundtligt eller skriftligt på et §20-spørgsmål.
Forretningsordenens §20 angiver, at der bør gives svar i løbet af seks søgnedage, mandag-lørdag. Når der er gået ti dage, og svaret ikke er kommet, rykker Lovsekretariatet ministeriet for første gang for et svar.
Ifølge Udvalget for Forretningsorden er en overskridelse på nogle få dage acceptabel.
Selve Lovsekretariatet har ingen sanktionsmuligheder overfor et langsommeligt ministerium, men tager telefonisk kontakt med ministerierne og rykker dem for svar efter henholdsvis 10, 15, 21 dage osv.
Skal der sanktioneres, skal det gøres politisk, og den, der bærer det endelige ansvar, er ministeren som politisk og administrativ chef.
Miljø
