Kommentar af 
Mogens Lykketoft

Mogens Lykketoft: Kommer en SV-regering til at gå reformamok?

Mange frygter, at en mulig SV-regering vil gå reformamok. Jeg håber virkelig, at samtalen om reformer denne gang tager en anden retning, så den store ulighed mindskes – ikke øges, skriver Mogens Lykketoft.

Der er akut brug for at fastholde de aftaler fra før valget, der rettede op på kontanthjælp, børnetilskud og dagpenge og fortsætte den ekstra varmehjælp til lavindkomstgrupper med gasfyring, skriver Mogens Lykketoft.
Der er akut brug for at fastholde de aftaler fra før valget, der rettede op på kontanthjælp, børnetilskud og dagpenge og fortsætte den ekstra varmehjælp til lavindkomstgrupper med gasfyring, skriver Mogens Lykketoft.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Mogens Lykketoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er skræmmende, at uligheden i Danmark er blevet stadigt større siden starten af dette årtusind.

En væsentlig del af forklaringen findes i udviklingen på de globale markeder, hvor et fåtal af megavirksomheder i IT, finansverden og handel og søfart har opnået enorme profitter og gjort deres hovedaktionærer – en lille gruppe af multidollarmilliardærer - endnu rigere.

Det skyldes dels, at de har været markedsdominerende, dels at de har været i stand til at score på en række af de dårligdomme, der har ramt resten af verdens befolkning med armod og sygdom fra finanskrisen til covid og krig i Ukraine.

Den enorme inflation i aktiekurser og ejendomsværdier, der er blevet forstærket voldsomt af nulrentepolitikken i det seneste årti, er også en vigtig del af forklaringen på den stærkt voksende ulighed.

Den onde cirkel forstærkes af de superriges skatteunddragelse ved flugt til skattely, som koster staterne tusindvis af milliarder i indtægter og fører til besparelser på velfærden.

En forstærket indsats mod skatteflugt kan på sigt skaffe store ekstra midler

Mogens Lykketoft

Specielt i Danmark betød Fogh-regeringens massakre på skatteforvaltningen i nullerne, at især de mest velhavende og store virksomheder i mange år ikke er blevet skattelignet effektivt, og at en stadigt stigende gæld til det offentlige ikke er blevet opkrævet.

Det har selvfølgelig skabt pres på statens finanser og kostet på velfærden. En forstærket indsats mod skatteflugt kan på sigt skaffe store ekstra midler. Det ville være en tiltrængt reformpolitik i retning af større lighed og bedre velfærd.

Vi har ikke oplevet så ekstreme uligheder som i USA, Storbritannien, Rusland eller Kina. Men den neoliberale politik fra Reagan og Thatcher har smittet. Tankegangen var, at der var ubegrænsede muligheder for vækst, og det var lige meget, at de rige scorede det meste af gevinsten, for der sivede altid noget ned til de fattige.

Nu ved vi, at kloden og klimaet sætter grænser for væksten, og at de fattigste ikke er kommet med frem i den neoliberale epoke. Det har været opfattelsen, at skattelettelser hos virksomhederne og de mest velhavende var den vigtigste drivkraft for vækst, mens dem på indkomstoverførsler skulle sættes ned i indkomst for at komme i gang med at arbejde.

Lars Løkke Rasmussen er ubetinget den politiker, der har bevilget de mest enorme skattelettelser i toppen, og som har ansvaret for den reelle ødelæggelse af efterlønnen og den markante forringelse af dagpengene.

De Radikale gennemtvang, at Thorning-regeringen gennemførte de to sidstnævnte arvestykker fra den første Lars Løkke-regering. Med den daværende socialdemokrat og finansminister i spidsen for forhandlingerne sikrede De Radikale også, at yderligere skattelettelser – især for de mere velhavende – blev gennemført i samarbejde med Venstre.

Mange frygter, at en mulig regering med S og V vil genoptage dette såkaldte reformamok-løb.

Læs også

Jeg håber virkelig, at samtalen om reformer denne gang tager en anden retning, så den store ulighed mindskes – ikke øges.

Der er akut brug for at fastholde de aftaler fra før valget, der rettede op på kontanthjælp, børnetilskud og dagpenge og fortsætte den ekstra varmehjælp til lavindkomstgrupper med gasfyring.

Regningen burde betales af de få, der tjener milliarder – ikke mindst ved at profitere på den aktuelle energikrise. Det er et ekstra argument, at de rigestes store forbrug er en kilde til særligt store CO2-udslip. Derfor er der ingen rimelig grund til at lette topskatten. Tværtimod er skatten for lav helt i toppen af indkomstpyramiden hos dem med de mange millioner. 

Men hvor findes flertallet for det? Hvis der i stedet for en SV-regering dannes regering på det spinkle rød-grønne flertal, så inkluderer det De Radikale, der ikke hidtil har rummet synderlig vilje til at bringe en retfærdig fordeling så meget længere end Venstre: De har ligesom andre borgerlige partier været ensidigt optaget af at øge arbejdsudbuddet ved at gøre forskellene større mellem at være i arbejde og ikke at være det.

Der er et stort behov for nytænkning og reformer

Mogens Lykketoft

Alle burde nu i stedet lytte til professor Nina Smith, som leder et udvalgsarbejde om nye arbejdsmarkedsreformer: Vi har nået grænsen for, hvad vi kan og bør drive frem af ekstra arbejdsudbud ved forringelser af overførselsindkomsterne og præmiering af velhavere.

Vores arbejdskraftbehov er stort lige nu, men måske mindre under en europæisk recession, der kan slå igennem om få måneder.

Det varige reformbehov er at tilføre kundskaber til at betjene ny teknologi, ny produktionsmetoder og centrale velfærdsområder. Der skal investeres massivt i ny og ekstra kvalifikationer hos den arbejdsstyrke vi har – og tilskynde til, at flere med de ønskede kompetencer kommer til vores land udefra.

Det er jo på en måde paradoksalt, at der tales så meget om at få flere danske hænder i arbejde i en situation, hvor der aldrig har været flere danskere i beskæftigelse og integrationen af folk, der kom til udefra, går bedre end måske nogensinde tidligere.

Hvor er den ekstra danske arbejdskraftreserve?

Flere kan komme på heltid og vil gerne. Men langt de fleste, der arbejder på nedsat tid, har selv valgt det, fordi det passer bedst til deres familie- og livssituation.

De fleste af de få, der stadig er på dagpenge eller kontanthjælp har andre problemer end blot at være ledige. Mange har brug for bistand til at få bedre kvalifikationer. Der er stadig nogen, der skal integreres bedre. Der er ikke så få, der har brug for hjælp til at få bedre styr på deres private problemer, og på psykiske eller fysiske skavanker, misbrug med videre.

Jo, der er et stort behov for nytænkning og reformer. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Nina Smith

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, bestyrelsesformand, VIVE, formand, Kommission for 2. generationsreformer, formand, Nykredit
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00