Naturfredningsforening: Ingen grund til at udskyde fosfor-krav

Af Thyge Nygaard
Landbrugsfaglig seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
Forestil jer en restaurant, som bespiser et middagsselskab. Da tjeneren kommer med regningen, bliver den sendt retur med besked om, at den vil de ikke betale.
Den fortvivlede restauratør prøver så at betale selskabet med aftenens drikkepenge fra de andre gæster for i det mindste at få dem til at gå, hvortil selskabet fornærmet svarer, at betalingen ikke er tilstrækkelig.
Lyder det absurd? Ja sikkert, men ikke desto mindre er det et billede, jeg får på nethinden, når jeg læser udtalelserne fra viceformand Lars Hvidtfeldt fra Landbrug og Fødevarer i Altinget 22. marts. Her argumenterer Hvidtfeldt for, at fosforkravene – som regeringen har indført for at finde enighed med EU om landbrugspakken – bør udskydes.
Landbruget og den stærke landbrugslobby har fået gevinsterne ved landbrugspakken i form af øgede gødningsnormer, ophævede randzoner og hævede harmonilofter.
Men nu, hvor regningen skal til at betales, blandt andet i form af fosforlofter, ja, så vil man ikke betale regningen. Ja, man brokker sig endda over, at skatteydernes kompensationsordning – de to millioner skattekroner, Esben Lunde Larsen netop har afsat til de landmænd, som bliver særligt hårdt ramt af fosforlofter – ikke er tilstrækkelig. Der må en udskydelse af kravene til, mener Landbrug og Fødevarer.
I alle de nabolande, vi sammenligner os med, har der længe været regler for fosfor.
Thyge Nygaard
Landbrugsfaglig seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
Fosfor-diskussion går langt tilbage
I og med at landbrugspakken blev vedtaget for to år siden, er det ikke, fordi Landbrug og Fødevarer ikke har haft tid til at forberede sig til den nye virkelighed. Esben Lunde Larsen har da også tidligere beskrevet sagen som "en bunden opgave".
Faktisk har det i fagkredse længe været diskuteret, hvordan den skæve tildeling af fosfor på de danske landbrugsarealer kunne imødegås. For det gennemsnitlige fosforoverskud på danske landbrugsarealer på 5 kilo fosfor per hektar dækker over et underskud på op til 10 kilo fosfor i øst til endnu større overskud i Vestdanmark.
Med landbrugspakkens hævede harmonigrænser – fra 1,4 til 1,7 dyreenheder per hektar jord – var det et krav fra kommissionen, at der skulle ske en regulering af fosforgødskningen for at beskytte vandmiljøet. Hvis det er kommet som en overraskelse for landbrugslobbyen, er de mere end ualmindeligt blåøjede.
Danmark tillader meget fosfor-forurening
I alle de nabolande, vi sammenligner os med, har der længe været regler for fosfor. I Sverige må der højst tildeles 22 kilo fosfor per hektar i husdyrgødning, i Nordtyskland må der højst være et fosfor-overskud på mellem 0 og 8,5 kilo per per hektar, afhængigt af jordens fosforindhold.
I Holland er der fosforlofter ned til 21,5 kilo fosfor per hektar, igen afhængig af, hvor meget fosfor der er i jorden.
De regler, vi har fået i Danmark, hører til i den svageste ende, og det skyldes i høj grad landbrugslobbyens ihærdige arbejde. Der vil være et loft for tildeling af fosfor på 30 kilo per hektar, men kun i oplande til fosforfølsomme søer over 10 hektar.
I oplande med under 30 procent landbrugsareal vil der ikke være noget loft for søer, ligesom der ikke skal tages hensyn til, om jorden i forvejen er mættet med fosfor og derfor udleder store mængder fosfor i forvejen.
Der bliver således ikke nogen beskyttelse af mindre søer. Med så svage regler skulle man jo så tro, at landbrugslobbyen var glad, men nej.
Tanken falder hurtigt på Konen i Muddergrøften: "Når jeg kunne blive konge, kan jeg også blive pave. Af sted til flynderen med dig!" Eller på nudansk: Når jeg kan få kompensation, kan jeg vel også få udsat kravene. Af sted til Kommissionen med dig, Esben.
Emner i denne artikel
Indsigt
Jacob Christian Nielsen53 årI dag
Direktør, Danske Maskinstationer og Entreprenører
Jørn Henrik Levy Rasmussen54 årI dag
Salgsdirektør, Palantir Technologies (USA), fhv. international direktør, Senior Vice President, Terma
Peter Kjeldsen69 årI dag
Lektor Emeritus, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 136 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- L 137 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat















