NGO: Kritik af biomasseimport fra Estland er overdrevet

Af Peter Feilberg
Direktør for non-profit organisationen NEPCon – Preferred by Nature

Jeg har arbejdet med skov og naturbeskyttelse, samt skov- og biomassescertificering i Estland i 25 år. Når jeg læser brevet, som flere medier har valgt at prioritere, bliver jeg temmelig overrasket over det billede, som tegnes af de estiske skove.  

Peter Feilberg
Direktør for non-profit organisationen NEPCon – Preferred by Nature

Danske skatteydere bærer et betydeligt ansvar for ødelæggelsen af Estlands natur og skove. Sådan lyder anklagerne sendt i et åbent brev adresseret til danske politikere, som i øjeblikket sidder i forhandlinger om biomasse.

Brevskriverne mener blandt andet, at Danmarks import af estisk producerede træpiller er med til at drive en omfattende ødelæggelse af de estiske skove. 

Jeg har arbejdet med skov og naturbeskyttelse, samt skov- og biomassescertificering i Estland i 25 år. Når jeg læser brevet, som flere medier har valgt at prioritere, bliver jeg temmelig overrasket over det billede, som tegnes af de estiske skove.

Sidste efterår bragte TV2 en lignende kritik til torvs, blandt andet med ’dokumentation’ fra en estisk skov, hvor det viste sig, at der slet ikke var blevet produceret biomasse. Nu sker det så igen, så lad mig endnu en gang forklare, hvorfor jeg anser kritikken for at være overdrevet.

Tvivlsomt billede
Estland er på størrelse med Danmark, men halvdelen af landet er dækket af skov. Samtidig er skovdriften i landet underlagt væsentligt strengere krav end i Danmark, og siden 2. verdenskrig har Estland haft en konstant skovtilvækst både målt i areal og vedmasse. Jeg har svært ved at genkende det billede, der tegnes i brevet.

De estiske skove vokser i øjeblikket med cirka 16 millioner kubikmeter årligt, mens der kun fældes cirka 11-12 millioner kubikmeter. Det betyder en årlig tilvækst på 3-5 millioner kubikmeter.

Desuden har Estland et veludviklet netværk af beskyttede skovområder, som udgør omkring 25 procent af det totale skovareal. Heraf er 14 procent udlagt til urørt skov, hvilket svarer til over halvdelen af det danske skovareal eller 3 gange størrelsen af de danske statsskove.

I den urørte skov opbygges store mængder af dødt ved til gavn for skovenes biodiversitet. Det er ret enestående, ikke bare på europæisk plan, men også globalt.

Krav til certificering
Organisationerne bag det åbne brev skriver, at halvdelen af den estiske træpilleeksport sendes til Danmark. Biomasse er andet end træpiller, men mængden er ikke afgørende. Det er det til gengæld, om biomassen er ansvarligt produceret eller ej.

I Estland laves omkring halvdelen af træpiller af savsmuld, bark og affaldstræ fra savværker. Den anden halvdel laves af hovedsagelig trætoppe, grene og træ der ikke kan sælges til anden anvendelse.

Faktisk har den danske import af biomasse og de krav, der er stillet af de danske importører, medført et øget fokus på beskyttelse af skovenes naturværdier – specielt på privatejede skovarealer.

Tidligere blev der ikke stillet samme miljøkrav til biomassen. Det har ændret sig, efter at blandt andet danske værker er begyndt at importere herfra og stille krav til certificering, hvilket jeg kun kan se som en positiv udvikling.

Certificeringssystemer er ikke perfekte og der er altid mulighed for forbedringer. Derfor vil jeg opfordre til, at vi – de grønne organisationer – og branchen, indleder en konstruktiv dialog om mulige justeringer til gavn for skovenes biodiversitet.