Debat

Nordens venstrefløj i EU til de borgerlige: Stop med at ofre naturen på populismens kolde alter

Kampen for EU’s natur er en af de kampe, hvor hver stemme tæller. Derfor appellerer vi til, at højrefløjen vil lade deres stemmer falde ud til naturens fordel - og ikke til gavn for et valgkampsstunt - når det kommer til EU's naturgenopretningslov, skriver tre nordiske medlemmer af Europa-Parlamentets venstrefløj.

<div><div><div>Medlemmerne af Europa-Parlamentet&nbsp;vil drøfte EU's naturgenopretningslov tirsdag den 11. juli og stemme om den dagen efter. Det sker som følge af, at der ikke var flertal for loven ved afstemning i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.&nbsp;</div></div></div>
Medlemmerne af Europa-Parlamentet vil drøfte EU's naturgenopretningslov tirsdag den 11. juli og stemme om den dagen efter. Det sker som følge af, at der ikke var flertal for loven ved afstemning i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. 
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da forslaget til en naturgenopretningslov for EU faldt i EU-Parlamentet, var det noget, der sendte chokbølger gennem både Bruxelles og de naturpolitiske miljøer over hele EU.

Det skete efter, hvad der vidt og bredt kaldes for en misinformationskampagne om, hvad loven vil få af betydning.

Gang på gang er påstandene blevet tilbagevist, men gang på gang er de alligevel blevet gentagne som sandheder. Det på trods af at forslaget er nødvendigt for at genoprette vores biodiversitet, håndtere klimaforandringer og sikre fødevaresikkerheden for fremtidige generationer.

Spiller hasard med naturen

I korridorerne i Bruxelles har man da også åbent talt om, at det i virkeligheden ikke handlede om indholdet mod den konkrete lov, men derimod mere var et valgkampsstunt fra den store, konservative, EPP-gruppe.

Chokerende har det også været, at se mange af de nordiske politikere fra højrefløjen, der kunne have søgt at tale deres kollegaer til fornuft, i stedet glimre ved deres fravær

Nikolaj Villumsen, Malin Björk og Silvia Modig
Medlemmer af Europa-Parlamentet

En gruppe der desværre, i søgen efter en sejr, allierede sig med det yderste højre, men som også søgte støtte langt ind i rækken af liberale partier. En alliance der bør vække bekymring hos de fleste, men som dog ikke er målet for denne appel.

For sagen er, at det at spille hasard med beskyttelsen af vores allesammens natur - blot for at score billige point - ganske enkelt ikke bør forekomme.

Derfor har det været chokerende at følge, hvordan det lige netop er, hvad der er sket.

Chokerende har det også været, at se mange af de nordiske politikere fra højrefløjen, der kunne have søgt at tale deres kollegaer til fornuft, i stedet glimre ved deres fravær og ofte også ved deres larmende tavshed.

Der burde ellers have været nok at råbe op om! Man kunne have talt om det overordnede spørgsmål: Om at vi er nødt til at beskytte og genoprette vores natur.

Gør vi ikke det, kan konsekvenserne blive drastiske.

Hver stemme tæller

Eller man kunne have talt op om den retorik og de åbenlyst fejlbehæftede ræsonnementer, der har været lagt for dagen. Vi har jo blandt andet set, at de Konservative i EU påstår, at det ikke handler om, at de ikke vil have naturgenopretning, men ”blot” at de vil have en anden lovgivning.

Vi appellerer til, at I vil hæve jeres stemmer internt og være med til at tale jeres kollegaer fra, at ofre naturen på populismens kolde alter

Nikolaj Villumsen, Malin Björk og Silvia Modig
Medlemmer af Europa-Parlamentet

Men samtidigt ved vi, og alle andre der følger blot lidt med i sagen, at også dette er en dårlig undskyldning.

En afvisning af naturgenopretning betyder nemlig ikke, at der så blot kommer en ny lov. Derimod betyder det, at vi ikke får en lov de næste mange år. Det er noget naturen ganske enkelt ikke kan vente på.

Det er derfor, vi appellerer til jer, kære nordiske kollegaer fra den borgerlige fløj: Vil I ikke nok begynde at bruge jeres stemmer, både i den videre debat og internt i jeres politiske grupper?

Kampen for EU’s natur er en af de kampe, hvor hver stemme tæller, og vi appellerer til, at når den endelige afstemning skal stå den 12. juli, vil I lade jeres stemmer falde ud til naturens fordel.

Og vi appellerer til, at I inden da vil hæve jeres stemmer internt og være med til at tale jeres kollegaer fra, at ofre naturen på populismens kolde alter.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

0:000:00