Ny forening skal sikre dansk vindeksport

KORT NYT: Den danske vindeksport skal styrkes. Derfor danner Vindmølleindustrien og Eksportforeningen en ny fælles forening, Danish Wind Export Association.
Kristian Andersen

Den danske vindmølleindustri vil arbejde tættere sammen. Vindmølleindustrien og Eksportforeningen danner derfor foreningen Danish Wind Export Association (DWEA), der skal øge danske vindvirksomheders eksport til det globale marked. 

Foreningen vil blandt andet planlægge og stå for eksportfremstød til USA og Kina samt åbne døre til de nye markeder i f.eks. Sydamerika og Afrika.  

"Danmark sidder på en fjerdedel af verdensmarkedet, men konkurrencen er benhård. Derfor er det vigtigt, at vi samler alle kræfter på eksportområdet, så virksomhederne får det bedst mulige udgangspunkt, når de er ude i verden og kæmpe om ordrene," siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien i en pressemeddelelse. 

0:000:00