Bliv abonnent
Annonce

Ny professor i landskabsarkitektur

26. januar 2009 kl. 12.25

Der har i flere år været et stort ønske om at styrke forskning og uddannelse i landskabsarkitektur på Skov & Landskab. Det er nu sket med Ellen Braae som ny professor i landskabsarkitektur. Ellen Braae har et indgående kendskab til krydsfeltet mellem landskabsarkitektur og urbanisme fra sine erfaringer med forskning og undervisning fra stillinger på hhv. Institut for By og Landskab på Arkitektskolen Aarhus og Urban Design på Aalborg Universitet. Og ikke mindst fra praksis i tegnestuerne Berg & Braae og Metopos og gennem sine internationale aktiviteter. Ellen Braae interesserer sig bl.a. for, hvordan vi omdanner udtjente industriområder og for den genfortolkning, som fortidens mange dræningsprojekter står over for og hun håber på, at Skov & Landskab kan blive et selvfølgeligt omdrejningspunkt for det arbejde og de diskussioner, som ligger forude, og at forskningsinstitutionen kan fungere som sparringspartner på konkrete projekter. Sammenhæng mellem forskning og praksis er vægtet højt i professoratet. "Med Ellen Braae som ny professor styrker Skov & Landskab landskabsarkitekturen på det internationale akademiske niveau ved at tilbyde redskaber til problemanalyse og teoriforståelse. Vi kvalificerer dermed også vores uddannelse i landskabsarkitektur og bydesign, ligesom vi udbygger såvel vores internationale netværk som vores samarbejde med danske praktikere", siger Kjell Nilsson, vicedirektør ved Skov & Landskab. Ellen Braae bliver også ny studieleder på landskabsarkitektuddannelsen – en ikke uvant rolle for Ellen, der de seneste par år har beskæftiget sig med at genopbygge landskabsarkitektuddannelsen på Arkitektskolen Aarhus.

Artiklen var skrevet af

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026