Ny undersøgelse punkterer grøn myte: Miljøbevidstheden er falmet siden 90’erne

MILJØ: Nye resultater fra stort nationalt forskningsprojekt viser, at miljøbevidstheden – trods debatten om global opvarmning – er faldet siden 90’erne. Forsker mener, at bekymring for miljøet var mere konkret dengang, mens DN ser undersøgelsen som udtryk for, at foreningskulturen er under stærk forandring.

Alle taler om klimaet.

Rød, blå. Ung, gammel. Rig, fattig. Alle er de enige om, at globale klimaforandringer er det vigtigste emne netop nu.

Og en frisk måling i Altinget viser sågar, at klima og miljø dramatisk har distanceret sundhed og udlændinge som det centrale i valgkampen.

Men på Syddansk Universitet i Esbjerg sidder en mand med en undersøgelse, som fortæller en ganske anden historie om danskernes grønne engagement.

Lektor i sociologi Klaus Levinsen er blandt de 19 forskere, som står bag Den Danske Værdiundersøgelse. En undersøgelse på tværs af alle landets samfundsvidenskabelige fakulteter, som med økonomisk støtte fra Rockwool Fonden hvert niende år afdækker udviklingen i danskernes værdier.

“Når man følger nyhederne, får man indtrykket af, at danskerne er mere miljø- og klimabevidste end tidligere. Men det forholder sig stik modsat. Tallene i undersøgelsen viser, at danskernes vilje til at bruge penge på miljøet har været gradvist faldende siden 1990,” forklarer han.

Så det er forkert at konkludere, at danskerne miljøbevidsthed lige nu skulle være historisk høj?

“Ja. Det er der intet i vores undersøgelse, der tyder på.”

Vi vil bruge færre penge på miljøet
Forskernes konklusioner om miljøbevidsthed er baseret på to datasæt:

Dels spørgsmålet om, hvorvidt man er parat til at afgive personlig indtægt, hvis man er sikker på, at pengene går ubeskåret til miljøforbedringer. Her viser tallene, at andelen af personer med økonomiske vilje til at støtte miljøet fra 1990 til 2017 er gradvist faldende fra 84 til 67 procent.

Dels en opgørelse over danskere, som svarer, at de er medlem af en forening med fokus på natur, miljø, økologi eller dyrebeskyttelse. Her viser undersøgelsen et stabilt niveau med et lille fald fra 16 til 14 procent fra 2008 til 2017. Men ingen indikator for, at miljøbevidstheden skulle være eksploderet i befolkningen.

Analyserne viser, at det er de ældste og de yngste borgere, som er mindst miljøorienterede. Men også, at den grønne bevidsthed er lidt svagere hos mændene end hos kvinderne og svagest blandt de lavtuddannede og personer i lavindkomstgrupperne.

Nye politiske skel i miljødebatten
Et andet bemærkelsesværdigt resultat er ifølge Klaus Levinsen, at der er opstået nye grupperinger på tværs af politiske skel.

“Tilbage i 1990 gjorde krydset i stemmeboksen ingen forskel for danskernes miljøbevidsthed. Men nu ser vi, at der har været en stigende politisk ideologisk polarisering af danskernes holdninger til miljøet,” siger han.

Miljøorientering er størst hos Alternativets vælgere med 80 procent, som er villige til at yde økonomiske ofre i miljøets tegn. Gennemsnittet i rød blok er på 70. Mens blå blok halter et godt stykke efter med kun 58 procent.

Og når man medregner den stagnerende tilslutning til de grønne foreninger, tegner der sig ifølge Klaus Levinsen et billede af særligt en ungdom, som ikke lever op til sit grønne rygte.

“Man kunne forvente, at de unge, der skal leve med de alvorligste konsekvenser af miljø- og klimaforandringerne, ville være særligt engagerede på dette område. Andelen af 18-26-årige med medlemskab af foreninger for natur- og miljøbeskyttelse har da også været stigende fra 6 procent i 1990 til 10 procent i 2017. Men vi finder stadig den højeste medlemsandel blandt de ældre aldersgrupper,” siger han.

Groft betragtet efterlader det os med to muligheder: Enten er der sket en eksplosiv udvikling i danskernes miljø- og klimaforståelse siden 2017, som Den Danske Værdiundersøgelse ikke opfanger. Eller også er danskerne trods alskens grønne udsagn ikke villige til at walk the talk.

Og så er der også den tredje mulighed, at undersøgelsens ensidige fokus på miljøspørgsmålet kan have afholdt nogle klimaforkæmpere fra at udtrykke deres opbakning, forklarer Klaus Levinsen.

“Det er klart, at der i løbet af det seneste år kan være sket noget drastisk – især i tiden op til valget. Men jeg tvivler på, at det er hele historien. Det er meget muligt, at danskernes miljøbevidsthed faktisk var større i 90’erne end i dag. Bekymringen dengang for luftforurening og problemer i søer og vandløb var stor. Og så skal man ikke glemme, at markante politikere som Svend Auken og Gro Harlem Brundtland og efterveerne fra Tjernobyl betød, at miljøet virkelig stod stærkt i mange danskeres bevidsthed,” siger han.

DN-præsident: Jeg møder færre fraværende blikke
En af de stemmer, som i høj grad har profileret sig på at tale ind i danskernes klimabevidsthed, er præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN) og tidligere miljøordfører i Enhedslisten Maria Reumert Gjerding.

“Jeg kan slet ikke genkende billedet. Tværtimod har jeg aldrig før oplevet en så stærk bevidsthed om klimaet. Hvor jeg tidligere mødte fraværende blikke, når jeg talte om miljø og iltsvind i søerne, er kvælstof nu blevet et folkeord. Og regeringens landbrugspakke har i den grad formået at få folk op af stolene,” forklarer hun over telefonen.

Men kigger hun på befolkningens vilje til at ofre sig økonomisk for at støtte miljø- og klimasagen, er der måske noget om snakken. Eksempelvis er antallet af medlemmer i DN fra 1988 til 2019 styrtdykket fra 274.000 til 130.000.

“Det er en udvikling, som jeg tror, at mange traditionelle foreninger kan nikke genkendende til. Det er uklart for særligt yngre mennesker, hvilken forskel et medlemskab af en forening gør, hvis man bekymrer sig om miljøet. Og her er Foreningsdanmark tvunget til at forny sig, hvis vi fortsat skal være relevant for de nye generationer,” siger Maria Reumert Gjerding.

Grønne foreninger skal bevise deres relevans
Efter det hidtidige lavpunkt på 120.000 medlemmer i 2015 er DN nu kravlet op på 130.000 støtter. Men præsidenten erkender, at potentialet i tidsånden er langt større.

“Bevidstheden i befolkningen om miljø og klima lige nu burde jo få de grønne foreninger til at eksplodere med nye medlemmer. Og her kan vi bare se, at de finder andre måder at udtrykke engagement og begejstring på,” siger hun.

En måde at vise sin utilfredshed med de eksisterende magthaveres klimapolitik på er den stort anlagte klimamarch 25. maj. Her forventes minimum 30.000 danskere at marchere for klimaet i København, Aarhus, Aalborg, Odense og en række andre byer.

Maria Gjerding Reumert har da også sørget for at placere sig på forreste række, når folkemasserne traver mod Christiansborg og andre symbolske adresser i landet. Men er det i håbet om, at de ved dagens udgang melder sig ind i DN? Eller accepterer hun, at de gamle foreninger som talerør bare ikke har samme relevans i 2019?

“Jeg mener stadig, at vi er en vigtig stemme på naturen. Og på den måde tror jeg ikke, at Foreningsdanmark er på vej til at dø – overhovedet,” siger hun.

Radikale og DF: Enige om målet, men ikke metoden
En anden stemme, som i disse uger slider sig hæs i jagten på befolkningens gunst, er formand for Radikal Ungdom Sigrid Friis Proschowsky.

Hun nægter at tolke undersøgelsens resultater som udtryk for, at danskernes miljø- og klimabevidsthed ikke stikker så dybt som hidtil antaget.

“Jeg kender folk, som kun tager kolde bade og ikke spiser oksekød og kun tager toget på ferie i klimaets navn. Jeg tror, at bevægelsen stikker meget dybt. Angste børn, som ikke kan sove om natten på grund af frygt for klimaforandringer,” siger hun og fortsætter:

“Jeg tror, at vi alle sammen er enige om problemet. Men rapporten er udtryk for, at vi ikke alle sammen er enige om svarene på det kæmpestore spørgsmålstegn, som klimaforandringerne er. Hvor meget skal vi gøre på individniveau? Hvad skal Danmark gøre? Hvad kan EU, og hvad skal flyttes op på den helt store scene? Her er der stadig plads til stor uenighed.”

Altinget møder Sigrid Friis Proschowsky efter et debatarrangement i Indre By. Til højre for hende står Chris Bjerknæs, formand for Dansk Folkepartis Ungdom. Og han er knap så overrasket over undersøgelsens resultater.

“Debatten er blevet enormt skinger. Der er kommet meget overbudspolitik, og debatten er blevet meget moraliserende. Men møver sig ind i privatsfæren, og det tror jeg, at mange danskere har modstand omkring,” siger han.

Men det er dog ikke det samme, som at han ikke anerkender problemstillingen. Det gør han i høj grad. Og han oplever også, at DFU’s medlemmer efterspørger partiets holdninger til netop klimaspørgsmålet.

“Vi er klare i mælet om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Og at det derfor er mennesker, der skal være med til at ændre det. Ikke kun i Danmark, men på globalt plan. Her kan EU også for alvor gøre en forskel. Men det er enormt vigtigt, at vi ikke laver for mange skræmmeeksempler. Men i stedet tager fat på mere lavpraktiske værktøjer som flyafgifter, som vi godt kan se fornuften i,” forklarer Chris Bjerknæs.

Forrige artikel Måling: Den grønne dagsorden tager en suveræn førsteplads Måling: Den grønne dagsorden tager en suveræn førsteplads Næste artikel Vælgerne: S-ledet regering er bedst til grøn politik Vælgerne: S-ledet regering er bedst til grøn politik
Vandplaner: Wermelin lover tæt inddragelse af aktører

Vandplaner: Wermelin lover tæt inddragelse af aktører

MILJØ: Miljøminister Lea Wermelin erklærer sig ”meget optaget af" at sikre tæt inddragelse af aktørerne i de kommende vandområdeplaner. Mere inddragelse er bydende nødvendigt, lyder det fra landbruget og sportsfiskerne.