Bliv abonnent
Annonce

Nye gmo-regler får endeligt blåstempel

Majs er lige nu den eneste gmo-afgrøde, som dyrkes kommercielt i EU. Det kan måske ændre sig i fremtiden.
Majs er lige nu den eneste gmo-afgrøde, som dyrkes kommercielt i EU. Det kan måske ændre sig i fremtiden.Foto: Colourbox
3. marts 2015 kl. 01.05

BRUXELLES: Den sidste forhindring er nu fjernet for et nyt gmo-regelsæt, der giver EU-lande ret til at forbyde gmo’er, selv om de er godkendt på EU-plan. Det skete, da EU-ministre mandag nikkede ja til de nye regler og dermed satte punktum i en årelang saga.

”De nye regler vil give medlemsstaterne valgfrihed. De kan beslutte, om de vil have genmodificerede afgrøder til dyrkning på deres territorier eller ej. Det er på linje med nærhedsprincippet og respekterer borgernes og landmændenes præferencer,” sagde Jānis Dūklavs, landbrugsminister i Letland, som lige nu har ordførerskabet i EU.

De nye regler giver landene mulighed for at sige fra over for gmo’er under selve godkendelsesproceduren. Der kan også efterfølgende bedes om en undtagelse, så længe det begrundes med hensyn, som ikke går på de sikkerheds- og miljømæssige vurderinger, som EU’s fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, allerede har sagt ok til i deres blåstempling. Det er muligt for et land at omgøre sin beslutning på et senere tidspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026