Bliv abonnent
Annonce
Debat

Økologisk Landsforening: Sænk momsen på økologi, og gør den tilgængelig for endnu flere

Produkternes miljøpåvirkning foregår imidlertid i primærleddet, altså dér, hvor råvaren bliver dyrket. Og her er der en klar forskel på en økologisk og en konventionel gulerod, et økologisk og et konventionelt æble, en økologisk og en konventionel kartoffel, skriver Sybille Kyed.
Produkternes miljøpåvirkning foregår imidlertid i primærleddet, altså dér, hvor råvaren bliver dyrket. Og her er der en klar forskel på en økologisk og en konventionel gulerod, et økologisk og et konventionelt æble, en økologisk og en konventionel kartoffel, skriver Sybille Kyed.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
29. november 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal have en ny madkultur, og vi skal spise flere planter. Det kan der ikke herske tvivl om.

Argumenterne står i kø: Vores sundhed, mad nok til en voksende verdensbefolkning, plads til natur og muligheden for at give vores landbrugsdyr gode liv taler for det.

Der er flere væsentlige forhold at tage fat på. Den sværeste er vores madkultur – den tager tid at ændre. Så er der smagen: Maden skal smage godt. Og så er der prisen, som vores politikere har direkte indflydelse på.

Derfor er det også helt naturligt, at Skatteministeriet har fået udarbejdet en analyse af perspektiverne i at sænke momsen på frugt og grønt.

Læs også

Staten tjener mere på økologi end på konventionelle produkter

Det, vi i Økologisk Landsforening tager med fra analysen, er, at det ikke giver mening at sænke momsen på alt frugt og grønt – uanset produktionssystem – fra 25 til 15 procent, som der er regnet på.

Det vil give en årlig besparelse for en familie på to voksne og to børn på blot 1.400 kroner, mens staten vil få et provenutab på 2 milliarder kroner. Dertil kommer øgede administrationsomkostninger i staten.

Det er en afgørelse, der bekræfter, at der er grundlag for at skelne mellem økologiske og konventionelle produkter i forhold til moms.

Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Det er langt fra sandsynligt, at en besparelse af den størrelse på madbudgettet vil føre til en højere prioritering af planter på tallerkenen – slet ikke så længe tilbudsaviserne er fyldt med reklamer for uværdigt billigt kød.

Det er ikke, fordi vi i Økologisk Landsforening i øvrigt ikke synes om ideen med differentieret moms.

Vi bliver ved med at udfordre Skatteministeriet på, hvorfor staten skal tjene mere på salg af økologiske kartofler, æbler, gulerødder, kød, mælk, æg og ost, end den gør på salg af tilsvarende konventionelle produkter.

Vi har beregnet statens merprovenu til 700 millioner kroner om året.

Det giver ikke mening, når regeringen samtidigt vil fordoble det økologiske areal og salg. Vi ved fra en GfK-analyse fra 2020, at 67 procent af de forbrugere, der fravælger økologi, henviser til pris.

Forskellig moms på fødevarer

EU-Kommissionen har selv udpeget omlægning af skatter og afgifter – herunder moms – som en vej til at fremme en markedsdrevet grøn omstilling. Den anbefaler at beskatte forurening, presset på miljøet og forbruget af ikke-fornybare ressourcer frem for at beskatte arbejde.

Forudsætningen for at kunne differentiere momssatsen på produkter inden for samme kategori er, at to produkter, der kan substitueres direkte, skal behandles økonomisk ens. Det kaldes fiskal neutralitet.

Det har fået Skatteministeriet til at afvise, at der kan være forskellig moms på økologiske og konventionelle fødevarer. Skatteministeriet mener ikke, der er forskel på en økologisk og en konventionel gulerod.

Læs også

Produkternes miljøpåvirkning foregår imidlertid i primærleddet, altså dér, hvor råvaren bliver dyrket. Og her er der en klar forskel på en økologisk og en konventionel gulerod, et økologisk og et konventionelt æble, en økologisk og en konventionel kartoffel eller en økologisk og en konventionel svinekotelet.

Produkterne kan ikke direkte substitueres, hvis forbrugeren er optaget af, om de med deres madindkøb påvirker miljøet med pesticider. Det gælder også, hvis forbrugeren er optaget af ikke at få pesticidrester i sin mad, eller ønsker at undgå, at der bruges så meget kvælstof på markerne eller så meget antibiotika i staldene.

Forskellen er også forklaringen på, at økologi bruges som miljøpolitisk værktøj til at beskytte drikkevandet mod pesticider, reducere kvælstofudvaskning til vandmiljøet og nedsætte CO₂-emissionen per hektar.

Grundlag for at skelne

USA fik i 2017 medhold fra WTO i, at tun fanget med garanteret delfinfrie fangstmetoder og tun fanget uden denne garanti var at betragte som to forskellige produkter.

Det giver ikke mening, når regeringen samtidigt vil fordoble det økologiske areal og salg.

Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Det er en afgørelse, der bekræfter, at der er grundlag for at skelne mellem økologiske og konventionelle produkter i forhold til moms.

Markedsdrevet økologi er i øvrigt helt afhængig af, at forbrugerne mener, der er forskel på et økologisk og et ikke-økologisk produkt.

Det er altså svært at se, hvordan Skatteministeriet kan afvise nedsat moms på økologi med henvisning til krav om fiskal neutralitet.

Man kan derimod vende den rundt og stille spørgsmålet, om det ikke netop er et brud på kravet om ens økonomisk behandling, at staten har et højere provenu fra økologi end fra konventionelle produkter.

Regeringen kunne vise et stærkt økologipolitisk initiativ ved at sænke momsen på økologi og derved levere på sin egen økologistrategi, forløse økologiens potentiale målt på samfundsnytte og gøre økologien tilgængelig for endnu flere.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026