FN-miljøpartner i Norge: Plast er det geniale produkt, der nu langsomt kvæler os

Maria Dalby
Pressechef, GRID-Arendal
Der er tre globale miljøkriser, som skal løses: klima-, natur- og forureningskrisen, ifølge FN’s miljøprogram UNEP.
Alle tre kriser bliver negativt påvirket af vores store produktion og forbrug af plastik. Nu har verden en mulighed for at ændre dette. I slutningen af november skal det sidste forhandlingsmøde (INC) om en ny global plastaftale finde sted i Sydkorea.
Mens nogle lande har haft en stærk stemme og store ambitioner, herunder High Ambition Coalition, hvor Norge er førende, har BRIKS-landene, med Kina og Saudi-Arabien i spidsen, modarbejdet hele processen med alle midler.
Dette skyldes, at størstedelen af plastikken fremstilles af olie, og hvis man ikke længere kan afbrænde olien, skal den i stedet bruges til at lave plastik. Et produkt, der bliver i naturen for evigt, og som vi kun lige er begyndt at forstå konsekvenserne af.
Vi har fundet plastik i blodet, hjernen og livmoderen, men vi ved endnu ikke præcis, hvordan det påvirker vores helbred eller naturen omkring os.
Fordelen er, at vi kan se plastikforureningen, i modsætning til drivhusgasserne, og det gør indtryk, når en hval har maven fuld af plastik, og små babyelefanter dør på lossepladser, fordi det er der, de finder mad. Dette har bidraget til, at der nu er globale forhandlinger og et folkeligt pres for at handle.
Levetiden bliver kortere og kortere
Det er klart, at valget af Trump i USA skaber uro, netop som der kom håbefulde signaler fra Biden-administrationen om, at USA endelig var villige til at forhandle om en reduktion i produktionen og ikke blot behandle dette som et affaldsproblem.
Det er usikkert, om aftalen bliver færdig, og der er ingen tvivl om, at man har ønsket at få den på plads i 2024, netop på grund af denne usikkerhed.
Vi har fundet plastik i blodet, hjernen og livmoderen, men vi ved endnu ikke præcis, hvordan det påvirker vores helbred eller naturen omkring os
Maria Dalby
Pressechef, GRID-Arendal
Plastik er et supermateriale. Det har løst mange udfordringer. Med plastik kan vi købe flere grøntsager, fordi de holder sig længere.
Vi kan producere billigere møbler og tøj. Problemet er, at 60 procent af al plastik, der produceres i dag, er lavet til at blive smidt væk, og levetiden bliver kortere og kortere.
Vi har hverken store nok affaldsanlæg til at håndtere alt det affald, vi producerer, eller kapacitet til at genbruge eller genanvende plastikken. På verdensplan genanvender vi under 10 procent. De veludviklede lande ligger på omkring 20 procent.
Dette skyldes delvist, at plastik er fyldt med mange forskellige kemikalier, som gør det dyrt at genanvende. Det skyldes også, at plastikken ikke bliver indsamlet og i stedet ender i naturen. Et sted mellem 19-23 ton plastik ender i naturen hvert eneste år, og det vil kun stige, hvis vi ikke handler.
Flere løsninger
Selv hvis vi lykkes med at indsamle al plastik, kan plastikken ikke genanvendes uendeligt, da kvaliteten forringes, når plastikken nedbrydes. Det kræver også mange ressourcer at genanvende plastik.
Derfor er genbrug bedre. Men så opstår problematikken omkring genbrug – bidrager det til at opretholde et mønster af overforbrug?
Vi har skabt en kompleks global verden, hvor vi må finde løsningerne sammen.
Maria Dalby
Pressechef, GRID-Arendal
Vi har ingen enkel løsning, der kan redde jorden fra plastikforurening. Vi har mange løsninger. Nogle af dem kan også have negative konsekvenser på andre områder.
For eksempel er plastik en god erstatning for papir, og ingen ønsker vel, at vi skal fælde flere skove og ødelægge mere natur?
Vi har skabt en kompleks global verden, hvor vi må finde løsningerne sammen.
En løsning er, at vi må reducere vores forbrug: Begrænse produktionen af plastik, selvom det får negative økonomiske konsekvenser for nogle lande.
Derfor skal en global aftale have stor opmærksomhed, og vi må engagere os. Det vigtigste er, at vi ikke bliver handlingslammede, selvom det er komplekst.
At politikerne tør vedtage en aftale, der stiller krav og forhindrer, at den plastik, vi producerer, er giftig og ødelægger vores natur. At vi kun producerer plastik, der skal holde længe, og stopper det destruktive forbrug af engangsplastik.
Det kan virke uoverkommeligt, men alternativet er garanteret værre.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Livet på landet er den nye slagmark
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april














