Overvismand: Ingen tegn på overimplementering

Landbruget taler ofte om det, og regeringen vil sætte ind imod det: Overimplementering af EU-regler skal være en saga blot, lyder det.

I debatten om overimplementering har miljøreguleringen ofte en meget central placering – ikke mindst den del, der handler om at forbedre vandmiljøet. Men her er der ifølge overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ikke noget at komme efter.

”Det er en misforståelse, når man siger, at hvis danske landmænd er hårdere reguleret end tyske landmænd, så er der tale om overimplementering. Det er simpelthen forkert,” siger han og fortsætter:

”Der er intet, der tyder på, at man overimplementerer vandløbsindsatsen. Vi har stadig et problem med kvælstofforurening i dele af vandmiljøet. Og biologerne fortæller os, at det i høj grad er et problem, der kommer fra landbruget,” siger han.

Det er overimplementering, når man med åbne øjne ser bort for alle de andre presfaktorer, der spiller ind.

Flemming Nør-Pedersen
Direktør, Landbrug & Fødevarer

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen bygger sin argumentation på, at der blandt biologerne er ”helt overvældende konsensus om”, at Danmark ikke lever op til god økologisk tilstand, som er hele målet med EU’s vandrammedirektiv.

Danmark underimplementerer
Han mener først, at man kan tale om overimplementering, hvis man fortsætter med at regulere landbruget hårdere, selvom der er opnået god tilstand.

”I virkeligheden er der i dag tale om, at Danmark underimplementerer direktivet,” siger han.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kalder det en gennemgående misforståelse, når man i debatten om overimplementering peger på indsatsen i andre lande. For der kan være gode grunde til strammere krav:

”I Danmark er der en række særlige forhold, der gør, at vi har en særlig miljøfølsomhed. Derfor skal vi gøre en større indsats for at nå målet om god økologisk tilstand,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og fortsætter:

”Man kan ikke bare sammenligne med, hvor kraftig regulering andre lande er underlagt. Det er ikke i sig selv et vidnesbyrd om overimplementering, men der kan selvfølgelig godt være andre lande, der underimplementerer.”

Vil omlægge reguleringen
Han peger dog også på, at der i vandrammedirektivet er en bestemmelse om, at indsatsens formål skal stå mål med konsekvenserne:

”Hvis de gevinster, man får ud af sin indsats, ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne, så kan der være noget at komme efter. Men det er en anden sag end at sige, at man generelt  overimplementerer,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og fortsætter:

”Men så er man nødt til at have bedre styr på, hvad omkostninger og gevinster er ved indsatsen. Og her ved man ikke så meget om, hvad gevinsterne ved indsatsen er.”

Vismændene har for nyligt beskæftiget sig med den danske regulering af kvælstof, som var omdrejningspunkt i forårets rapport om miljø og økonomi. Her argumenterer man for en omlægning af kvælstofreguleringen, så der kommer mere fokus på, hvor jorden er mest sårbar. Så nogle dele af landbruget bliver reguleret hårdere, mens andre slipper med lempeligere krav.

L&F: Han går galt i byen
Omlægningen til en mere målrettet regulering er landbruget helt med på. Men ellers giver Landbrug & Fødevarer ikke meget for overvismandens pointer.

”Det går galt, fordi han overtager den præmis, som Naturstyrelsen og DCE arbejder efter. Nemlig, at der kun er én forklaring på problemet. Og det er kvælstof. Og dér går man galt i byen,” siger direktør Flemming Nør-Pedersen.

Han peger på, at der er en lang række andre faktorer end kvælstof, der spiller ind på det marine miljø. Faktorer, som man ifølge Flemming Nør-Pedersen, ser helt bort fra.

”Det er overimplementering, når man med åbne øjne ser bort fra alle de andre presfaktorer, der spiller ind,” siger han.

Hovedargumentet fra Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er som nævnt, at Danmark ikke lever op til vandrammedirektivet. Det spørgsmål kan Flemming Nør-Pedersen ikke tage stilling til.

”Jeg ved ikke, om vi lever op til vandrammedirektivet. Jeg har ikke været ude at lave en basisanalyse af, hvordan vandmiljøet har det,” siger han.

Nødt til at spille på samme bane
Men handler diskussionen om overimplementering ikke om, hvorvidt man lever op til direktiverne?

”Det ved jeg nu ikke. Det er jo landmænd i andre lande, som vores medlemmer konkurrerer med. Og der er behov for at spille på samme bane. Eller noget, der minder om det,” siger Flemming Nør-Pedersen og fortsætter:

”Der er os bekendt ikke andre EU-lande end Danmark, hvor man ikke må gødske markerne optimalt. Vi kan heller ikke se andre lande, der opererer med generelle krav om efterafgrøder.”

Han afviser også præmissen om, at danske forhold gør, at man godt kan stille skrappere krav i Danmark:

”Tværtimod, vil jeg næsten sige. Danmark producerer mange fødevarer af naturgeografiske grunde, og derfor bruger vi en stor del af landet på at producere fødevarer. Det er helt naturligt,” siger han.

Men selvom det er naturligt, så kan det vel også have nogle følger, der gør det nødvendigt med strammere regulering?

”Jo, men dér hopper kæden af. Fordi de krav altid handler om kvælstof. Det er den eneste synder, man kan komme i tanke om.”