Parlamentarikere strammer skruen på miljøvurderinger

BRUXELLES - Der skal gøres mere for at undgå interessekonflikter og inddrage borgerne, når store anlægsprojekter skal miljøgodkendes. Det mener Europa-Parlamentet, der onsdag lagde sig fast på sin forhandlingskurs i den igangværende opdatering af EU's miljøvurderingskrav, det såkaldte VVM-direktiv.

Dermed skruer de folkevalgte op for kravene til det direktiv for vurderinger af virkninger på miljøet (VVM), der lige nu bliver behandlet i EU-systemet.

Parlamentet vil blandt andet have gjort mere ud af høringsprocesser, der holder offentligheden informeret om omfanget af anlægsprojekter i deres nærmiljø. De vil have nationale portaler med information og flere muligheder for at gøre indsigelser, når der bygges broer, havne, motorveje og lufthavne, eller når der bores og graves efter olie og mineraler.

Skifergas skal under lup
Dertil kommer et helt nyt krav om, at al brug af såkaldt fracking - hydraulisk frakturering - skal underkastes VVM-undersøgelser. Anvendelsen af den omdiskuterede boremetode, hvor kemikalier pumpes ned i undergrunden ved udvinding af blandt andet skifergas, var slet ikke en del af direktivet, fordi EU-Kommissionen planlægger et særskilt udspil, der skal regulere brugen.

Det vil parlamentarikerne dog ikke vente på, til stor glæde for Margrete Auken (SF), der sidder i Parlamentets Grønne gruppe.

"Det er helt centralt, at vi i dag har vedtaget tydelige regler om krav til VVM-undersøgelser for skifergasprojekter. Dermed har vi sagt til olie- og gasindustrien, at de ikke bare har frit lejde til at bore sig igennem Europa i deres iver efter at "fracke" sig frem til gas," siger hun.

Ingen interessekonflikter
Derudover skærper de folkevalgte kravet til, at der skal være vandtætte skotter mellem bygherren og den myndighed, der giver VVM-tilladelsen, for at undgå interessekonflikter.

Den danske regering har gjort klart, at det kan give problemer, når staten eller kommunerne sætter anlægsprojekter i gang og derfor får svært ved at overholde et ønske om armslængde, der i princippet beder dem holde afstand til sig selv.

Parlamentet stiller sig også tøvende over for muligheden for at miljøgodkende større projekter via nationale anlægslove, sådan som det er praksis i Danmark. De kalder det en "pivåben undtagelse med begrænsede proceduremæssige garantier, som kan lede til grundlæggende omgåelse af direktivets implementering".

Folketinget må gerne
Til dansk lettelse har de folkevalgte dog valgt ikke helt at modsætte sig muligheden for at søge tilladelserne via demokratisk mandat, så længe direktivets krav til konsekvensanalyser stadig bliver overholdt. Det betyder, at en ny Femernforbindelse eller Øresundsbro stadig vil kunne godkendes i folketingssalen.

Ifølge Anna Rosbach, medlem af Parlamentet og spidskandidat for miljøpartiet Fokus, er det helt naturligt, at Parlamentet er imod at give myndighederne for meget indflydelse på VVM-processen i sager om offentlige anlægsprojekter.

"Der er jo noget, der hedder mafia. Det er ikke alle lande, der har lige så strikse med de her forhold. Hvis alle lande var som Danmark, Tyskland, Sverige eller Finland, så ville det være fint at lade det være op til de nationale parlamenter. Men problemet er bare, at det i størstedelen af Europa ser anderledes ud," siger hun.

Hun gør dog klart, at hun ikke mener, at for eksempel kravet om armslængde mellem bygherre og myndighed vil blive et større problem for offentlige myndigheder.

"Jeg har en stor tiltro, at vi finder nogle nationale løsninger på det problem," siger hun.

Industrien begræder for meget industri 
Fra Dansk Industri (DI) er der til gengæld begrænset entusiasme for Parlamentets ønske om mere kontrol med miljøkonsekvensvurderingerne. Her er holdningen, at Parlamentet er endt med at læsse en masse ekstra unødig bureaukrati ind i direktivet.

"Miljøkravene var jo ikke svækket i den model, der kom fra Kommissionen. Men der forsøger de at komme lidt mere konstruktivt hen til målet i forhold til, hvilke undersøgelser der skal være. Den respekt for omkostninger har de slet ikke udvist i Parlamentet. Det er meget uheldigt," siger chefkonsulent Morten Løber fra DI.

"Hele tanken om bedre implementering og regelforenkling har Parlamentet slet ikke spillet med på. Det kan undre i en tid, hvor alle andre tænker i produktivitet og konkurrencedygtighed."

DI beklager også Parlamentets kategoriske krav til VVM-undersøgelser af al fracking.

"Man stiller nogle enorme barrierer op for innovation og udvikling, hvis man skal lave en VVM, hver gang man forsøger at slå med ørerne. Det kommer til at afholde nogle fra at gå i gang," siger DI-chefkonsulenten.

Parlamentarikerne vil nu skulle afvente, at EU's ministre bliver enige om deres forhandlingslinje. Målet fra det siddende litauiske formandskab er dog at få de to EU-lovgivere til at blive enige inden jul.