Plastic Change: Genanvendelse af plastik står i vejen for grønnere tiltag

DEBAT: Ifølge klimapartnerskab skal vi genanvende 90 procent af alt affald i 2030. Et gyldent mål, men det giver ikke mening at tale om genanvendelse uden at fastsætte mål for reduktion og genbrug, skriver Henrik Beha Pedersen, formand for Plastic Change.

Af Henrik Beha Pedersen
Stifter og formand, Plastic Change

I fremtiden køber jeg min yoghurt, min shampoo, min mayonnaise, mine chips, min nougatis og mine gajoler i genbrugelige beholdere.

De indsamles, vaskes op og holdes i loop over genanvendelsen et utal af gange – før de endelig genanvendes, kværnes og smeltes om til nye produkter. Jeg smiler hele vejen ned til butikken og hjem igen, ikke mindst ved tanken om, at mine børn skal opleve en verden, hvor vi energioptimerer på genbrugsemballage, der ikke længere ender i naturen. Ja, hvorfor ikke, Dan Jørgensen og Lea Wermelin?

Genanvendelse er ikke problemfrit
Det ligner en bevægelse, en uafvendelig udvikling og er yderst positivt, når et helt kor af aktører, heriblandt Klimapartnerskabet på affald, vand og cirkulær økonomi, Dansk Industri og Plastindustrien, alle er klare i deres udmeldinger til klima- og energiminister Dan Jørgensen samt miljøminister Lea Wermelin: Vi skal væk fra forbrænding af vores ressourcer – i fremtiden skal vi fra den lineære til den cirkulære økonomi. Alternativt vil alene den hastigt voksende plastikproduktion og -forbrænding globalt optage 14 procent af verdens resterende CO2-budget i 2050.

Nu skal det lykkes! Vi skal afvikle forbrændingen i Danmark, og hvad er så alternativet? Hvordan kommer vi i mål?

Ifølge selvsamme aktører er det, selvom genbrug også nævnes, først og fremmest genanvendelse af materialer, der skal erstatte forbrænding. En anbefaling, der må undre, når EU og herunder Danmark henholder sig til affaldshierarkiet, når der skal peges på de største gevinster klima- og miljømæssigt.

Her ligger genanvendelsen først nede på en tredjeplads. Øverst ligger reduktion og genbrug, og de flotte udmeldinger falder pladask til jorden, når genanvendelsen fremføres som den hellige gral. Enig, genanvendelsen har sin plads, sin klare berettigelse, men der er flere problemer med genanvendelsen, som vi må og skal diskutere.

Vækst som grundpræmis
Klima- og energiminister Dan Jørgensen skriver i sin bog 'Grønt håb', at vækst er en grundpræmis, og at enhver miljøpolitik, der forsøger at gå imod denne præmis, er dømt til fiasko. Samtidig skriver Dan Jørgensen, at det nuværende overforbrug af naturens ressourcer ikke er acceptabelt. At der må gøres noget. Spørgsmålet er, hvordan begrænser vi vores forbrug, og hvad er det for en grøn vækst, vi skal tilstræbe?

Ifølge klimapartnerskabet på affald, vand og cirkulær økonomi skal vi sætte os mål om 90 procents genanvendelse i 2030. Et gyldent mål, men det giver ikke mening at tale om mål for genanvendelsen uden at fastsætte mål for reduktion og genbrug.

Den globale plastikindustri forventer en markant vækst de kommende år, op mod en firedobling i 2050, og denne vækst vil helt og aldeles udhule de fordele, der er ved standardisering, indsamling, sortering og oparbejdning af engangsplastikprodukter.

Det klinger hult at sætte et mål om 90 procents genanvendelse, hvis produktionsvolumen i mellemtiden er vokset med 50 procent. Uden reduktions- og genbrugsmål er genanvendelse en fortsættelse af den lineære økonomi, hvor produktionen og affaldsmængderne stiger.

Vækstmål for grønne genbrugssystemer
Genbrugsmål styrker den cirkulære økonomi, ja, uden genbrugsmål giver den ikke mening.

Vi ved fra studier af klimaaftrykket på indsamlede flasker i det tyske pantsystem, at når de indsamlede flasker genbruges, det vil sige vaskes og genopfyldes i stedet for straks at blive kværnet og genanvendt, så vokser klimafordelene. Jo flere gange produkter kan genbruges, før de skal genanvendes, jo større klimaeffekt – og her kommer den store win-win for miljøet og for Danmark som forretningsmodel på en grøn produkt-serviceindustri.

En grøn produkt-serviceindustri fremstiller kvalitetsemballage, der recirkuleres i pantsystemer (grønne services). Så holder vi ressourcerne i loopet over genanvendelsen, og samtidig holder vi emballagerne væk fra miljøet, fordi de er produceret i høj kvalitet med incitamentsstruktur omkring sig.

Som Jens Peter Mortensen fra Danmarks Naturfredningsforening skriver på Altinget, så skal vi udvikle en infrastruktur, hvor vores fødevarekontaktmaterialer indsamles decentralt. Det giver mening, og ikke mindst fordi det skaber grobund for, at vi kan udvikle en grøn produkt-serviceindustri med genbrugssystemer, der gør, at producenterne har ansvaret for, at deres emballager bliver returneret, vasket op i industrielle faciliteter og påfyldt igen. Det er fremtiden, og her udviklingspotentialet ligger.

Med andre ord: Udnyt afgiftssystemer til at sammensætte CO2-afgifter, der belønner systemer og materialer, der er beregnet på genbrug og introduktion af grønne servicesystemer. Sammen kan reduktions- og genbrugsmål samt bedre kvalitet og design af plastikprodukter understøtte genanvendelsen

Fremtiden står på genbrug
Klimapartnerskabet peger på to store danske anlæg, der skal løfte genanvendelsen.

I Danmark har vi set, at den danske cleantech-klynge Clean i årevis forsøgte at sammensætte udbud til et eller flere store genanvendelsesanlæg. Usikkerhed på markedet betød indtil nu, at et sådan udbud ikke har kunnet samle investorer. Denne usikkerhed bliver ikke mindre, tværtimod.

Lige nu tordner forretningsmodeller som blandt andre Loop frem globalt. Loop er et kig ind i fremtiden. En fremtid, der ikke først og fremmest baseres på genanvendelse, men tager afsæt i genbrug.

En række multinationale kæder er i gang, og mange står på spring for at introducere Loop. Senest er franske Carrefour i Paris hoppet med på vognen og tilbyder kunderne deres vante varer i genbrugelige beholdere. Beholdere, der kan afleveres ved detailhandelen, bliver vasket og returneret på hylderne med nyt indhold.

I Danmark så vi en lignende genbrugscase på de danske festivaler den forgangne sommer. Her vaskede Tuborg, blandt andet i samarbejde med Plastic Change, festivalkopperne op og sparede energi – og forurening på pladserne.

Hvem tør investere i store danske genanvendelsesanlæg, når de multinationale har set skriften på væggen? Verden er på vej i en helt anden og mere ambitiøs retning, hvor vi i fremtiden vil fylde op i lukkede genbrugssystemer.

Vi skal leve af det grønne
Fremtiden ser som nævnt i indledningen lys og grøn ud. Ud med de mange folier og andre lavkvalitetsplastikprodukter og ind med højkvalitetsemballager til hverdagens fornødenheder – til glæde for klimaet og for miljøet generelt.

Verden har talt om genanvendelse i 30 år, og i takt med at produktionen af lavkvalitetsengangsemballager er eksploderet, er vi ikke kommet nærmere målet.

Læg hertil, at det er en illusion som global model. Globalt vil mange lande ikke kunne mønstre indsamling og de systemer, en effektiv genanvendelse fordrer. Billig engangsplastik vil stadig finde vej til verdenshavene og blive brændt af. Når modellen ikke fungerer globalt, så er der ikke opskalering og eksportpotentiale i løsningen, og det gør den langt mindre interessant at satse på.

Danmark skal endelig ud af forbrændingsæraen.

Vi har levet af eksport af forbrændingsteknologier. Dyre fastholdelsesteknologier, der direkte forhindrer grønne vækstmodeller. Det samme vil de to store plastiksorteringsanlæg gøre. Danmark skal i fremtiden leve af at skabe en grøn, servicebaseret forretningsmodel, den grønne produktserviceindustri, hvor afgifter driver en udvikling væk fra engangsemballager og hen imod genbrugelige emballager, inden for rammerne af fastsatte reduktions- og genbrugsmål.

Genanvendelsen skal vi nok få styr på, men ikke uden reduktions- og genbrugmål. I det lys giver det meget lidt mening at bygge de to store plastiksorteringsanlæg, som klimapartnerskabet peger på, da de vil låse os fast i en stigende produktion af engangsplastikemballage og modvirke al incitament for reduktion og genbrug.

Forrige artikel Økologisk Landsforening til Frej: Conservation agriculture er ikke en modsætning til økologi Økologisk Landsforening til Frej: Conservation agriculture er ikke en modsætning til økologi Næste artikel Aktører: Dele af klimapartnerskabskritik har berettigelse Aktører: Dele af klimapartnerskabskritik har berettigelse