Plastic Change: Plastikkrise bør prioriteres på grønt topmøde

Af Henrik Beha Pedersen
Miljøbiolog og stifter af Plastic Change

Lars Løkke har inviteret en lang række regeringsledere, virksomhedsledere, ngo’er og universiteter til København 19. til 20. oktober for at deltage i det grønne topmøde Partnerships for Growth, PG4.

Målet er at fremme innovative partnerskaber og forme en koalition, der kan løfte FN's bæredygtighedsmål.

Den almindelige borger er ikke inviteret med, men vi synes, det er helt afgørende, at alle, der ikke er med på mødet, får et indblik. 

For uden samspil mellem borgerne, industrien og regeringerne er det ikke muligt at nå bæredygtighedsmålene. Slet ikke på området plastikforurening.

Udledningen af plastik skal stoppe
Ideen med topmødet P4G er at udvikle partnerskaber med storskalaprojekter på en række områder, herunder løsninger i forhold til plastikaffald.

Vi skal reducere vores plastikforbrug, vi skal genbruge plastik, og det skal ske i den nye cirkulære økonomi. Men for at det kan ske, er vi nødt til at ændre vores syn på plastik.

Henrik Beha Pedersen
Miljøbiolog og stifter af Plastic Change

Plastic Change har allerede udviklet partnerskaber med en række virksomheder, der sammen med os ønsker at bekæmpe plastik i havet.

Vi er enige om, at kloden ikke kan tåle, at vi udleder mere plastik. Plastik, der ender i naturen forurener, skader havets dyreliv og belaster klimaet. Vi er enige om, at det er vores fælles ansvar at løse plastikkrisen, og vi er enige om vejen derhen.

Og det haster, for klodens produktion af plastik vokser hurtigt, i takt med at forbruget stiger kraftigt med de nye middelklasser, der er opstået i andre dele af verden.

Der er kun én vej: Vi skal reducere vores plastikforbrug, vi skal genbruge plastik, og det skal ske i den nye cirkulære økonomi. Men for at det kan ske, er vi nødt til at ændre vores syn på plastik.

Materialet er jo genialt i en række sammenhænge: Det er let, billigt og kan bruges til alt muligt. Men det har den store svaghed, at det er blevet præsenteret og sat i verden som et brug-og-smid-væk-produkt, og det er roden til, at vi snart ikke kan gå på gaden eller svømme en tur, uden at vi får plastik lige i synet.

Vi sorterer plastik, men tvivler på, om det genbruges
Vi er heldigvis allerede ved at ændre kultur i forhold til plastik. Over hele landet er privatpersoner såvel som foreninger begyndt at rydde plastik op. Og vi er begyndt at sortere som gale i hårdt og blødt, rent og beskidt, stort og småt.

I Plastic Change får vi mange henvendelser fra borgere, der vil vide: Hvor ender den sorterede plastik. Hvorfor sorteres der i nogle kommuner og ikke andre. Hvorfor sorterer de helt anderledes i nabokommunen? Bliver det genbrugt, eksporteret, eller passer historierne om, at det alligevel bare bliver brændt af?

Her ringer vores alarmklokker for alvor. Vi må for alt i verden ikke miste forbrugernes tillid til, at vi kan skabe en fremtidig cirkulær løsning på plastik – sammen.

Vi er afhængige af hinanden: borgerne, industrien og regeringerne.

Vi skal som borgere blive ved med at føle os motiverede til at sortere i et voksende antal fraktioner, og det skal fremmes af lige så motiverede eksemplariske industrier, og regeringer, der viser vej og sætter rammerne for, hvordan vi effektivt genbruger den plastik, der sorteres i hjemmene, ved køkkenvasken, sammen med børnene.

Børnene er ivrige og en del af en generation, der vokser op med en helt anden bevidsthed omkring plastikforureningens konsekvenser.

Det er noget rod, at vi både afbrænder og genanvender plast
Men lige nu sorterer vi løs, uden at systemerne er tilstrækkeligt udviklede til det.

For lad os nu være ærlige – for med ærlighed kan vi opretholde tilliden – det er faktisk en værre rodebutik, den måde, hvorpå vi håndterer plastik.

Nogle kommuner forbrænder plastikken, nogle sorterer og sender det til genbrug i lande som Tyskland.

Vi ved ikke helt, hvor meget der bliver genbrugt, og om noget ender i forbrænding eller eksporteres til tredjeverdenslande med sandsynlighed for, at det ender i havet.

Omstillingen er i gang
Der er en række mørketal, og det må vi acceptere at leve med midt i omstillingen. Den plastik, vi sorterer, betyder, der mangler noget at forbrænde på vores forbrændingsanlæg, og så importerer vi affald fra England.

Det er noget rod, det er et tegn på et marked i opbrud, men også et tegn på, at omstillingen til den cirkulære plastikøkonomi er ved at tage fart. Det er positivt, og det skal vi tro på.

At vi ender med både at kunne reducere vores forbrug og genbruge al den plastik, vi sorterer, fordi produkterne i fremtiden vil blive designet med henblik på netop at kunne bruges igen og igen.

Det grønne topmøde skaber håb. Vi er midt i en omstilling, og vi oplever, at både plastikindustrien, detailhandelen, affaldsproducenterne og ikke mindst forbrugerne gerne vil den grønne omstilling på plastik.

Vi håber, at topmødet accelererer borgernes og industriens vilje til den grønne plastikomstilling og munder ud i konkrete handlinger til gavn for alle parter.