Plastik er dømt ude, men ikke pap: Omstridt emballagelov er et stort skridt nærmere og ikke så grøn, som den kunne have været

”Der er ikke nogen tvivl om, at reglerne er blevet mindre ambitiøse i forhold til genbrug og genanvendelse, end hvad Kommissionen lagde op til. Men jeg er oprigtig glad for, at vi nu får nogle emballageregler, som gør, at virksomhederne skal være meget mere bevidste om, hvordan de bruger emballage.”

Hun kalder det ”på månen”, at man kan blive ved med at producere små shampooflasker til hoteller eller købe frugt, der bliver solgt i en papbakke og omviklet med plastik.

”Der er mange produkter, der er pakket ind i al mulig emballage, hvor man kan gøre det smartere. Og det er det, vi gør nu med en målsætning om at reducere brugen af emballage,” siger hun.

Asger Christensen (V) kalder de nye regler et skridt på vejen mod mere genanvendelse og genbrug.

”Jeg synes, det giver meget mening, at man kigger på, hvordan man reducerer emballageforbruget, men også indfører en praksis, hvor man genbruger og gør op med ’smid væk’-kulturen. Det er et skridt på vejen mod, at alt det, vi producerer i fremtiden, skal kunne genanvendes.”

Hos organisationen Plastic Change er man også glad for, at der kommer regler på området, men mener også, reglerne bærer præg af pres fra industrien. Det forklarer politisk chef, Malene Høj Mortensen.

”Helt overordnet, så er det rigtig godt, at man er blevet enig om en ny emballagelov, der har som mål at nedbringe affaldsmængderne fra emballage. Der bliver også indført nogle genbrugsmål og forbud mod unødvendig emballage. Og PFAS, som vi har et selvstændigt forbud mod i Danmark, bliver forbudt at bruge i madindpakning i EU. Men det er en lovgivning, som løbende er blevet presset meget fra industriens side, og vi er meget langt fra det oprindelige forslag, som Kommissionen kom med. Så vi har ikke armene over hovedet”

Pres fra lobbyen

De nye emballageregler har været omstridte, siden Kommissionen i 2022 besluttede sig for at revidere et årtier gammelt affaldsdirektiv, så det flugtede bedre med Green Deal.

Med udsigt til stadigt større europæiske affaldsbjerge kom man med bud på nye regler, der blandt andet rummede et forbud mod unødvendig emballage, såsom engangsemballage ved mad- og drikkevarer, når det indtages på café eller restaurant – det såkaldte McDonalds-forbud. Men efter behandling i parlamentet og Rådet var flere genbrugsmål blevet udvandet, ligesom forbud mod unødvendig emballage var udeladt.

Forløbet fik både europæiske og danske EU-parlamentarikere til at rette kritik mod en lobbykampagne uden fortilfælde fra emballageindustrien.

Blandt andet er det blevet fremhævet, at interessegrupper som European Paper Packaging Alliance, hvor McDonalds er medlem, har forsøgt at præge beslutningsprocessen ved at henføre til egne rapporter – blandt andet et studie bestilt hos danske Rambøll – som viser, at engangsemballager i papir er bedre for miljøet end genbrugsemballage, fordi de har mindre CO2-aftryk og vandforbrug.

Rapporterne baserer sig på livscyklusanalyser for emballage – hvilket en lang række europæiske forskere i et åbent brev har advaret mod at tage for pålydende, hvis de ikke lever op til videnskabelige kriterier.

Der har været en informationskrig op til den her aftale, hvor industrien har fået produceret analyser, som viser nogle ting, der går imod genbrug.

Malene Høj Mortensen
Politisk Chef, Plastic Change

Og faktisk har presset fra emballagesektoren været så massivt, at det har fået parlamentet til at sætte gang i en undersøgelse, der skal kigge på, om lobbyisterne er gået for langt i deres forsøg på at besnakke beslutningstagerne.

Ifølge Malene Høj Mortensen er det næsten umuligt ikke at tænke på lobbypresset, når man kigger på reglerne, som de fremstår nu.

”Der har været en informationskrig op til den her aftale, hvor industrien har fået produceret analyser, som viser nogle ting, der går imod genbrug. Nu er det slået fast, at genbrug er den vej, vi skal, så de er ikke lykkes med at vinde den videnskamp. Til gengæld er lovgivningen ikke lykkes med at sætte ind over for engangsforbrug af pap, og det er en sejr for industrien, som kan blive ved med at producere i store mængder.”

Christel Schaldemose kalder presset fra lobbyisterne for ”ekstremt” og mener også, det har haft betydning for, at man er endt med mindre ambitiøse regler. Men det er ikke første gang, hun oplever lobbyisters forsøg på at præge lovgivningen – særligt på det grønne område.

”Jeg har oplevet det med bilindustrien, tech-industrien – det er ikke første gang. Vi har også set det med loven om naturgenopretning og andre sager – at det, der handler om at komme i mål med den grønne omstilling, er blevet udvandet. Og der har været en lydhørhed i høj grad fra højre side af salen.”

Hun påpeger, at hun selv er åben for andre løsninger, også hvis solid forskning eksempelvis skulle vise, at visse typer engangsemballage rent faktisk er bedre end at genbruge.

”Men jeg er ærgerlig over, at man i den her lytten til lobbyisterne også har valgt at sænke ambitionerne med emballagereglerne. Ultimativt er det dog os politikere, der træffer beslutningerne, så hvis jeg skal pege på nogen, er det mere dem, der har ladet sig påvirke, end lobbyisterne.”

Plastik, ikke pap

Malene Høj Mortensen mener, at flere af de nye regler er ledsaget af nogle problematiske undtagelser. For eksempel gælder forbuddet mod kemikalier i første omgang ikke bisfenol, der kan være i mademballage og er hormonforstyrrende. Men især reglerne om unødvendig emballage – det, der var kendt som McDonalds-forbuddet – efterlader meget at ønske, eftersom det kun gælder for plastik og ikke pap.

”Det er et kæmpe minus er, at reglerne ser ud til at være formuleret sådan, at de kun omfatter engangsplastik. Så du må stadigvæk servere i pap og papir, som jo er rigtig meget det, der bliver serveret i på steder som McDonalds,” siger hun.

”Vi synes, det er fint, man sætter ind over for engangsplastik. Men vi synes på ingen måde, det er i orden, man så tydeligt lægger op til substitution til et andet materiale. Det er engangsprodukterne i sig selv, der er problemet, og ikke hvad de er lavet af.”

Pap er ifølge Malene Høj Mortensen også undtaget fra genbrugsmålene, der vedrører drikkevarer, transport og onlinehandel.

”Der er også kemikalier og alt muligt i papir og pap, og der er ikke uanede mængder skov at bruge af tilbage. Så med de mængder, vi er på nu i forhold til engangsemballager, er det bare ikke en vej at gå. Så det er ret ærgerligt at det bliver undtaget.”

Asger Christensen har også noteret sig, at pap ikke er omfattet af de nye regler, men påpeger, at reglerne kan genbesøges og justeres, efterhånden som man gør sig erfaringer.

Christel Schaldemose mener, at pap burde have været en del af de nye regler og kan godt frygte, at man bare omlægger fra en emballagetype til en anden.

”Men hvis man tænker sig godt og grundigt om i forhold til, hvordan man bruger pappet og genanvender det, så kan det nok fungere. Nu stiller vi nogle krav om, at vi skal reducere emballage, sikre større genanvendelse og genbrug. Jeg tror også, loven kommer til at skabe innovation, fx som man ser i Århus Kommune, der har indført pant på to-go kopper,” siger hun og fortæller, at hun forventer reglerne til afstemning i parlamentet ved plenaren i april.

Nyt pantsystem

Hos Dansk Erhverv mener man også, der er gode takter i lovgivningen.

”Det virker, som om det er ambitiøst. Der har været vilje til at møde hinanden på nogle områder, som jeg ikke troede, de ville nå,” siger chefkonsulent for klima, energi og miljø Andreas Hastrup Clemmensen og fortsætter:

”Der er noget for hele restaurant- og hotelsektoren, hvor miniatureemballager bliver forbudt. Og så er der regler om, at man fra 2030 skal kunne gå ind på restaurant eller café med egen kop og beholder og få mad og drikke serveret. Det er positivt, at der både er krav til omstilling af virksomheder og forbrugere.”

I Dansk Erhverv er man også optaget af reglerne for pant.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) udtalte i december sidste år, at man har haft et stærkt ønske om løse problemet med pantfri dåser fra Tyskland, der ender i den danske natur. Det ønske deler man i Dansk Erhverv, men ifølge Andreas Hastrup Clemmensen er der ikke meldt tydeligt ud om reglerne på området endnu.

”Vores udgangspunkt er, at der skal indføres pantsystemer i de europæiske lande og opkræves pant, så man som forbruger har incitament til at aflevere dem, og de ikke ender i naturen.”