Debat

Professor: Muslingeopdræt forurener ikke

Debatten om opdræt af muslinger har den seneste tid været præget af en del misfortåelser. Muslinger forurener ikke. De høster derimod organisk materiale og næringstoffer, men er dog ikke 100 procent effektive i deres optag, skriver Jens Kjerulf Petersen.

Opdræt af muslinger forurener ikke, da opdrættet foregår uden tilførsel af foder eller hjælpestoffer, skriver Jens Kjerulf Petersen.
Opdræt af muslinger forurener ikke, da opdrættet foregår uden tilførsel af foder eller hjælpestoffer, skriver Jens Kjerulf Petersen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jens Kjerulf Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Opdræt af muslinger i vandsøjlen, enten på langliner eller med rør og net, har været omtalt en del i diverse medier i den seneste tid. Desværre har debatten været præget af en hel del misforståelser. 

Opdræt af muslinger foregår uden nogen form for tilførsel af hverken foder eller hjælpestoffer som medicin og antibegroningsmidler. Opdræt af muslinger forurener derfor ikke. 

Muslinger lever af de planktonalger, der allerede findes i vandet, og på selve opdrætsanlægget filtrerer de millioner af liter vand, så havvandet bliver klarere og bringer mere lys ned til havbunden.

Det betyder, at når muslingerne bliver høstet, bliver der netto fjernet organisk materiale og næringsstoffer, som kvælstof og fosfor, fra det område, hvor opdrætsanlægget ligger. Hvis det ikke var for muslingeopdrættet, ville det kvælstof, fosfor og organisk materiale, muslingerne har indtaget, forblive i vandområdet, når algerne dør, sedimentere og nedbrydes. 

Muslinger er ikke 100 procent effektive
Et ofte fremført argument i debatten er, at muslingerne sviner – altså at de ikke er et 100 procent effektivt filter, men at de også efterlader fækalier og opløste næringsstoffer.

Opdræt af muslinger sammen med opdræt af tang er således en vigtig del af fremtidens fødevareproduktion.

Jens Kjerulf Petersen
Professor, DTU Aqua

Det er helt korrekt, at muslingerne er levende organismer, som taber noget af den føde, de indtager, men det ændrer ikke på, at når muslingerne høstes, så fjernes der netto både næringsstoffer og organisk materiale fra det vandområde, hvor muslingerne er blevet opdrættet.

Om muslinger er fem, 30 eller 40 procent effektive til at omsætte føde til muslingekød, så fjernes den mængde, der indbygges i muslingerne, fra vandet, når muslingerne høstes.

Dertil kommer, at muslingernes filtration af vandet øger lysgennemtrængningen og forbedrer forholdene for bundlevende planter, også i områder udenfor opdrætsanlægget. Så vandet bliver ikke plumret af muslingeopdræt, det bliver klart. Det kan enhver forvisse sig om ved at dykke hen over en muslingebanke.

Blåmuslinger er en vigtig del af fremtidens fødevareproduktion
Hvis man så ser på selve produktet – blåmuslinger – så er det en animalsk fødevare med et af de laveste CO2-aftryk og dertil en sund fødevare med et højt proteinindhold, en stor andel af omega-3-fedtsyrer og mange sunde mikronæringsstoffer og essentielle mineraler.

Opdræt af muslinger sammen med opdræt af tang er således en vigtig del af fremtidens fødevareproduktion, som det har været fremført flere steder i den internationale forskningslitteratur på området future foods, herunder en nylig artikel i Nature Foods.

Det er også derfor, at en af verdens største naturfredningsforeninger The Nature Conservancy anbefaler opdræt af arter som muslinger og tang som en vigtig del af fremtidens fødevareforsyning. Der er i anbefalingen fokus på de økosystemtjenester lavtrofisk akvakultur medfører.

Muslinger kan være virkemiddel til at nå miljømål
I de aktuelle landbrugsforhandlinger diskuteres det, om muslingeopdræt kan blive et virkemiddel til opnåelse af miljømål i kystvandene.

Der vil altid skulle bruges flere virkemidler for at nå målet om god økologisk tilstand

Jens Kjerulf Petersen
Professor, DTU Aqua

Det er i flere sammenhænge videnskabeligt dokumenteret, at muslingeopdræt kan være et effektivt virkemiddel og specielt i de områder, hvor tabet af næringsstoffer fra land er meget stort, og hvor der er meget lang opholdstid i oplandet, før næringsstofferne når kystvandene, eller hvor der er en stor intern belastning – altså hvor næringsstoffer oplagret i bunden frigives.

Det overordnede mål er at nå miljømålene for de kystnære områder, men der kan være flere veje til at nå disse blandt andet afhængigt af, hvor hurtigt det skal gå, og hvor meget vægt der skal lægges på de landbaserede versus de marine virkemidler.

På hvilken måde de marine virkemidler skal indgå i opnåelse af miljømålene, er en politisk diskussion, men de vil altid primært være supplerende, fordi de ligger længst fra kilden. Derfor kan man heller ikke oversætte et reduktionsmål for kvælstof i for eksempel Limfjorden til ét marint virkemiddel. Det gør man heller ikke på land. 

Der skal flere virkemidler til en god økologisk tilstand
Der vil altid skulle bruges flere virkemidler for at nå målet om god økologisk tilstand, og det er her, at de marine virkemidler er den nye pige i klassen i forhold til tidligere, hvor indsatserne har været fokuserede på virkemidler på landjorden. 

Men der er også udfordringer med muslingeopdræt: De påvirker det marine landskab med visuel forurening, de optager plads i kystzonen og sedimentationen under et opdrætsanlæg er større end udenfor.

Det er derfor helt rimeligt, at der skal arbejdes på at reducere den visuelle påvirkning, og at der laves vurderinger af de enkelte vandområders bæreevne, hvad angår antal af anlæg og deres positive såvel som negative påvirkninger af vandmiljøet.

Men derfor resulterer opdræt af muslinger stadig i værdifulde produkter med lavt klimaaftryk og positive effekter på vandmiljøet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00