Rådet for Grøn Omstilling: EU har spildt en historisk mulighed for at mindske luftforurening fra køretøjer

Den nye EU-aftale om luftforureningskrav til køretøjer, der blev vedtaget onsdag, er meget skuffende. Endnu en gang valgte man ikke at stille skærpede krav til bilindustrien, og konsekvenserne skal vi nu leve med frem mod 2050, skriver Jeppe Juul.

Der er på mange måder tale om ny indpakning til eksisterende krav i EU's nye aftale om luftforureningskrav til køretøjer, skriver Jeppe Juul.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Jeppe Juul

Transportpolitisk chef , Rådet for Grøn Omstilling, medlem af bestyrelsen i Transport & Environment

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU-Parlamentet vedtog onsdag at tilslutte sig en ny aftale om luftforureningskrav til køretøjer – Euro7.

Og selvom navnet Euro7 lyder, som om der er tale om en ny EU-standard, er det på mange måder en ny indpakning på krav, der kun i ret lille grad afviger fra de eksisterende krav – Euro6.

Arbejder man for renere luft i europæiske borgeres lunger, er den nye Euro7 noget af en skuffelse.

Samlet set leverer disse mindre forbedringer alt for lidt i forhold til den samlede luftforurening.
Jeppe Juul
Transportpolitisk chef, Rådet for Grøn Omstilling

Kravene til, hvad der må komme ud af et udstødningsrør på en personbil, er basalt set de samme. Eksempelvis er der ingen stramninger på NOx, og ikke engang EU-Kommissionens forslag om at skærpe kravet til dieselbiler, så de i det mindste skulle leve op til samme krav som benzinbiler, blev godkendt.

Mindre fremskridt

Der er mindre fremskridt. Eksempelvis er kravet til levetiden, som bilerne skal kunne opfylde, blevet hævet, samtidig med at man har medtaget nogle moderate krav til levetiden af batterier i elbiler.

Man tæller desuden lidt mindre partikler med, og der er kommet krav til dækslid og bremsestøv, der indtil videre ikke har været reguleret, da de betyder mindre for sundheden.

Men med en generel stigning i vægten af biler uanset drivlinje, stiger disse emissioner, og vi er glade for, at man nu tager det med, selvom det kan synes besynderligt, at fossilbiler må udlede mere end dobbelt så meget luftforurening fra bremsestøv som elbiler.

Samlet set leverer disse mindre forbedringer dog alt for lidt i forhold til den samlede luftforurening, og selvom det er blevet lettere at tælle de lyse timer, er det nu åbenlyst, at kun en hurtigere elektrificering og nul-emmissionszoner kan yde et substantielt bidrag til luftkvaliteten.

Man har spildt en historisk mulighed for at mindske skadelig luftforurening fra køretøjer. På trods af, at det samfundsøkonomisk ville være en stor fordel, valgte man endnu engang ikke at stille skærpede krav til bilindustrien.

Konsekvenserne kommer vi til at leve med frem mod 2050, hvor de sidste biler med forbrændingsmotor forsvinder fra de europæiske veje.

Politik har aldrig været vigtigere