Seniorrådgiver: Ole Birk Olesen er i lodret modstrid med EU's naturpolitikker

Det fremgår af EU's guidelines om 'wilderness' i Natura 2000, at områder, der vil kunne være strengt beskyttede, er områder med klimaksvegetation, lang kontinuitet og god tilstand, der stort set vil kunne være selvforvaltende.

Det kunne i Danmark være gammel, urørt skov og dele af mose- og klitarealet. Disse naturtyper dækker imidlertid ikke ti procent af landarealet, og man kan ikke beskytte noget, man ikke har.

Ole Birk og LA's synspunkt er bekymrende

Ole Birk Olesens synspunkt er her, at man i Danmark skal lave nye naturområder på ti procent af landarealet i form af indhegnede områder, hvor der skal udsættes store græssende dyr som heste og køer, og hvor overskuddet af populationen løbende tages ud.

Dette flugter ikke med EU's guidelines.

Det behøver ikke at være afgørende for dansk politik, men hvis man anvender EU-mål som argument for sin politik, bør der vel være en form for konsistens.

Man kan ikke beskytte noget, man ikke har.

Jesper Bak
Seniorrådgiver, Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience, formand, Luftkonventions Effektgruppe (UNECE)

Noget andet er så, at det nok vil være et spørgsmål om smag og natursyn, om man synes, at sådanne indhegnede områder med mere eller mindre modificerede husdyr vil være natur på linje med Amazonas eller de afrikanske savanner.

Ole Birk Olesens og LA's syn på EU's naturpolitikker er bekymrende og vil kunne få meget alvorlige konsekvenser, hvis det omsættes til praksis.

Ole Birk Olesen mener, at Habitatdirektivet og udpegningen af Natura 2000-områder er noget, Danmark er blevet påtvunget af EU; at områderne er uden værdi, og at de plejekrævende Habitatnaturtyper ikke er natur.

Danmark har stemt for Naturgenopretningsforordningen, der pålægger medlemslandene at starte genopretning af arealer med Habitatnaturtyper i dårlig tilstand til gunstig bevaringsstatus inden 2050, startende med 20 procent af arealet inden 2030.

Det er indlysende, at Ole Birk Olesen i forhold til naturpolitikkerne er i lodret modstrid med EU og vel også med det danske politiske flertal, der har et mål om 20 procent beskyttet natur, der nødvendigvis må omfatte Habitatnatur.

Habitatdirektivet og Naturgenopretningsforordningen ses i EU som hjørnesten i natur- og biodiversitetspolitikkerne og et væsentligt middel til at implementere målene fra Biodiversitetskonventionen.

I debatten gav Ole Birk Olesen udtryk for, at beskyttelse og genopretning af habitatnatur eventuelt kunne ske uden for de ti procent af landets areal, der efter hans mening skal forvaltes med hegn og græssende dyr for dermed – efter hans mening – at blive rigtig, vild natur.

Umuligt at skabe erstatningsnatur

Det vil imidlertid være meget vanskeligt, dyrt og mange steder umuligt at forsøge at skabe erstatningsnatur for habitatnaturtyper uden for de foreslåede indhegnede områder, blandt andet fordi der de fleste steder er en meget stor næringspulje i jorden og manglende frøkilder til de habitattypiske plantearter.

Det vil være et problem i forhold til Naturgenopretningsforordningen, men det gælder jo også i forhold til de habitattypiske arter, der i dag findes på habitatnaturtyperne.

Vi havde en istid for 11.000 år siden, hvorefter der var tundra og senere skov. For 5.000 til 6.000 år siden blev store dele af skoven fældet for at give plads til landbrug, og naturtyper som hede, eng og overdrev opstod og blev vedligeholdt gennem årtusinders ekstensive drift.

De arter, der i dag findes på områderne, har kunnet være der i denne tusindårige historie, men det må forventes, at nogle vil komme under yderligere pres ved en radikal omlægning af forvaltningen. Et ofte overset aspekt er desuden, at disse naturtyper har en stor natur- og kulturhistorisk værdi.

Jeg er formand for UNECE, Luftkonventions Effektgruppe, der omfatter syv videnskabelige og overvågningsprogrammer i over 40 lande, der understøtter regionale aftaler om luftforurening i Europa og Nordamerika.

Her har vi de sidste omkring 12 år arbejdet med biodiversitetseffekter på Europæisk skala. Vi har her valgt at lægge os tæt op ad EU's naturpolitikker; det vil sige at anvende en tilgang om, at man beskytter biodiversiteten på regional skala ved at beskytte de forskellige habitatnaturtyper, deres areal og tilstand, hvor kvælstofbelastning er en væsentlig påvirkning.

Jeg har i den funktion et tæt samspil med EU-Kommissionen og Biodiversitetskonventionen, og jeg har været en del af Natura 2000-processen.

Diskussionen bliver vanskelig

Nu kunne man tænke, at man i mange lande må have de samme diskussioner, som vi har i Danmark, men det er ikke min oplevelse.

Jeg tror, de fleste i Danmark går ind for, at der skal være mere natur og mere sammenhængende natur.

Jesper Bak
Seniorrådgiver, Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience, formand, Luftkonventions Effektgruppe (UNECE)

Der er rewildingbevægelser og forsøg med rewilding i mange lande, men Danmark er, så vidt jeg ved, det eneste land, hvor nogen på politisk niveau foreslår at 'rewilde' beskyttet habitatnatur.

Ved den seneste revision af Habitatdirektivet gik en koalition af 150 grønne ngo'er sammen om en erklæring, der opfordrede til en strengere implementering af Habitatdirektivet – og betragtede rewilding som komplementært hertil.

Ngo'en Rewilding Europe var en del af denne koalition.

Jeg tror, de fleste i Danmark går ind for, at der skal være mere natur og mere sammenhængende natur.

Langt de fleste er nok også enige i, at intensivt drevet produktionsjord ikke er natur.

Diskussionen om den fremtidige natur bliver imidlertid vanskelig, når for eksempel Ole Birk Olesen og Liberal Alliance insisterer på at afskrive al eksisterende natur og nuværende og tidligere indsatser – for at starte med en ny plan for ny natur.

Aftalen om Grøn Trepart er lige faldet på plads og der skal starte en implementering af Naturgenopretningsforordningen.

Aftalen om Grøn Trepart omfatter seks nye Naturnationalparker og en omlægning af Kalvebod Fælled til bynær Naturnationalpark. Aftalen omfatter imidlertid et langt større udtag af landbrugsjord.

Det vil her være vigtigt, at der kan etableres et samspil med Naturgenopretningsforordningen, så der også kan etableres større sammenhængende områder af Habitatnatur og sikres en udvikling mod gunstig bevaringsstatus for områderne.