Radikale: Statsborgerskabet er omgærdet af retsløshed

Susan Kronborg (R)
Indfødsretsordfører
Det fremstår jævnligt, som om retsstatsprincipper ikke så villigt følges, når det handler om flygtninge samt tildeling af statsborgerskab. Historisk gjaldt det Ninn-Hansen og formentlig Støjberg, men desværre også aktuelt Konservative og Venstre, der over lange stræk i deres politiske program ikke tillægger disse principper særlig vægt i forhold til tildeling af statsborgerskab.
Udgangspunktet for tildeling af statsborgerskab er Grundlovens §44, der har følgende ordlyd: "Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov". Bestemmelsen har historisk blandt andet haft det formål, at grundlovsgiver ville sikre, at kongen ikke efter forgodtbefindende og helt lemfældigt, kunne tildele statsborgerskab til sine "venner".
Sidenhen er der i Folketinget oprettet et Indfødsretsudvalg, som alene er bemandet af politikere valgt til Folketinget, og hvor der træffes afgørelse om tildeling af statsborgerskab i de såkaldte dispensationssager, hvor en ansøger om statsborgerskab for eksempel som følge af handicap ikke kan opfylde de krav der stilles for tildeling af statsborgerskab.
Retsløshed
Og hvad grundlovsgiver i sin tid ville undgå - kongens "skalten og valten" med statsborgerskab - trives nu i stor stil i Indfødsretsudvalget, hvor de respektive politiske "blokke" skalter og valter, stemmer ja eller nej uden partshøring, krav til begrundelse, krav til individuel konkret vurdering, aktindsigt, adgang til administrativ ankeinstans eller andre væsentlige forvaltningsretlige markører, der kendetegner en retsstat.
Illustrerende for systemets absurditet er Grundlovens §43, hvorefter der med samme formulering som i §44 fastslås, at "Ingen skat kan opkræves uden ved lov", og hvor dette identiske delegationsforbud ikke har medført retsløshed som på indfødsretsområdet eller tab af retsgarantier.
Ville vi nogensinde acceptere en manglende retssikkerhed på skatteområdet, som det der gælder på indfødsretsområdet?
Susan Kronborg (R)
Indfødsretsordfører
Jeg spørger således i denne sammenhæng: Ville vi nogensinde acceptere en manglende retssikkerhed på skatteområdet, som det der gælder på indfødsretsområdet? Ville virksomhed X eller Y finde det betryggende, at et skatteudvalg bemandet med politikere bag lukkede døre godkendte størrelsen af ligningsmæssige fradrag, pålagde transfer pricing-reguleringer eller traf afgørelse om genoptagelsessager - uden aktindsigt eller anden kontradiktion, uden kendskab til, hvilke sagsakter der blev lagt til grund for afgørelsen, uden høring, uden begrundelse og konkret vurdering og uden administrativ klageadgang? Nej, naturligvis ikke!
På tide med oprydning
Jeg har derfor anmodet udlændinge- og integrationsministeren om ved Kammeradvokaten at få belyst, hvorfor delegation til faglige, relevante forvaltningsmyndigheder er tilladt i forhold til Skat, men ikke i forhold til tildeling af statsborgerskab, henset til Grundlovens enslydende bestemmelser.
Jeg har endvidere anmodet ministeren om at tage initiativ til, at der på indfødsretsområdet indføres en lovregulering fremfor lemfældige, skiftende aftaler mellem partierne.
Endelig har jeg anmodet ministeren om at tage initiativ til at sagsbehandling om tildeling af statsborgerskab flyttes fra Indfødsretsudvalget og til en egentlig administration, hvis afgørelser træffes under sædvanlige, betryggende retsgarantier, således som vi kender det fra skattesager.
Retsstaten er blandt andet karakteriseret ved, at parten høres, således at relevante fakta lægges til grund, at der gives en begrundelse og foretages en konkret individuel vurdering, og at borgerne har adgang til at få aktindsigt i deres egen sag.
Ingen af disse grundlæggende principper er tilstede ved tildeling af statsborgerskab. Det er på tide, at der ryddes op!
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning












