Radikale vil udfase trawlfiskeri, fastholde CO2-afgiften og slå et slag for lystfiskerne

Regeringen har begrundet udskydelsen af CO2-afgiften på fiskeri med, at der ikke er de grønne alternative brændstoffer til rådighed, som man havde forventning om, da fiskeriet blev pålagt CO2-afgift fra i år i forbindelse med den politiske aftale i 2022 om CO2-afgift på industrien.

Afviser regeringens begrundelser

Det argument giver Martin Lidegaard dog ikke meget for.

”For os at se er der intet nyt under solen i forhold til, dengang vi forhandlede CO2-aftalen. Hvis vi udskyder afgiften nu, kan jeg ikke se, hvad fiskeriets incitament skulle være til at omstille sig også til nye og mere energibesparende redskaber,” siger Martin Lidegaard.

Klimaminister Lars Aagaard (M) begrundede udskydelsen med, at de projekter, der skulle skaffe nye grønne brændstoffer, er blev udskudt eller aflyst. Er det ikke et helt rimeligt argument?

”Jeg ved godt, at Lars Aagaard har travlt med aflyse alle vores CO2-målsætninger, men der var jo nok ikke nogen af os, der havde troet, at der ville være grønne brændstoffer til rådighed for fiskeriet i 2025, da vi lavede aftalen om industriens CO2-afgift. Det er noget, som vi har kalkuleret med skulle komme i slutningen af 20’erne, og det ved vi jo stadigvæk ikke, om det når at gøre,” siger Martin Lidegaard. 

De Radikale vil have flere trawlfrie zoner end de zoner i Bælthavet og i Kattegat, som regeringen foreslår, og partiet har en vision om et dansk fiskeri helt uden bundslæbende redskaber.

Til at reducere forbruget af diesel, som alle fiskere sejler på, peger De Radikale på, at alene et skifte fra trawl til garn, tejn og andre passive fiskeredskaber kan mere end halvere forbruget af diesel. Dertil kommer mindre skade på havbunden.

Hvordan giver garn og tejn mening for en fisker, der fisker ude i Nordsøen?

”Vi erkender, at der selvfølgelig er områder, hvor du ikke kan fiske med garn, men her peger vi så på, at der findes mere skånsomme former for trawlfiskeri, hvor man anvender flydeskovle og undersøiske kameraer,” siger Martin Lidegaard.

Mere kameraovervågning på havet

De Radikale ønsker en gradvis udrulning af fuldt dokumenteret fiskeri med kamera ombord eller undersøisk på fartøjerne.

Alle bundslæbende fartøjer skal have automatiseret dokumentation af fangst med realtidsdeling af data med myndighederne frem mod 2030.

Og fra 2026 skal alle nye og nyerhvervede fartøjer indrettes med automatiseret dokumentation.

Kameraerne skal ikke filme områder, hvor mandskabet bliver observeret, men placeres, så de kan monitorere fangstredskabet ved indhalingen af fangsten og selve fangsten, før den sorteres.

Er det ikke en voldsom mistænkeliggørelse af fiskerne at kræve overvågningskamera 24-7?

”Det er helt naturligt. Det meste af den pelagiske flåde har kamera allerede, og vi ved, at det betyder mindre udsmid. Hvis kameraet så ovenikøbet er undersøisk, kan man også holde øje med, hvilke fiskestimer man sejler ind i og så videre. Det er sådan set bare for, at alle fiskere kan være trygge ved, at de andre også overholder reglerne,” siger Martin Lidegaard.

Er der noget andet erhverv, hvor man er overvåget på den måde?

”Det er jo ikke fiskerne, der er overvåget, men fiskeriet. Jeg tror, at alle erhverv anvender den nyeste form for teknologi, om det så er kameraer i butikkerne eller AI i industrien,” siger Martin Lidegaard.

Regeringen præsenterede sit fiskeriudspil 3. februar, og nu skal Folketingets partier i gang med forhandlingerne om en ny fiskeriaftale.