Rasmus Prehn har visioner, en svaghed for pølser og kan være lidt for ”vennesæl”. Nu er han kort før valget endt i sit livs politiske stormvejr

Rasmus Prehn har sat gang i en kulturændring i embedsværket, men har i sin tid som fødevareminister også stået i spidsen for ”et håbløst forhandlingsforløb”. Kort før valget har han nu ryggen mod muren efter stribevis af afsløringer om graverende bilagsfejl. Altinget tegner et portræt.

49-årige Rasmus Prehn (S) erstattede Mogens Jensen som fødevareminister efter minkskandalen i november 2020. 
49-årige Rasmus Prehn (S) erstattede Mogens Jensen som fødevareminister efter minkskandalen i november 2020. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Rasmus Prehn (S) har siddet i Folketinget i mange år. Passet sine ordførerskaber som så mange andre uden det store postyr. Ventet tålmodigt på sin ministerchance.

Alligevel er det nok først i de seneste par måneder, at den brede offentlighed for alvor har lært ham at kende.

Og næppe på den måde, som fødevareministeren selv kunne have ønsket det.

Efter en række afsløringer om fejl i bilag og betjening af ministerkort er Rasmus Prehn således endt i sit livs politiske stormvejr.

Man siger, at det er menneskeligt at fejle. I denne sag må man sige, at jeg er endog meget menneskelig.

Rasmus Prehn (S)
Under samråd om bilagssager i august 2022

Sagerne er blevet citeret vidt og bredt i de største dagblade og på de store tv-stationer. En lokalavis har frarådet vælgerne at give Prehn genvalg. Rigsrevisionen har med afsæt i afsløringerne sågar valgt at igangsætte en nærmere undersøgelse af ministres brug af kreditkort siden 2015.

Ja, selv i det yderst populære DR-satireprogram ”Tæt på Sandheden” blev S-ministeren forleden hovedperson, da skuespiller Troels Lyby i en sketch imiterede Prehn i et forsøg på at tørre regningen fra et stævnemøde af på skatteborgerne. Flere tusinde har liket og delt videoen på de sociale medier.

Selv har Rasmus Prehn undskyldt mange gange, senest på et samråd. Revet plasteret af og været helt nede at lægge sig og rulle rundt for at bruge en berømt departementschefs ord.

Fejlene kalder han ”pinlige” og ”dumme”. ”En hjerneprut eller hvad sådan noget hedder,” har fødevareministeren også sagt om én af sagerne.

For den mangeårige socialdemokrat rammer afsløringerne på det værst tænkelige tidspunkt. Valget nærmere sig med hastige skridt, og ingen kan på forhånd vide sig sikker på sit mandat.

Men hvem er Rasmus Prehn, hvorfor er han endt i sit livs politiske suppedas, og hvordan har han egentlig klaret sig som fødevareminister?

Altinget har talt med en lang række kilder fra embedsværket, fødevareområdets aktører og Christiansborg og tegner her et portræt.

En rigtig socialdemokrat

Rasmus Prehn har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet siden 2005, men han skulle vente til 2019, før han blev minister for første gang.

Prehn blev betroet posten som udviklingsminister, inden han knap halvandet år senere trådte et skridt op af rangstigen og blev minister for landbrug, fødevarer og fiskeri som konsekvens af minkskandalen i november 2020.

”Jeg kommer til at gå til den her opgave med meget stor ydmyghed,” lød det på Amalienborg Slotsplads fra den nu 49-årige socialdemokrat, der igennem hele sin politiske karriere har været relativt ukendt i den brede offentlighed.

På Christiansborgs gange kom Prehn dog på alles læber i 2014, da han blev hovedmistænkt for at være den anonyme forfatter bag bogen ”Den hemmelige socialdemokrat”. Anklager, som den daværende transportordfører selv afviste.

”Jeg er ikke den hemmelige socialdemokrat – jeg er den rigtige socialdemokrat,” lød det fra Rasmus Prehn, der kaldte rygterne ”møghamrende ubehagelige”.

På Borgen beskrives Prehn da også som en ”klassisk” socialdemokrat – en gammeldags en af slagsen, der som menigt folketingsmedlem havde et billede af Olof Palme hængende på sit kontor.

En socialdemokrat, der placerer sig selv på den fordelingspolitiske venstrefløj, men som aldrig har sagt ét ord om værdipolitik, fordi linjen er blødere end hos partitoppen.

Blå bog: Rasmus Prehn

Født 18. juni 1973 i Høje Taastrup. 

Har med ekskonen Heidi børnene Nikoline, Liva og Oskar henholdsvis født i 2002, 2004 og 2009.

Politisk karriere

  • Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri siden november 2020.
  • Minister for udviklingssamarbejde fra juni 2019 til november 2020.
  • Siden november 2005 valgt til Folketinget for Socialdemokratiet i først Nordjyllands Amtskreds og fra 2007 Nordjyllands Storkreds. Både været boligordfører, videnskabs- og forskningsordfører, kommunalordfører og senest transportordfører.
  • Medlem af Aalborg Byråd for Socialdemokratiet fra 2001 til 2005. 
  • Formand for Frit Forum Aalborg, 1999-2001.
  • Medlem af DSU's landsforretningsudvalg og formand for DSU's uddannelsespolitiske udvalg, 1996-1998.
  • Amtsformand for DSU København, 1992-1995.
  • Formand for DSU Høje Taastrup, 1990-1992.

Uddannelse

  • Kandidat i samfundsfag og sociologi, Aalborg Universitet, 1999-2002.
  • Sociologi på masterniveau, University of Leeds, 1998-1999.
  • Bachelor i offentlig administration, Aalborg Universitet, 1995-1998.

Erhvervserfaring

  • Gymnasielærer (deltid), Aalborghus Gymnasium, 2008-2015.
  • Højskolelærer, Højskolen for Politik, 2004-2005.
  • Sekretariatsleder, Mindscope, Esbjerg Højskole, 2002-2004.
  • Projektleder, LO's projektmedlemshvervning, 2001-2002
  • Studentermedhjælper, Center for Arbejdsmarkedsforskning, 1997-2000.
  • Pædagogmedhjælper, Edderkoppen, Fløng, 1993-1995.

Er desuden medforfatter til "Det brune Aalborg –  bogen om Aalborgs brune værtshuse", 2017 og "Frihed til fællesskab – vejen til mere demokrati", 2013.

Fremmer kostråd og elsker pølser

Rasmus Prehns historiske mærkesager har af samme årsag været klassiske velfærdsslagnumre; bekæmpelse af højere pensionsalder, investeringer i uddannelse og styrkelse af sundhedsvæsenet.

De seneste år har Prehn dog også i højere grad slået sig op på kampen for klimaet og naturen. Og han har ikke være tilbageholdende med at inddrage sin egen person i forsøget på at styrke sin grønne troværdighed.

På de sociale medier har Prehn blandt andet fremhævet, hvordan han elsker togrejser og har skiftet til en mere bæredygtig ministerbil. Efter han blev fødevareminister, har han også adskillige gange vist sine følgere, hvordan han selv prøver at følge de nye – og mere klimavenlige – kostråd, som han selv var med til at lancere.

Det står dog samtidig også klart, at Rasmus Prehn ikke sjældent tager sig selv den frihed at dispensere fra de grønne principper.

I august kunne mediet Frihedsbrevet fortælle, hvordan den nordjyske socialdemokrat i sine 16 måneder som udviklingsminister fløj omtrent 80 gange mellem København og bopælen i Aalborg. Og på de sociale medier har Rasmus Prehn også selv været åben om, at han har svært ved at undvære det kød, som kostrådene siger, at vi danskere skal spise mindre af.

S-ministeren har især en svaghed for pølser, viser flere af hans Facebook-opslag, og Prehn har ligeledes slået fast, at han altså ikke giver køb på ”min flæskesteg juleaften og en bøf i ny og næ”.

Da Mette Frederiksen forleden udskrev folketingsvalg, blev det også fejret med ”en herlig stor bøfsandwich med brun sovs” på vejen til det nordjyske, kunne fødevareministeren fortælle på Facebook.

Artiklen fortsætter efter opslaget.

En gennemgang af Prehns rejsebilag fra tiden i Fødevareministeriet, som Altinget har fået aktindsigt i, viser da også, at det blandt andet er hotdogs med grillpølser fra diverse tankstationer, flæsk fra Meyers Madhus og bearnaise-burgers fra Monarch, der har udgjort kosten, når ministeren har været på farten.

Ja, selv da en tur i november 2021 gik forbi Burger King, og ministeren bestilte den plantebaserede, klimavenlige version af ”Whopper”-burgeren, måtte han alligevel have en traditionel cheeseburger med som tilkøb, viser bilagene.

Kongen af ruinerne

Hvis Rasmus Prehn har haft sin person imod sig i forsøget på at opbygge grøn troværdighed over for vælgerne, kan det samme ikke siges om hans ry hos aktørerne på fødevareområdet.

Blandt interessenterne er der således bred enighed om, at Prehn modsat flere af sine forgængere har forsøgt at skubbe på den grønne dagsorden – og at han i hvert fald ikke ”er i lommen på landbruget”.

Der peges blandt andet på initiativer som kameramonitorering i Kattegat, trawlforbud i Bælthavet og fastholdelse af brakkrav som eksempler på, at Rasmus Prehn ikke har været bange for at tage de svære debatter med fiskeriet og landbruget på vegne af naturen og klimaet.

Alle havde arbejdet benhårdt og var tyndslidte, og så kom der en mand ind, som ville endnu mere i et endnu højere gear.

Kilde i embedsværket

Det er ikke sket uden protester, men det har omvendt heller ikke ført til dybe kløfter mellem regeringen og erhvervene. Det er særligt beundringsværdigt med tanke på den svære og betændte situation, som Prehn blev fødevareminister i, lyder det.

Når det er lykkedes for Rasmus Prehn skyldes det ifølge flere kilder, at han har været dygtig til at være ”lydhør”, ”inkluderende” og ”imødekommende”.

Han gør sig umage for at sætte sig ind i detaljerne på et svært stofområde, og så er han flittig og god til at komme ud i landet for at møde de mennesker, som hans politik berører, siger kilderne.  

Da han overtog et vingeskudt fødevareministerium efter minkskandalen, fik han brug for de samme egenskaber, da han insisterede på, at embedsmændene skulle gennemgå en større kulturændring, selvom de lige have været igennem flere måneder med massiv travlhed.

Prehn proklamerede offentligt, at han var ”rystet” over det, han mødte i Fødevareministeriet og lancerede derfor en plan med ti punkter, som skulle genoprette kulturen. I embedsværket blev den hårde tilgang i starten mødt med frustration og skepsis, fortæller en kilde tæt på processen.

”Han blev kongen af ruinerne. Alle havde arbejdet benhårdt og var tyndslidte, og så kom der en mand ind, som ville endnu mere i et endnu højere gear. Men da det begyndte at køre på skinner, forstod man, hvor stor en ændring han havde lavet i organisationen,” lyder det.

I embedsværket beskrives Rasmus Prehn derfor også som en arbejdshest med et stort drive og en vild energi. Og når det trods indledende frustrationer alligevel lykkedes ham at sætte gang i en svær kulturændring, skyldes det de samme egenskaber, som aktørerne i branchen fremhæver:

Hans imødekommende væsen og den sympati, han tilegner sig ved at give ud af sig selv og sin person.

En ”vennesæl” stik-i-rend-dreng

Rasmus Prehns venlige væsen viste sig dog ikke tilstrækkeligt, da han i midten af 2021 stod over for sin største politiske opgave som fødevareminister.

Efter mere end 60 forhandlingsmøder fordelt ud på flere måneder i Fødevareministeriet måtte forhandlingerne om en ny grøn landbrugsaftale til sidst flyttes over til Nicolai Wammen (S) i Finansministeriet, før enderne kunne mødes.

Kilder tæt på forhandlingerne fortæller, hvordan de mange møder hos Prehn primært havde karakter af tekniske gennemgange.

Fødevareministeren havde retfærdigvis fået ordre fra højere sted om at lande en bred aftale, men på Christiansborg er opfattelsen, at Prehn blev så bange for at teste partierne af, at det endte med et ”fuldstændig håbløst forhandlingsforløb” uden nogen form for fremdrift.

I august fik Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, nok og krævede offentligt, at der kom ”en voksen for bordenden” i forhandlingerne. Den garvede V-profil gad ikke ”forhandle med en stik-i-rend-dreng,” uddybede han.

Han forsøger bare at spille stor mand.

Troels Lund Poulsen (V)
I forbindelse med landbrugsforhandlingerne i 2021

Venstre ville have flere penge på bordet, lød kravet, men den skarpe kritik fik i stedet Prehn til at gå til modangreb.

Først med en trussel om at udelukke Venstre fra en endelig aftale og senere med et decideret ultimatum om at acceptere den økonomiske ramme som betingelse for forhandlingsdeltagelse.

Troels Lund Poulsen afviste den første trussel ved at konstatere, at han ikke troede på, at Rasmus Prehn turde, når det kom til stykket. ”Han forsøger bare at spille stor mand,” lød det tørt fra V-profilen.

Prehns ultimatum blev også skudt ned af en fælles melding fra Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K), og så måtte fødevareministeren krybe ned fra træet og trække i land.

Regeringen endte med at få landet den brede landbrugsaftale, og selvom det på papiret er Rasmus Prehns politiske svendestykke, kan den ifølge flere kilder ikke bruges til at sige noget om den 49-årige nordjydes evner i et forhandlingsrum.

Snarere tværtimod efterlod de mange møder hos Prehn for ofte partierne med en følelse af en ”svag” minister, der var for ”vennesæl”. Han var for bange for at tage de nødvendige konflikter og dermed optjene respekt og anerkendelse hos med- og modspillere, lyder konklusionen.

”Han har haft en tendens til hele tiden at ville tale folk lidt efter munden. Det bliver man træt af, fordi så mister du også fornemmelsen af, hvor han er henne, og du bliver i tvivl om, hvorvidt du kan regne med, at han reelt mener det, han siger,” fortæller en kilde blandt andet. 

Fra bilagsordfører til bilagsminister

Flere af de samme stemmer tror også på, at Rasmus Prehns behov for at være vellidt kan være en del af årsagen til, at han nu er endt i sit livs politiske stormvejr.

Fra i slutningen af 00’erne at have haft tjansen som Socialdemokratiets bilagsordfører, da Lars Løkke Rasmussen havde rod i kvitteringerne, har de seneste måneder budt på flere afsløringer om fejl i Prehns brug af skatteydernes penge.

Mest iøjnefaldende er sagen om den middag med en journalist, som Rasmus Prehn i første omgang lod ministeriet betale. Journalisten var nemlig senere ude at benægte, at han skulle have spist middag med ministeren, hvortil Prehn efterfølgende har nægtet at fortælle, hvem han i virkeligheden spiste middag med.

Senest har ministeriets departementschef været ude at beklage, at Prehn holdt et netværksarrangement om fremtidens landbrug til mere af det dobbelte af den kuvertpris, som er tilladt – uden deltagelse af landbruget i øvrigt.

Kilderne beskriver Rasmus Prehn som en meget gavmild person, der har en tendens til at ville holde folk omkring sig glade og virke ”stor i slaget”.

I den sammenhæng kan han tænkes at have haft svært ved at adskille, hvornår udgifterne var private og offentlige, lyder analysen.

Artiklen fortsætter efter klippet.

Andre er en anden opfattelse.

Prehn er rigtignok gavmild, lyder det, men han er ikke lemfældig med sit ministerkort, og sagerne bør i i højere grad ses som resultat af et embedsværk, der har svigtet sin minister.

Rasmus Prehn er en politiker, der dedikerer sig meget til de sager, han arbejder med, og som har meget af sit fokus på den politiske substans. Han er ikke typen, der har en mailindbakke med mapper, som en kilde udtrykker det.

Derfor bør han også få tilstrækkelig hjælp til at klare de administrative opgaver i en hektisk hverdag på et fagtungt ressortområde, lyder det.

Selv har Rasmus Prehn kaldt sagerne for ”sjuskede”, ”pinlige” og ”meget dumme”. På et samråd i august forklarede han, at han på grund af de ”klare fejl” derfor også har afleveret sit ministerkort.

”Man siger, at det er menneskeligt at fejle. I denne sag må man sige, at jeg er endog meget menneskelig,” lød det fra fødevareministeren.

Har noget, Christiansborg mangler

Alle de kilder, Altinget har talt med, og som i løbet af de seneste to år på enten den ene eller anden måde har været tæt på fødevareministeren, er dog enige om, at sagerne er overraskende.

Rasmus Prehn har således på intet tidspunkt virket hverken sjusket eller lemfældig i sit professionelle arbejde, lyder det samstemmende.

En række kilder synes endda, det er synd, at bilagssagerne risikerer at skæmme for, at Rasmus Prehn faktisk er en af de politikere på Borgen, der har visioner og gerne vil udvikle politik.

Mange ministre har en tendens til at ende som administratorer for deres ressort, men flere har oplevet, at Prehn både selv har forsøgt at finde løsninger på problemstillinger, der optager ham, og har været klar til at udfordre sit embedsværk, når interessenter udefra har påpeget nogle uregelmæssigheder.

Set fra regeringstoppens synsvinkel har det handlet om, at der ikke skulle komme flere problemer fra Fødevareministeriet.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

”Han har noget af det, som Christiansborg mangler i fatal grad; Han har ambitioner og visioner, der rækker ud over det der med at ’ville magten’. Han har faktisk nogle idéer til, hvad han vil bruge den til, og han vil gerne sætte sit aftryk og udfordre vanetænkningen. Det er ret imponerende,” siger en højtstående kilde blandt fødevareområdets aktører.

Er lykkedes som minister

Det erkendes dog også, at det ikke altid er lykkedes Prehn at få disse visioner omsat til resultater.

Altingets politiske kommentator Erik Holstein vil ikke heller ikke kategorisere Rasmus Prehn som en stor politikudvikler – selvom han også har den opfattelse, at S-ministeren har ambitioner om at være det.

”Sådan en som Mattias Tesfaye er en dyb tænker. Kaare Dybvad er en dyb tænker. Jeg har ikke set noget fra Rasmus Prehn, der tyder på, at han har de samme evner for strategi og politikudvikling,” siger Holstein, der til gengæld fremhæver Prehns føromtalte ihærdighed som en styrke.

”Han er myreflittig, og han er også meget ambitiøs. Han gør sit arbejde, og det har været vigtigt for Mette Frederiksen i udpegelsen af sine ministre. Hun gider ikke folk på badebilletter”.

Det er også Erik Holsteins vurdering, at Mette Frederiksen har været godt tilfreds med Prehns indsats som fødevareminister.

”Set fra regeringstoppens synsvinkel har det handlet om, at der ikke skulle komme flere problemer fra Fødevareministeriet. Det har været Rasmus Prehns opgave, og på den måde er han lykkedes fint nok. Han overtog et ministerium, der lige havde mistet sin minister, og han gjorde sit til at gyde olie på vandene,” lyder analysen.

Den umiddelbare politiske fremtid tegner dog ikke nødvendigvis lige så lys for fødevareministeren, der om få uger skal forsøge at opnå genvalg til Folketinget.

Selvom både aktører og regeringstop har været tilfredse med ministerens indsats, skæmmer bilagssagerne, mener Erik Holstein.

Det samme gør det store lokalmedie Nordjyske, der i en usædvanlig hård leder har argumenteret for, at Rasmus Prehn slet ikke fortjener genvalg.

”En minister, der kun med besvær kan kende forskel på dit og mit - fælleskassen og egen kasse - fortjener ikke at blive genvalgt som folketingsmedlem,” lyder den hårde kritik fra avisen.

For Rasmus Prehn bliver valget den 1. november dermed også et skæbnevalg.

Ministerkarrieren kan hurtigt ende med at være færdig, før den rigtigt kom i gang.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og for udvikling
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

0:000:00