
I sidste uge lancerede regeringen to spændende udspil, der vi få stor betydning for fremtidens danmarkskort. Det ene hedder: 'Tættere på – grønnere byer og en hovedstad i udvikling'. I det udspil var der mange forskellige forslag af vidt forskellig karakter. En hel del af dem udspringer, så vidt jeg kan se, af den igangværende planlovsevaluering.
Det gælder blandt andet forslaget om at man gennem planloven skal kunne planlægge for biodiversitet, biofaktor og midlertidige byhaver. Det er forslag, der svarer på manges behov, og det kan helt sikkert skabe bedre byer og byrum og en større forståelse for naturen blandt byboerne.
Det er gode takter, som vi i Byplanlaboratoriet har talt varmt for, og jeg håber, at forslagene finder vej til den endelige planlovsevaluering. Grønne og levende byer og bymiljøer kan vi kun bakke op om. Også at der lægges op til at klimaet kan indskrives i lokalplanernes formålsparagraf.
Forslag der trækker i en helt anden retning
Det foreslås desuden at man i planloven kan øremærke grønne parkeringspladser til el- og delebiler. Og at kommunerne kan stille krav om opsætning af ladeinfrastruktur.
Regeringen vil se på ældre erhvervsområder og igangsætte et analyse- og udredningsarbejde, der skal danne grundlag for udpegningen af både nye og gamle områder. Her håber jeg, at man husker at se på klimakonsekvenserne.
Ellen Højgaard Jensen
Direktør, Dansk Byplanlaboratorium
Det er rigtig gode initiativer, der helt sikkert vil få flere elbiler på vejene og derfor vil være et skridt på vejen mod en million grønne elbiler i 2030. Elbilerne er ikke hele løsningen, som nogen fejlagtigt påstår, men kombineret med andre plan- og trafiktiltag, er det helt sikkert den rette vej at gå.
Der er dog også forslag i regeringsudspillet, der trækker i en helt anden retning. I regeringsudspillet foreslår man blandt andet at udvide lufthavnen og at støtte udviklingen af erhvervsområdet ”Holmene”.
To initiativer, der kan være fornuftige, hvis man vil skabe nye arbejdspladser i storbyen København, men som samlet set vil øge fly- og biltrafikken og dermed CO2-udledningen. Hvordan det hænger sammen med de ambitiøse klimamål, det ved jeg ikke.
Husk klimakonsekvenserne
Måske ligger noget af svaret i de ældre erhvervsområder. Regeringen vil også se på dem og igangsætte et analyse- og udredningsarbejde, der skal danne grundlag for udpegningen af både nye og gamle områder. Her håber jeg, at man husker at se på klimakonsekvenserne.
De ældre erhvervsområder ligger godt rent infrastrukturmæssigt - og den mest bæredygtige by er den by, der allerede er bygget. Der er som sagt mange spændende og perspektivrige tiltag i regeringens udspil, men jeg savner en klar rød tråd og en sammenhængende plan. Jeg håber, at udredningsarbejdet og den kommende landsplanredegørelse kan danne grundlag for det.
Med de foreslåede tiltag har vi fået flere redskaber i den lille skala, men der er behov for tværgående planer. Må dette være startskuddet.
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning














