Replik til brændeovnsleverandører: Grøn omstilling kræver mindre brænderøg

DEBAT: DAPO frygter, at vores bevilling fra Finansloven bliver brugt på ensidige kampagner mod dem. Men vores interesse er drevet af forskningen, og den viser, at brænderøg er både miljø- og helbredsskadeligt, skriver Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling.

Af Kåre Press-Kristensen
Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Det er ikke småting vi skal lægge ører til her i Altinget, når brændeovnsindustriens formand, Carsten Bach (formand for Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne, DAPO) hidser sig op over, at en demokratisk valgt regering har besluttet at støtte vores arbejde med den grønne omstilling.

DAPO frygter, at bevillingen fra Finansloven bliver brugt på ensidige kampagner imod brænderøg.

Vi kan berolige DAPO med, at frygten er ubegrundet. Vores interesse er nemlig - som altid - at fremme den grønne omstilling ved at formidle den nyeste forskning. Det ændrer bevillingen ikke på.

Bred opbakning til reducering af brænderøg
Landets førende forskere hos Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet vurderer, at brænderøg forårsager cirka 550 for tidlige dødsfald og 330.000 luftvejslidelser i Danmark årligt.

Helbredsskader, der ifølge De Økonomiske Råd koster samfundet cirka 6 milliarder kroner årligt.

Ifølge Miljøstyrelsens nationale program for luftforurening er brændefyring ansvarlig for cirka 70 procent af den danske partikeludledning og udleder dermed seks-syv gange flere partikler end vejtrafikken.

Brænderøg er derved hovedårsagen til, at Danmark ikke opfylder FN’s Göteborgprotokol og EU’s NEC-direktiv.

Sodpartikler fra en gennemsnitlig brændeovn bidrager ifølge DCE så meget til global opvarmning, at det næsten svarer til klimabelastningen fra et oliefyr.

Der er derfor bred opbakning til at reducere brænderøgen fra både Astma-Allergi Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Hjerteforeningen, Institut for Folkesundhed, De Økonomiske Råd, Miljøstyrelsen og et folketingsflertal. Røgfri boligområder er en vigtig del af den grønne omstilling.

Nye brændeovne er værre end gamle lastbiler
DAPO er utilfreds med, at vi foreslår afgifter på brændefyring, så ejeren betaler for de helbredsskader, røgen forårsager. Men det er ifølge De Økonomiske Råd den mest optimale regulering af problemet. Og helt i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet.

DAPO er også utilfreds med, at vi foreslår, at bystyret skal have mulighed for at bekæmpe luftforureningen ved at forbyde brændefyring (uden effektiv røggasrensning) i byområder med kollektiv varmeforsyning.

En gennemsnitlig brændeovn i København koster ifølge DCE samfundet cirka 15.500 kroner i helbredsskader. Det er ikke rimeligt i en by med billig fjernvarme.

Selv en ny miljømærket brændeovn udleder i laboratoriet 10-20 gange flere partikler end de gamle lastbiler, der nu forbydes i København som følge af byens nye miljøzoner.

Useriøse anklager
DAPO mener, at vi skævvrider miljødebatten. Til støtte for denne anklage henviser DAPO til et udsagn i en pressemeddelelse udsendt af overborgmester Frank Jensen (S), hvor vi slet ikke indgår.

Det er useriøst. Måske DAPO kunne kigge på vores hjemmeside eller i noget af det materiale, vi har udgivet, når de ønsker at kommentere vores udsagn?

Hvis de finder fejl i noget, vi har sagt eller skrevet, retter vi det selvfølgelig omgående. Ligesom vi altid gerne tager en kop kaffe, hvis DAPO ønsker at drøfte, hvordan forureningen fra brændeovne kan reduceres, så deres medlemmer overlever den grønne omstilling.

Men vi kan skam godt forstå, at overborgmester Frank Jensen vil af med brænderøgen for at beskytte befolkningen imod helbredsskader.

I København dækker brændeovne cirka 0,4 procent af energibehovet, men brændeovnene udleder flere partikler end al byens vejtrafik. Ved at erstatte lidt varme fra brænde med fjernvarme kan partikelforureningen altså reduceres mere end ved at forbyde al vejtrafikken i hovedstaden året rundt.

Partikler skal være i fokus
Og jo, det er netop partikler, det handler om, når vi snakker brænderøg, selv om DAPO gerne vil henlede opmærksomheden på for eksempel NOx, hvor biltrafikken står for en større andel af udledningerne.

Men når vi snakker om brænderøg, er det altså partikelforurening, der er i fokus. Ligesom det er ammoniak, når vi snakker landbruget.

Det er ikke ensidigt at fokusere på de aktuelle typer forurening ved de forskellige forureningskilder. Vi har udfordringer på rigtigt mange fronter.

Derfor har vi arbejdet målrettet med at reducere luftforurening fra alle relevante kilder i mange år. Både i Danmark og i udlandet.

Men indsatsen over for andre forureningskilder ændrer ikke ved, at partikelforureningen fra brændefyring skal reduceres drastisk som led i en grønne omstilling.

Forrige artikel Realdania: Collective impact giver lang­sigtede løsninger på store udfordringer Realdania: Collective impact giver lang­sigtede løsninger på store udfordringer Næste artikel Dansk Skovforening: Betragt ikke biomaterialer som knappe ressourcer Dansk Skovforening: Betragt ikke biomaterialer som knappe ressourcer