Verdens Skove til styrelse: Drop bort­forklaringer og tag ansvar for naturen

REPLIK: Ved opgørelser over naturens tilstand har vi været vidner til en pinlig optræden fra Naturstyrelsen, som bortforklarer dårlige resultater ved at kritisere målemetoden, mener Verdens Skove.

Af Stine Tuxen
Biolog og talsperson for dansk natur, Verdens Skove

Naturstyrelsen forholder sig 1. oktober i Altinget til en spritny rapport fra Verdens Skove, der undersøger, om Naturstyrelsens forvaltning har implementeret forskeranbefalingerne fra 2009.

Styrelsen påpeger i deres respons, at 80 procent af arealerne i den undersøgte enhed, Vadehavet, skal tilgodese vadefugle og engfugle. Det er korrekt, og det har vi også taget med i overvejelserne, men vi kan ikke se nogen forskel på forvaltningen af de 80 procent og de øvrige 20 procent, hvor man i allerhøjeste grad burde følge forskernes anbefalinger for at støtte op om den biodiversitet, der bliver presset ud af de områder, hvor fuglene får førsteprioritet.

Hvis forskernes anbefalinger kun var tilsidesat i fugleområderne, kunne det accepteres som en prioritering af fuglene, men det, som vi ser, er, at forskernes anbefalinger er udeblevet over hele linjen, fugle eller ej.

Kræver paradigmeskifte
Naturstyrelsen nævner også, at de skal levere på flere forskellige bundlinjer blandt andet i forhold til friluftsliv, kulturhistorie og træ til samfundet, og at disse interesser står i vejen for at prioritere naturen på styrelsens arealer.

Dette har vi dog også taget højde for. På de undersøgte arealer er der sat store dyr ud, så eventuelle udfordringer med friluftsliv og kulturhistorie er løst på disse arealer. Samtidig er det arealer uden skovdrift, så heller ikke dét står i vejen. Alligevel ser vi ikke forskernes anbefalinger implementeret.

I forhold til friluftsliv vil helårsgræsning uden tilskudsfodring føre til langt færre dyr på arealet og dyr, som på ingen måde er opsøgende. Dette vil sikkert blive taget positivt imod mange steder.

Naturstyrelsen understreger, at hvis forskernes anbefalinger skal gennemføres på styrelsens arealer, vil det kræve et paradigmeskifte i naturforvaltningen. Til dét må vi i Verdens Skove svare, at selvfølgelig gør det dét.

Den danske natur er i frit fald. Indberetningerne til EU viser, at vores natur er i en elendig tilstand, og det bliver fortsat værre.

Behov for drastiske forandringer
Det er åbenlyst, at vi ikke kan fortsætte, som vi plejer. Der skal ske drastiske forandringer, hvis Danmark ønsker at stoppe tilbagegangen for vores truede arter.

Det stod klart helt tilbage i 2007, hvor en status i forbindelse med EU-indberetningen viste, at den danske natur var i ugunstig bevaringsstatus. I 2009 kom forskerne med anbefalinger til, hvordan den negative udvikling for naturen kan vendes. De samme anbefalinger, som Verdens Skove har målt Naturstyrelsen på i den nye analyse af Vadehavets naturarealer.

I 2012 kommer forskerne med rapporten 'Danmarks Natur frem mod 2020', hvor forskerne gentager anbefalingerne og kritiserer Naturstyrelsen i stærke vendinger for endnu ikke at have rykket på anbefalingerne. I 2013 kom endnu en indberetning til EU, der viste fortsat nedgang for den danske natur.

Nu skriver vi 2019, og Naturstyrelsen er blevet rådgivet om disse anbefalinger i mindst et årti. EU-indberetningen 2019 viser igen markant tilbagegang, og i servicetjekket kritiserer forskere igen Naturstyrelsen for fortsat ikke at have implementeret anbefalingerne.

Styrelsen er ikke magtesløs
Det kræver nogle store ændringer at implementere anbefalingerne, og det tager lang tid at vende en stor skude, som Naturstyrelsen er. Det er forståeligt.

Men Naturstyrelsen har haft ti år med målrettet rådgivning fra begge universiteter, og trods dét er anbefalingerne fortsat ikke synlige i forvaltningen, og naturens tilstand er i fortsat forværring.

Det er rigtigt, at et paradigmeskifte også vil kræve politiske beslutninger, men Naturstyrelsen er ikke så magtesløs, som den måske føler sig.

For det første kan Naturstyrelsen oplyse politikerne om, hvordan de politiske rammer kan ændres til fordel for biodiversitetsmålene. Det vil også være en hæderlig omgang i forhold til de skattekroner, der nu går til jordbrugsproduktion i stedet for biodiversitet.

For det andet kan flere af anbefalingerne implementeres på mange af styrelsens arealer inden for de rammer, som styrelsen har i dag. Man bør sætte sig ned og målrettet gennemgå alle arealerne, ikke kun arealer med græsning, men også skovene og lysåbne arealer uden græsning.

Ophæv skovgærdet, slå hegninger sammen, udvid hegningerne, indfør helårsgræsning uden tilskudsfodring – alt sammen kan implementeres langt flere steder, end det sker i dag, inden for de rammer, som Naturstyrelsens allerede har. Denne målrettede indsats savner vi at se fra Naturstyrelsens side.

Pinlig optræden
Ved de seneste tre statusopgørelser over den danske naturs tilstand i 2007, 2013 og nu i 2019 har vi været vidner til en pinlig optræden fra Naturstyrelsen og Miljøministeriet, hvor de prøver at bortforklare de dårlige resultater ved at kritisere den metode, som universiteterne måler naturen på.

Det er åbenlyst, at den danske natur er dybt forarmet. Det har forskere og ngo'er påpeget gennem årtier.

Alligevel sidder ministeriet og styrelsen og stiller spørgsmålstegn ved forskernes metoder, hvor de i stedet burde stille spørgsmålstegn ved deres egen naturforvaltning.

Også her savner vi, at styrelsen tydeligt viser, at de er deres ansvar bevidst.

Politikerne skal på banen
Det er også vigtigt, at politikerne kommer på banen, hvis vi skal vende den negative udvikling for dansk natur.

I rapporten anbefaler Verdens Skove, at politikerne opretter en naturzone, der beskytter naturen imod produktion. Her skal naturen have plads, der må ikke produceres tømmer, bøffer, honning eller hjemtages grundbetaling. Her skal vores vilde natur have plads og førsteprioritet. Så må vi mennesker drive produktion på andre arealer.

Samtidig skal politikerne gøre op med den dobbeltrolle, som Naturstyrelsen sidder i klemme i. Naturstyrelsen forventes at kunne levere god natur, men samtidig skal den tjene penge til naturforvaltningen ved at producere tømmer i vores natur.

De penge, som Naturstyrelsen tjener på det, er ikke engang nok til at rette op på de ødelæggelser, den samme produktion forårsager for biodiversiteten. Det giver sølle 50 millioner kroner i overskud, men et dundrende underskud på biodiversitetskontoen.

Så længe Naturstyrelsen sidder i den klemme, får vi ikke stoppet naturens tilbagegang.

Forrige artikel Seniorrådgivere: Adskil videnskab og politik i debatten om Naturstyrelsen Seniorrådgivere: Adskil videnskab og politik i debatten om Naturstyrelsen Næste artikel Borgerforslagsstillere: Forbyd brugen af sprøjtegifte i private haver Borgerforslagsstillere: Forbyd brugen af sprøjtegifte i private haver
  • Anmeld

    Jesper Bak · seniorrådgiver, AU/Bioscience

    Forskernes anbefalinger

    Det er vanskeligt at genkende det billede af forskningen og universiteternes forskningsbaserede rådgivning, der gives i indlægget. Jeg har beskæftiget mig med forskningsbaseret rådgivning siden 1989, men jeg kan ikke genkende, at der skulle være sket noget specielt i 2009.

    Rapporten fra 2012 'Danmarks Natur frem mod 2020' var bestilt af Det Grønne Kontaktudvalg og indeholder 20 artikler om forskellige emner skrevet af forskellige forskere på invitation af DGK. Rapporten indeholder imidlertid ikke nogen reference til råd fra 2009 eller kritik af Naturstyrelsen for ikke at følge dem. Naturstyrelsen er i rapporten kun omtalt som kilde til forskellige publikationer.

    Hvis man søger i rapporten på nogle af de begreber, Verdens Skove har anvendt til at måle Naturstyrelsens indsats efter, så er fx helårsgræsning nævnt tre gange, men ikke som generel anbefaling. Tilskudsfodring er nævnt én gang, men heller ikke i form af en anbefaling eller det modsatte. En række af de øvrige begreber er slet ikke nævnt i rapporten.

    Det er umuligt at genkende, at ’Naturstyrelsen har haft ti år med målrettet rådgivning fra begge universiteter’ om at følge de såkaldte forskeranbefalinger, Verdens Skove anvender til at måle naturforvaltningen efter. Rådgivningen er langt mere nuanceret, hvilket fx kan ses på Naturplejeportalen (https://mst.dk/natur-vand/natur/).

    Forskningen er også langt mere mangfoldig, hvilket gør det problematisk at tale om ’ forskernes anbefalinger’ – noget vi netop har beskrevet i et indlæg på Altinget.

    Det er helt fair og naturligt, at en NGO som Verdens Skove har en dagsorden og gerne vil lave politik. Men det er ærligt talt problematisk, når man forsøger at spænde universiteternes forskningsbaserede rådgivning – eller den samlede forskning – foran den vogn.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Man kunne ønske sig om naturstyrelsen og vore politikere i højere grad end hidtil ville begynde på at betragte bekæmpelse af ukrudt og skadedyr som en gestus man viser naturens vilde dyr og planter samtidig med at man bestræber sig på at producere så lidt som overhovedet muligt.

    Et samfund, der forbyder brugen af syntetiske pesticider til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesser sig for økologi, biodiversitet eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

    Skulle det mod forventning vise sig, at de syntetiske pesticider ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fotosyntesebaseret produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange lønforhøjelser, dyrtidsportioner og ekspansive finanslove med så uventet få ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter, så vil ikke mindst det forrige århundredes håb herom vidne om en kærlighed til naturen, mennesket og livet på denne planet så intens, at den professionelle økolog vil kunne hente inspiration herfra mange år ind i det næste århundrede, forudsat - selvfølgelig - at mennesket ikke forinden er bukket under i et totalt økologisk ragnarok.

  • Anmeld

    flemming bo petersen

    Hvor er de gode historier?

    Det er meget trist gang på gang at læse om, at alt går den gale vej med naturen i skovene. Især når det på ingen måde stemmer overens med det billede man ser når man fx bevæger sig rundt i en højproduktiv skov som Tokkekøb Hegn. Alle der har gået rundt i skovene i halvfjerserne og firserne kan huske større arealer med tætte nåletræer og andre ensartede og (biologisk set) triste skovbilleder som i dag er blevet omdannet til blandet løv og stor variation. Mange arealer der tidligere var kedelige plantager er i dag spændende skovtyper med mange forskellige træarter og birken der tidligere var holdt nede har nu fået en fremtrædende rolle. Alt sammen gode skridt i den rigtige retning. Men hvorfor skal man i Verdens skove helt undlade at ofre bare et enkelt positivt ord, når enhver der har interesseret sig for skovenes biologiske mangfoldighed over de seneste 30-40 med sine egne øjne kan se en positiv udvikling. Aldrig tidligere har der været så mange døde træer i den skov jeg kender (når man ser på de seneste 50 år). Hvorfor kan Verdens skove ikke fjerne den grimme nedladne og bedrevidende tone og i stedet komme med et nuanceret billede af skovenes tilstand og bruge kræfter på at pege på de steder hvor det går godt og de gode eksempler til inspiration. Verdens skove kalder naturstyrelsen pinlig - men glemmer at dog gøre et forsøg på at undgå at falde i samme grøft med deres indlæg.