Bliv abonnent
Annonce

RUC får ny professor

27. marts 2009 kl. 10.45

Benni Winding Hansen har været ansat på RUC fra 1991‐1995 som adjunkt og fra 1995‐2009 som lektor. Benni Winding Hansen forsker i plankton med særligt fokus på dyreplankton. Han har drevet forskning i mange afkroge af verden, således bl.a. i mere end 20 år i arktiske haves planktonsystemer. Et af fokusområderne for hans forskning er fiskerirelateret planktonforskning hvor dannelsen af potentiel fiskeføde er blevet studeret i Vestgrønland og Barentshavet. I de seneste 5 år er forskningen i akvakulturrelaterede problemstillinger blevet fokusområder. Akvakulturproduktion udgør efterhånden cirka 1/3 af verdens samlede marine fiskeprodukter. En stor del af de arter der produceres er afhængige af levende foder (zooplankton) i deres larvefase. Optimering af biologiske, biokemiske og tekniske løsninger til frembringelse af levende foder er derfor blevet et vigtigt forskningsfelt for Benni Winding Hansen. Senest har han etableret et samarbejde med kemikere og mikrobiologer med henblik på at teste en ny generation af skibs‐antibegroningsmidlers biologiske effekter på larveplankton. Disse studier foretages foreløbigt i Oman, men forventes tillige at inddrage det baltiske område senere hen. I de 18 år Benni Winding Hansen har været ansat som forsker og underviser på RUC har han satset på udviklingen af tværfagligt samarbejde med en række fagdiscipliner ved RUC og en lang række andre universiteter og forskningsinstitutioner. Professoratet i ’Applied Zooplankton Biology’ vil yderligere give mulighed for at videreudvikle tværfaglighed samt industrisamarbejder. Benni Winding Hansen afholder fredag den 27. marts tiltrædelsesforelæsning.

Artiklen var skrevet af

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026