S og V enige om balance i miljøet
Socialdemokratiet og Venstre diskuterede sig tættere på hinanden til førstebehandlingen af lovforslaget torsdag om at fjerne de såkaldte randzoner. Det var tilfældet, fordi Venstre åbnede op for, at der skulle være balance mellem miljø og vækst i forslaget.
En ophævelse af randzonerne vil gøre det nemmere som landmand, når der skal gødes, og Venstre vil med ophævelsen af randzonerne slække på miljøkravene. Venstre mener også, at det vil skabe vækst. Randzonerne blev i sin tid lavet, da man ville sikre miljøet, men nu skal de altså fjernes til gavn for landmændene.
I den nye finanslov har man netop afsat 1,1 mia. kroner til miljøet og kvælstoftiltag.
Landbrugs- og fødevareordfører Simon Kollerup (S) var dog nysgerrig på, hvad Venstre konkret ville gøre ved, at man belastede miljøet ved at fjerne randzonerne.
“Tak fra min side for det tilsagn, jeg hører fra Erling Bonnesen (V) om, at når man skal lave en landbrugs- og fødevarepakke, så skal miljøregningen være i balance. Kan vi forvente en samlet pakke, hvor miljøregningen går i nul,” spurgte Simon Kollerup.
Fødevareordfører Erling Bonnesen mente, at det kunne løses ved de senere forhandlinger.
“Når man sidder ved forhandlingsbordet, kan man danne sig et overblik, og der vil forhåbentlig være gode drøftelser og vurderinger, som vi kan få, når vi på et tidspunkt sidder rundt om bordet. Så når jeg udtrykker, at det er en samlet balance, så skal det forstås som, at det hele er i balance i miljøet,” sagde Erling Bonnesen.
Der vil blive indkaldt til forhandlinger i december.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning
















