Sådan bliver vi ramt af en hård Brexit

BREXIT: Om mindre end tre uger kan Storbritannien være ude af EU uden en aftale, og det vil også ramme Danmark. Chefen for regeringens Brexit-forberedelser, Niels Heltberg, giver her sit bud på, hvem der kan blive ramt og hvordan.

Ikke total panik overalt. Men en vis grad af kaos visse steder.

Sådan kan man kort ridse situationen op, som den kan komme til at se ud, når vi danskere står op 30. marts. Vel at mærke, hvis Storbritannien ender med at forlade EU som planlagt ved midnat 29. marts, og hvis det bliver uden en aftale om en overgangsordning.

Det siger kontorchef i den danske regerings Brexit-sekretariat, Niels Heltberg, i dette interview om konsekvenserne for Danmark. For virksomheder, som skal have styr på alverdens nye tilladelser for at kunne handle med briterne. Og for forbrugere, som risikerer at få dyrere varer. 

I denne uge finder vi formentlig ud af, om det går så galt, at Storbritannien ryger ud på den hårde måde.

Tirsdag stemmer det britiske parlament nemlig om en aftale mellem EU og Storbritannien om en blød Brexit. Bliver det et nej, stemmer medlemmerne onsdag om, hvorvidt de vil forlade EU uden en aftale – en hård Brexit. Og siger de også nej til det, stemmer de torsdag om at udskyde skilsmissen formentlig til sommer.

"Det bliver politisk en kaotisk situation"
Så et såkaldt no deal-scenarium er altså en reel mulighed her med få uger til den oprindelige Brexit-dato.

Og hvad skal vi så forberede os på her i Danmark?

"En eller anden grad af kaos kan man nok forvente," siger chefen for Udenrigsministeriets Brexit-sekretariat, der koordinerer omfattende forberedelser på tværs af næsten alle de danske ministerier:

"Nok i en større grad i Storbritannien end i EU. Men det er klart, der bliver uforudsigeligheder i den situation, og det bliver politisk en kaotisk situation. Og så bliver der effekter, som mærkes fra starten."

I Danmark er risikoen for en "no deal-Brexit" længe blevet taget meget alvorligt. I over et år har regeringens tværministerielle taskforce arbejdet hårdt på at forberede både administrationen, lovgivningen og erhvervslivet på et muligt chok. Der er for eksempel lavet denne tjekliste til virksomheder, hvor de kan se, om de er klædt godt nok på til dagen. 

Her er nogle af dem, der kan forvente at blive særligt ramt, hvis det ender med en no deal-Brexit:

Danskere i Storbritannien
"Hvis du bor i Storbritannien eller havde tænkt dig at flytte dertil for at bo, arbejde eller studere, så vil Brexit have konsekvenser for dig," slår Niels Heltberg fast.

De engelske myndigheder har klart signaleret, at EU-borgere vil få lov at blive boende i landet.  

"Men detaljerne i, hvordan det skal foregå, det er ude af vores hænder her i Danmark. Der bliver som minimum noget bureaukrati, og hvis man får ydelser fra Danmark, skal man skal være opmærksom på, om man fortsat kan få dem," siger chefen for det danske Brexit-kontor.

Som dansker i Storbritannien skal man tjekke med de britiske myndigheder, om man kan blive boende derovre, og hvilke ansøgninger og dokumentation man skal få styr på.

Når det gælder ydelser fra Danmark, har den danske regering fremsat et lovforslag om, at mange ydelser skal videreføres, men ikke alle, så det skal man også sætte sig ind i.*

Læs mere om vilkårene her.

Briter i Danmark
Der bor over 18.000 briter i Danmark. Hvis man ikke gjorde noget, ville de ved en hård Brexit miste EU-sikrede rettigheder som for eksempel retten til at arbejde uden arbejdstilladelse og retten til familiesammenføring efter EU-reglerne.

Men regeringen har fremsat et lovforslag, som gør, at briter i Danmark kan føle sig ret trygge, siger Niels Heltberg:

"I en overgangsperiode viderefører vi stort set de eksisterende rettigheder, så for langt størstedelen er der ingen forandringer. Så må vi se, hvordan det bliver senere, når vi skal finde permanente ordninger."

Briter i Danmark kan finde svar på de fleste spørgsmål om deres situation her

Danske virksomheder
Erhvervslivet er det, der i første omgang vil mærke de største konsekvenser af Brexit.

"I det indre marked er der jo samme regelsæt og samme standarder til produktion, som virksomhederne lever op til i forvejen. Man anerkender automatisk hinandens standarder, og man behøver ikke ekstra tilladelser for at kunne handle varer med hinanden. Men når Storbritannien bliver et tredjeland (et land uden for det indre marked, red.), skal virksomhederne lige pludselig ud og indhente særlige tilladelser for at kunne handle med dem. De skal sikre sig, at produkterne lever op til de krav, der nu bliver stillet i Storbritannien og EU," forklarer Niels Heltberg.

Hvis man for eksempel som Danish Crown sælger bacon til englænderne, skal man være forberedt på, at livet kan blive langt mere besværligt allerede fra 30. marts.

"Der bliver mere bureaukrati, og der skal betales told ved import og eksport. Så hvis man er en virksomhed, vil det blive mere dyrt og mere besværligt fra starten, det er der ingen tvivl om. Og det er fra dag ét," siger Niels Heltberg.

Forbrugere
Også som forbruger kan du regne med, at briternes farvel til EU får konkret betydning for dig.

"Man kommer til at mærke det på den måde, at nogle varer måske bliver dyrere på grund af administrative omkostninger og told. Det kan være alle typer varer, og prisen kommer an på toldsatserne, som vi ikke kender endnu," siger Niels Heltberg.

"Det er svært at sige, hvor meget forbrugerne bliver ramt. Det er jo ikke sådan, at told nødvendigvis forhindrer handel, men der kommer mere besværlige og fordyrende vilkår, som også kan blive lagt over på forbrugerne," forklarer han.

Hvis du handler i britiske butikker på nettet, skal du også være opmærksom på, at de EU-sikrede forbrugerettigheder ikke nødvendigvis længere vil gælde efter 29. marts, hvis Theresa May og co. siger farvel til den tid.

Det afgørende er, om den britiske forhandler markedsfører sig til danskere. Hvis den gør det, er det stadig dansk lov, som gælder. Man kan for eksempel se det ved, at sproget på hjemmesiden er dansk, at du kan betale i danske kroner, eller at netbutikken leverer til Danmark.

Hvis butikken ikke markedsfører sig til danskere, er du ikke beskyttet af EU-rettighederne. Hos Forbruger Europa, som er finansieret af blandt andre danske myndigheder, kan du læse mere om dine vilkår efter Brexit – det foregår her

Rejsende
Hvad med de mange danskere, der rejser på storbyweekend i London, til forretningsmøder med britiske samarbejdspartnere eller på ferie i Sydengland? De skal også være opmærksom på et par ting, når briterne træder ud af EU.

"Man skal være opmærksom på, at ens blå sygesikringskort ikke længere gælder i Storbritannien. Så man skal nok ud og have en rejseforsikring, ligesom når man rejser til USA," råder Niels Heltberg.

I 2017 var der 3,5 million flyvninger mellem danske og engelske lufthavne, og Brexit vil ikke umiddelbart betyde, at trafikken bliver bremset.

"Fra EU's side har man gjort meget for at afbøde de mest akutte effekter af en no deal-situation. Så der er styr på det mest kritiske, og det betyder, at fly stadig vil flyve for eksempel fra Heathrow til Kastrup," beroliger Niels Heltberg.

Men det kan ikke udelukkes, at der kan blive øget belastning og flere køer i den første tid.

"Det gælder nok især i Storbritannien, og det kaos, der måtte der, kan også smitte af på Danmark. Hvis jeg skulle flyve fra London til København 30. marts, ville jeg nok komme lidt tidligere end normalt," siger Brexit-chefen.

*Rettelse 11.3.19 kl. 16.15: Det fremgik tidligere, at man ikke vil kunne tage sin SU med til Storbritannien, hvis man begynder på et forløb efter Brexit. Men Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at Brexit ikke ændrer på vilkårene for danske statsborgere, der ønsker at tage SU med til udlandet.

Forrige artikel Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge  Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge  Næste artikel Nye byggeplaner på Amager Fælled vækker vrede i DN og Enhedslisten Nye byggeplaner på Amager Fælled vækker vrede i DN og Enhedslisten